-
Dato
4. marts 2027 - 5. marts 2027 -
Pris
12.000 DKK -
Sted
SDU Business School
Facilitering som ledelseskompetence
Lær at designe og facilitere processer, der skaber bedre dialog, stærkere samarbejde, tydeligere beslutninger og konkret fremdrift i din organisation.
I moderne organisationer skabes resultater sjældent af lederen alene. De skabes i møder, beslutningsrum, samarbejder, udviklingsprocesser og forandringsforløb, hvor mennesker med forskellige perspektiver skal bringes i spil og bevæge sig i en fælles retning.
Facilitering som ledelseskompetence er et fag på Master of Business Administration, hvor du bliver klogere på, hvordan facilitering kan bruges som en praksisnær og procesorienteret ledelseskompetence. Du arbejder med metoder, greb og tilgange, der kan hjælpe dig med at skabe rammer for involvering, ejerskab, psykologisk tryghed, læring og handling i organisatoriske processer.
Det lærer du
Du lærer at designe og gennemføre faciliterede processer med et tydeligt formål, relevante deltagere, passende greb og et klart ønsket output. Du får blik for, hvordan facilitering kan skabe samspil mellem formål, deltagere, proces og organisatorisk kontekst.
Du får også indblik i, hvordan facilitering kan bruges til at skabe bedre møder, stærkere tværgående samarbejde, mere kvalificerede beslutninger og større fremdrift i udviklings- og forandringsprocesser. Undervejs arbejder du med din egen rolle som faciliterende leder og reflekterer over de valg, dilemmaer og begrænsninger, der følger med, når man skal skabe resultater sammen med andre.
Sådan giver faget værdi til din organisation
- Styrket evne til at skabe fremdrift i møder, samarbejds- og udviklingsprocesser
- Bedre brug af facilitering som ledelsesgreb i konkrete organisatoriske udfordringer
- Øget kvalitet i dialog, involvering, beslutninger og opfølgning
- Større blik for, hvordan processer kan skabe ejerskab, følgeskab og handling
- Praktiske værktøjer, der kan omsættes direkte i egen organisation
Din profil
Kurset henvender sig til dig, der er leder og ønsker at styrke dine erhvervsøkonomiske og ledelsesmæssige kompetencer samt blive bedre til at håndtere strategiske og forretningsmæssige udfordringer.
Det er særligt relevant for dig, der har ansvar for at skabe resultater sammen med og gennem andre, i møder, projekter, udviklingsprocesser, forandringer eller tværgående samarbejder. Du kan både være leder, mellemleder, projektleder, konsulent eller tekniker - så længe du arbejder med at få mennesker til at skabe noget sammen.
Indhold og opbygning
Kurset kommer omkring fire centrale temaer:
- Facilitering som ledelseskompetencer – facilitatorens roller, kernekompetencer og centrale opgaver
- Procesdesign og faciliteringskontekster – møder, samarbejdsprocesser og udviklingssituationer, herunder arbejde i labs med egne cases
- Værktøjer til facilitering – psykologisk tryghed, flow, forhandling, konflikthåndtering, kreativitet og innovation
- Fra proces til organisatorisk handling – igangsættelse, ejerskab, følgeskab og forankring af faciliterede processer
Undervisningen består af forelæsninger, oplæg, øvelser, lab-arbejde, peer feedback og refleksioner.
Fakta om kurset
Hvornår?
Forår
Hvor?
SDU Business School
Fagansvarlig
Suna Løwe Nielsen
Underviser
Jesper Raalskov
Pris
12.000 kr.
Kursusdage 2027
4. marts 2027
5. marts 2027
Begge dage: 9.30 - 17.00.
Opbygning
Læs om fagbeskrivelser, undervisningsplan og meget mere

Nyhedsbrev fra SDU
Få seneste nyt om efteruddannelse og forskning direkte i din indbakke