Innovation

Når man satser på et globalt marked, er det vigtigt at forstå de faktorer, der har betydning for at udviklingen af alment accepterede, økonomisk rentable og praktisk mulige smarte energiløsninger. Den almene accept af smarte energiløsninger afhænger af kulturelle og politiske værdier. Muligheden for økonomisk at gennemføre løsningerne afhænger af vilkårene i det politiske system, og muligheden for at gennemføre løsningerne i praksis afhænger af, hvor omstillingsparate forbrugernes er, når det kommer til at ændre adfærd og vaner.

Da disse faktorer er forskellige fra land til land, er det fundamentalt vigtigt at forstå disse faktorers betydning, således at løsningerne kan udformes til forskellige eksportmarkeder. For at få denne forståelse arbejder centrets forskere tæt sammen med forbrugere, forsyningsselskaber, teknologivirksomheder, politikere samt nationale og internationale forskningsinstitutioner.

Centrets fokusområde er i tråd med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers vision om, at Danmark i 2020 skal kunne kalde sig en innovativ nation og bidrage til øget innovation i danske virksomheder. Dette sker bl.a. gennem forskningsprojekter i samarbejde med virkomheder, gennem erhvervs ph.d. forløb samt via deltagelse i relevante netværk.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies