-
Dato
5. februar 2027 - 6. februar 2027 -
Pris
12.000 DKK -
Sted
SDU Business School
Etik og forretning
Lær at identificere, analysere og håndtere etiske dilemmaer i forretningsmæssige kontekster, så du kan træffe ansvarlige ledelsesbeslutninger baseret på stærke etiske overvejelser.
Etik og forretning er et fag på Master of Business Administration, hvor du får indsigt i, hvordan etiske teorier og perspektiver kan anvendes til at forstå og håndtere etiske dilemmaer i din organisation.
Samtidig lærer du at implementere virksomhedsetik i din organisation, så du får forståelse for sammenhængen mellem etik, strategi, ledelse og udvikling.
Det lærer du
Du lærer, hvordan etiske beslutninger påvirker bæredygtighed, ansvarlighed og robusthed i en organisation, samt hvordan manglende etisk dømmekraft kan føre til omdømmemæssige, juridiske og økonomiske konsekvenser.
Samtidig lærer du at identificere og håndtere etiske dilemmaer på et kvalificeret grundlag, samt at kunne argumentere for de etiske valg, du træffer i din organisation.
I undervisningen arbejder du også med etiske teorier og modeller i samspil med dilemmaer og erfaringer fra din egen ledelsespraksis.
Sådan giver faget værdi til din organisation
- Styrket evne til at identificere og håndtere etiske dilemmaer
- Bedre beslutningsgrundlag gennem etisk analyse og refleksion
- Øget ansvarlighed og legitimitet i ledelsesbeslutninger
- Styrket strategisk arbejde med virksomhedsetik og samfundsansvar
- Styrket evne til at udvikle en etisk og robust organisationskultur
Din profil
Kurset henvender sig til dig, der er leder og ønsker at styrke dine erhvervsøkonomiske og ledelsesmæssige kompetencer samt blive bedre til at håndtere strategiske og forretningsmæssige udfordringer.
Det er særligt relevant for dig, der står i komplekse ledelsessituationer, hvor etiske dilemmaer og overvejelser spiller en central rolle.
Indhold og opbygning
Kurset dækker følgende centrale emner og temaer:
- Etiske grundpositioner
- Konkrete udmøntninger af etiske grundpositioner i forretningsmæssige kontekster
- Identifikation og analyse af etiske positioner
- Diskussion og feedback på konkrete etiske problemstillinger
Undervisningen er præget af et samspil mellem teori og praksis samt handling og refleksion. Der tages udgangspunkt i konkrete etiske udfordringer, som arbejdes med gennem diskussioner og gruppearbejde.
Fakta om kurset
Hvornår?
Forår
Hvor?
SDU Business School
Fagansvarlig/underviser
Steffen Korsgaard
Pris
12.000 kr.
Kursusdage 2027
5. februar 2027
6. februar 2027
Begge dage: 9.30 - 17.00.
Opbygning
Læs om fagbeskrivelser, undervisningsplan og meget mere

Nyhedsbrev fra SDU
Få seneste nyt om efteruddannelse og forskning direkte i din indbakke