Skip to main content
DA / EN

Birthe Marie Rasmussen

'Self-efficacy' og arbejdsmotivation blandt social- og sundhedshjælpere og -assistenter i ældreplejen i primær sektoren 


Link til ph.d.-afhandling uden artikler

Projektet formål:

Ph.d.-projektet vil identificere faktorer, som definerer og påvirker SOSU’ers 'self-efficacy' og arbejdsmotivation. Der vil blive givet specielt opmærksomhed til betydningen af efteruddannelse og kompetenceløft. Projektet vil bidrage til den eksisterende viden og udruste kommuner til at arbejde mere målrettet med udviklingen af et miljø, som fremmer motivation og udviklingen af kompetencer.

 

Forskningsspørgsmål:

1: Hvilke faktorer definerer og påvirker 'self-efficacy' blandt SOSU’er i ældreplejen? Hvordan bliver deres 'self-efficacy' påvirket af de vigtigste af de identificerede faktorer på godt og ondt? Hvordan påvirker efteruddannelse og kompetenceløft SOSU’ers 'self-efficacy'?

2: Hvilke faktorer definerer og påvirker arbejdsmotivation og -glæde for SOSU’er i ældreplejen? Hvordan adskiller arbejdsmotivation og -glæde sig fra hinanden? Hvordan påvirkes deres arbejdsmotivation og -glæde af de vigtigste faktorer? Hvilken betydning har efteruddannelse for medarbejdernes arbejdsmotivation og -glæde?

Metoder

Forskningsspørgsmålene vil blive undersøgt både kvantitativt (spørgeskema) og kvalitativt (semi-strukturerede interview) med størst fokus på den kvalitative tilgang, hvor der vil blive set på SOSU’ernes livsverden. Informanter vil være SOSU’er, som har deltaget i et kompetenceløft i demens i enten Esbjerg eller Varde Kommune. Empiri vil blive analyseret og fortolket ud fra en fænomenologisk hermeneutik.

Vejledere

Hovedvejleder: Professor Pernille Tanggaard Andersen, Forskningsenhed for sundhedsfremme, Institut for sundhedstjenesteforkning, Syddansk Universitet

Bi-vejledere: Professor Frans Boch Waldorff, Forskningsenhed for Almen Praksis, Institut for sundhedstjenesteforkning, Syddansk Universitet. Lektor Gabriele Berg-Beckhoff, forskningsenhed for sundhedsfremme, Institut for sundhedstjenesteforkning, Syddansk Universitet

Tidsramme: Juni 2018- juni 2021

Sidst opdateret: 17.03.2023