Har du ikke en adgangsgivende eksamen?
Du kan søge om optagelse uden en adgangsgivende eksamen, hvis du kan dokumentere, at du på anden måde har opnået kvalifikationer, der kan sidestilles med en gymnasial uddannelse. Det kan fx være relevant, hvis du har gennemført en erhvervsuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse.
Du skal kunne dokumentere større skriftlige opgaver eller tilsvarende skriftlige projekter på gymnasialt niveau (fx bachelorprojekt eller Større Skriftlig Opgave (SSO))
Selvom du kan dokumentere, at dine kvalifikationer kan sidestilles med en gymnasial uddannelse, skal du stadig opfylde uddannelsens specifikke adgangskrav. Dem finder du på uddannelsens side med adgangskrav.
Sådan søger du om optagelse
For at søge optagelse uden en adgangsgivende eksamen, skal du:
- udfylde og sende SDU's blanket til ansøgning om dispensation (formularen kan tilgås fra 1. februar til 15. marts kl 12.00)
- sende din ansøgning om optagelse og uploade relevant dokumentation via optagelse.dk senest 15. marts kl 12.00
Relevant dokumentation
Sammen med din ansøgning om optagelse skal du også sende:
- CV
- Dokumentation for at du opfylder de specifikke adgangskrav
- Dokumentation for større skriftlige opgaver
- Dokumentation for de kvalifikationer du har, som kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen.
Sådan får du svar
Du får svar på din ansøgning på SDU’s selvbetjeningsløsning, optag.sdu.dk.
I første omgang får du svar på, om du er kvalificeret til optagelse på andet grundlag. Hvis det er tilfældet, vil din ansøgning om optagelse blive behandlet på lige fod med de øvrige ansøgninger. Du er således ikke garanteret optagelse, selvom du får godkendt, at dine kvalifikationer kan sidestilles med en gymnasial eksamen.
Søg forhåndsvurdering
Du kan søge om at få lavet en forhåndsvurdering af din ansøgning fra 1. september til 1. november, året før du søger optagelse. Ansøgningblanketten kan kun tilgås i ansøgningsperioden.
Hvis du får forhåndsvurderet din ansøgning, skal du uploade afgørelsen som bilag, når du søger om optagelse på optagelse.dk.
Ved forhåndsvurderinger tages der forbehold for ændringer i adgangsbekendtgørelsen.
Har du brug for hjælp?
SDU's optagelsesvejledere sidder klar til at hjælpe hvis du har spørgsmål til adgangskrav, optagelsesregler eller ønsker hjælp til at søge ind.
Du kan kontakte vejlederne via mail eller på telefon.