Skip to main content
Madvaner

Corona-lockdown får især kvinder til at trøstespise

Under første corona-nedlukning spiste hver tredje af os flere søde sager og skyllede det ned med rigelige mængder af sodavand og alkohol, viser undersøgelse fra Syddansk Universitet. Det mærkelige er, at italienere og spaniere, som oplevede hårdere nedlukninger, spiste sundere.

Af Birgitte Dalgaard, , 07-05-2021

Hvis du synes bukserne strammer om maven, står du helt sikkert ikke alene med den oplevelse. Cirka hver tredje af os rapporterer, at vi har taget på under corona.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet af danskernes spise- og motionsvaner under den første corona-lockdown viser, at der er røget mange flere søde sager og alkohol indenbords, mens løbeskoene har samlet støv.

– Cirka 30 procent af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de under første corona-nedlukning indtog mere kage, sodavand og alkohol, og tallene viser, at det især er kvindernes spisevaner, som påvirkes. Cirka samme procentdel rapporterer også om mindre motion, siger lektor Davide Giacalone fra Institut for Teknologi og Innovation, som står bag undersøgelsen i samarbejde med Københavns Universitet.

Folk bruger fødevarer som chokolade, slik, kager og alkohol som emotionel comfort food, som kan dulme svære følelser.

Davide Giacalone, lektor

Undersøgelsen viser tydeligt, at nogle af de kræfter, som tidligere blev brugt til motion, i stedet er blevet brugt til at røre kagedej sammen. Hele 38 procent rapporterer, at de har spist flere hjemmebagte kager under lockdown.

Hvis lektor Davide Giacalone skal komme med et bud på, hvorfor corona-nedlukningen fik os til at snacke mere, så peger han på, at vi simpelthen søger trøst i maden.

– Vi ved fra litteraturen, at folk bruger fødevarer som chokolade, slik, kager og alkohol som emotionel comfort food, som kan dulme svære følelser, siger Davide Giacalone og uddyber:

Dårligere kost i svære perioder

– Vi ved fra studier at folk, som går gennem en svær periode, også får en dårligere kost. Det samme billede gør sig gældende med folk, der lider af angst og depression; de spiser generelt mere usundt i form af mere slik, kage og alkohol. Det er en fortolkning, men det er nærliggende at tænke, at de samme mekanismer gør sig gældende under en corona-lockdown.

Davide Giacalone peger på, at der er vigtige individuelle forskelle i den måde, corona-nedlukningen påvirker os. I tallene har han fundet en tendens til, at krisen simpelthen intensiverer den måde, vi i forvejen spiser på.

– Tallene viser, at hvis du og din familie i forvejen levede sundt, så spiste i generelt endnu mere sundt og motionerede mere under nedlukningen, mens i forvejen dårlige spisevaner blev endnu mere usunde, forklarer Davide Giacalone.

I lande med meget hård nedlukning har folk generelt haft et lavere indtag af kød og spist flere grøntsager og fisk - altså spist flere af de fødevarer, som indgår i en sund middelhavskost.

Davide Giacalone, lektor

Sammen med 37 andre europæiske forskere har Davide Giacalone i et andet studie sammenlignet, hvordan befolkningerne i 16 EU-lande har spist sig gennem den første corona-lockdown.

Det interessante billede er, at jo hårdere nedlukning det enkelte land har haft, des sundere har befolkningen generelt levet.

– I lande med meget hård nedlukning har folk generelt haft et lavere indtag af kød og spist flere grøntsager og fisk - altså spist flere af de fødevarer, som indgår i en sund middelhavskost, forklarer Davide Giacalone.

Fokus på at leve sundt

Billedet er markant, når forskerne sammenligner folks indtag af alkohol. 30 procent af danskerne svarer, at de i løbet af første nedlukning drak mere alkohol. Kun 16 procent af italienerne og 10 procent af spanierne svarer, at de drak mere.

– For eksempel var Italien og Spanien i begyndelsen hårdt ramt af corona med mange døde til følge, min fortolkning er, at det bevirkede, at befolkningen generelt fik et større fokus på at leve sundt.

– Derudover kom der også hurtigt meldinger om, at overvægtige havde en større risiko for at dø af corona, det kan også have påvirket folk til at spise sundere, siger Davide Giacalone og uddyber:

Tid til at lave mad

– Derudover har folk haft mere tid til at lave mad. Der har måske været en tendens til, at man har udskiftet takeaway med hjemmelavede retter kreeret efter traditionelle opskrifter på middelhavskost.

– Vi har en tendens til at tro, at unge i Sydeuropa spiser middelhavskost, men det gør de ikke. De spiser rigtig meget forarbejdet takeaway.

Fakta om undersøgelsen

Cirka 2500 danskere har besvaret et spørgeskema med 40 spørgsmål omkring madvaner og motion under den første corona-nedlukning.

Rapporten om undersøgelsen er udgivet i det videnskabelige tidsskriftFrontiers in Nutrition.

I den internationale undersøgelse har 36.000 europæere besvaret lignende spørgsmål.

Rapporten om undersøgelsen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift FoodQuality and Preference.

Mød forskeren

Davide Giacalone er lektor i testning og optimering af forbrugerprodukter ved SDU Innovation and Design Engineering på Institut for Teknologi og Innovation. Han forsker især i forbrugernes opfattelse og adfærd over for hverdagsprodukter, primært inden for fødevarer.

Kontakt

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

  • SDU Kommunikation Syddansk Universitet
  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
Redaktionen afsluttet: 07.05.2021