Søg dispensation fra karakterkravet eller adgangskvotienten
Hvis usædvanlige forhold har påvirket dit eksamensgennemsnit i en negativ retning, kan du søge dispensation.
Usædvanlige forhold kan være:
- Fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
- Ulykke med efterfølgende skader eller varige men
- Kritisk eller kronisk sygdom
- Sygdom eller dødsfald i nærmeste familie
- Ikke kompenseret dysleksi eller dyskalkuli (ord- eller talblindhed)
Du kan søge dispensation fra karakterkravet i kvote 1, hvis dit karaktergennemsnit er lavere end det krævede på grund af usædvanlige forhold.
Når du søger dispensation fra karakterkravet i kvote 1, anbefaler vi, at du samtidig tilmelder dig og deltager i SDU's optagelsesprøve (uniTEST) i kvote 2. På den måde kan du stadig blive vurderet i kvote 2, hvis du får afslag på din ansøgning om dispensation.
Du kan godt søge dispensation, hvis du først bliver færdig med din adgangsgivende eksamen i år, men forventer, at dit eksamensgennemsnit bliver lavere end det krævede.
Du kan kun søge dispensation fra karakterkravet i kvote 2, hvis du søger optagelse på medicin. Karakterkravet kvote 2 på medicin er 4,0. Hvis dit gennemsnit er lavere end 4,0 på grund af udsædvanlige forhold, kan du søge dispensation.
Når du søger dispensation fra karakterkravet i kvote 2, skal du huske at tilmelde dig og deltage i SDU's optagelsesprøve (uniTEST) – også selvom du endnu ikke har fået svar på din ansøgning. Vi kan ikke nå at færdigbehandle alle ansøgninger om dispensation, inden uniTEST finder sted.
Det betyder, at du kan risikere at få et afslag på din ansøgning om dispensation, efter du har deltaget i uniTEST. Hvis du får afslag på din ansøgning om dispensation, kan du ikke vurderes i kvote 2, uanset hvordan du klarede dig til uniTEST.
Du kan godt søge dispensation, hvis du først bliver færdig med din eksamen i år, men forventer, at dit eksamensgennemsnit bliver lavere end det krævede.
SDU kan justere dit samlede eksamensgennemsnit, hvis du på grund af usædvanlige forhold i din gymnasietid har præsteret lavere, end du ellers ville have gjort.
Justeringen kan øge dine muligheder for at blive optaget i kvote 1. Men hvis der er flere kvalificerede ansøgere, end der er pladser til i kvote 1, tildeles pladserne til dem med det højeste eksamensgennemsnit. Derfor er der ingen garanti for optagelse.
Når du søger dispensation fra adgangskvotienten i kvote 1, anbefaler vi, at du samtidig tilmelder dig og deltager i SDU's optagelsesprøve (uniTEST) i kvote 2. På den måde kan du stadig blive vurderet i kvote 2, hvis du får afslag på din ansøgning om dispensation.
Søg dispensation
Du kan søge dispensation fra 1. februar til 15. marts kl. 12.00.
Du søger dispensation fra karakterkrav eller adgangskvotient ved at udfylde SDU's blanket, der kun er tilgængelig i ansøgningsperioden.
Har du spørgsmål?
SDU's optagelsesvejledere sidder klar til at besvare spørgsmål om ansøgning og optagelse.
Kontakt vejledningsteamet på telefon eller email.