Skip to main content

Studieliv

Et levende studiemiljø

Som studerende på bacheloruddannelsen i Psykologi har du rig mulighed for at deltage i både faglige og sociale aktiviteter ud over selve studiet. For eksempel kan du engagere dig idrætsforeningen, det sundhedsvidenskabelige studenterblad, universitetets studenterpolitiske organisationer eller en af de mange kulturelle foreninger.

Syddansk Universitet byder i det hele taget på et varieret studieliv. På Campus Odense finder du blandt andet universitetsbiblioteket, en boghandel, et fitnesscenter, den fælles fredagsbar (Nedenunder) og Fyns eneste Starbucks-café. I Winsløwparken, hvor størstedelen af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet holder til, er der fredagsbar (Epstein-Bar) på udvalgte fredage.

Både på Campus Odense og i Winsløwparken er der også indrettet fordybelsesrum for studerende og ansatte, der trænger til en mental pause eller mangler et sted til meditativ eller religiøs fordybelse.

Læs mere om Odense som studieby.

Internship

På psykologistudiet kan du komme i et frivilligt intership, som giver dig mulighed for at komme tættere på forskningen og forskerne og dermed få indsigt i forskningsprocesser og livet som forsker samt opbygge konkrete forskningskompetencer. Et frivilligt internship vil bringe dig tættere på forskningen – til gavn både for dig og for forskerne.