Forsker fra TEK vandt i ph.d.-cup

Thiusius Rajeeth Savarimuthu fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet vandt i denne uge Dagbladet Informations Ph.d.-cup.

Kort fortalt arbejder robotforsker Thiusius Rajeeth Savarimuthu (billedet) for at få robotter til at tage blodprøver, så ventetiden på hospitalerne bliver kortere. Det er på baggrund af dette arbejde, nærmere bestemt hans ph.d.-afhandling ’Mod automatiske blodprøver’, at Thiusius Rajeeth Savarimuthu var blandt vinderne i Informations Ph.d.-cup.

Vinderne er vurderet på deres evne til at formidle forskning og på forskningens samfundsrelevans. Og her exelerede Thiusius Rajeeth Savarimuthu, fordi hans arbejde og betydningen heraf giver god mening for den almindelige dansker.

Robot til blodprøve
I Robolab står blodprøvningsrobotten, der er en prototype, som Thiusius Rajeeth Savarimuthu arbejder på. Det fungerer på den måde, at når man stikker armen ind i scannerne, træder et net af blå blodårer op en skærm. Thiusius Rajeeth Savarimuthu har stået for de algoritmer, som gør robotten i stand til at vurdere, hvilke blodårer, der vil være bedst at stikke i.

Robotten er dog endnu ikke klar til at overtage menneskets arbejde med at tage blodprøver på sygehusene, selvom det er Thiusius Rajeeth Savarimuthus mål.

Den officielle prisuddeling finder sted den 29. maj på Information.

For mere information
Adjunkt, ph.d. Thiusius Rajeeth Savarimuthu, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet
Telefon: 6550 7484, Mobil: 2872 2663, mail: trs@mmmi.sdu.dk

Om ph.d.-cup
Bliver arrangeret af Dagbladet Information i samarbejde med Danske Universiteter. I cuppen bliver der dystet inden for hovedområderne sundhed, natur og teknik, humaniora og samfund. Inden for hvert område bliver der udvalgt to vindere.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies