Skip to main content
Klimabelastning

Hvor meget CO2 udledte dine oldeforældre?

Hvor meget CO2 udledte en familie under den sorte omstilling i 1850’erne? Hvor meget udleder en familie under den grønne omstilling? Et nyt projekt sætter ansigt på CO2-udledning for at få os til at indse, hvor meget vi egentlig skal ændre vores liv for at leve op til FN’s klimamål.

Af Birgitte Dalgaard, , 10-02-2021

FN’s klimapanel vurderer, at hvis den globale opvarmning skal begrænses til under to grader, må hver verdensborger i 2050 kun udlede 2-3 ton CO 2.

2-3 ton CO2… Hvad betyder det? De færreste har bare en nogenlunde fornemmelse af, hvor meget de selv udleder om året.

– Klimaforandringer og global opvarmning bliver ofte formidlet gennem grafer over CO2-udledninger. Det er meget abstrakt. Jeg håber, at vi gennem rigtige mennesker kan give en bedre forståelse af, hvordan vi er havnet her, og hvad der skal til, for at undgå global opvarmning, siger museumsinspektør Sissel Bjerrum Fossat fra Odense Bys Museer.

Kul og gas gav nye muligheder

Derfor er historikere og ingeniører gået sammen om formidlingsprojektet ”Bylivets sorte omstilling”, hvor de vil udregne, hvor mange drivhusgasser en familie på forskellige historiske tidspunkter belaster klimaet med.

Sort-hvid billede af trafikken i centrum af Odense i 1965

– Det er en helt ny måde at arbejde på, siger professor og bæredygtighedsforsker Morten Birkved fra Institut for Grøn Teknologi, som har ansvaret for at beregne familiernes CO2-belastning:

Det første historiske nedslag bliver år 1853, hvor damplokomotiver så småt rullede, og Danmarks første gasværk åbnede i Odense. Dengang, hvor folk jublede over de nye muligheder, som kul og gas gav.

Oldefars klimabelastning

Men størstedelen af projektet vil handle om efterkrigstiden, hvor også olien for alvor bliver en del danskernes energihistorie.

Den sorte omstilling kom i den periode til at berøre alle hjørner af hverdagen fra importerede bananer, tv-apparater, køleskabe til parcelhus med fjernvarme.

De syv segmenter

Forskerne skal udregne en families CO2-forbrug ud fra disse segmenter:

  • Boligen; opvarmning af boligen
  • Elektriske apparater; alt fra lys til køleskab og vaskemaskine
  • Byggematerialer; især beton og andre materialer
  • Personlig transport; især pendling til og fra arbejde med bil, bus eller tog
  • Fritidsrejser; fra bilferie til flyrejser
  • Forbrug af ting og sager; Især tøj og møbler
  • Mad; fra flæsk og kål til mere kød og mangofrugter året rundt.

– I stedet for at læse videnskabelige og tekniske rapporter skal vi dykke ned i de historiske arkiver for at nærstudere gasværkers og andre teknologiers effektivitet. Og vi skal læse dosmersedler og indkøbslister for at se, hvor meget petroleum en familie har købt og hvilken mad de spiste i 1850’erne, siger Morten Birkved.

Ved hjælp af den arkiverede data udarbejder forskerne tilbundsgående livscyklus-analyser over syv udvalgte segmenter.

For eksempel havde dampmaskinen stor betydning for den industrielle revolution fra midten af 1800-tallet, men vi ved fra de historiske arkiver, at effektivitetsgraden i nogle tilfælde kun var én procent, siger Morten Birkved:

Det betyder, at én procent af den energi, du stopper ind i maskinen, kommer ud som elektricitet. I dag har vi en effektivitetsgrad på over 100 procent, fordi vi også udnytter overskudsvarme.

Nutidens teknologi er blevet meget mere effektiv, men så er der maden, hvor vi spiser mere kød og eksotiske frugter og grøntsager hele året rundt.

Morten Birkved, professor

Både museumsinspektøren Sissel Bjerrum Fossat og bæredygtighedsforskeren Morten Birkved er spændte på at se det færdige billede af, hvor mange drivhusgasser en familie igennem tiden har udledt.

– Udviklingen i miljøbelastning kommer helt sikkert til at afhænge meget af, om vi undersøger bolig, mad eller elektriske produkter. Nutidens teknologi er blevet meget mere effektiv, men så er der maden, hvor vi spiser mere kød og eksotiske frugter og grøntsager hele året rundt, siger Morten Birkved.

– Vi er alle en del af klimaforandringerne. Det er os allesammen, som udleder CO2, og gennem et konkret billede af, hvor meget CO 2 vi rent faktisk udleder inden for forskellige segmenter som bolig, elektriske apparater og mad, ønsker vi at give folk et redskab til at agere ud fra, tilføjer Sissel Bjerrum Fossat.

Olie og kul gav sundhed

I midten af den industrielle revolution i 1850’erne var olie, kul og gas ”the shit” og drev en kæmpe optimisme. I dag er fossile brændsler bare ”shit”. Vi er blevet klogere og står nu med regningen for den store gave, som vores oldeforældre tog hul på for 200 år siden.

Sissel Bjerrum Fossat understreger, at det i dag er svært for os at begribe, hvor stor en revolution kul, gas og senere olie udgjorde. Hvor meget det vendte op og ned på menneskers muligheder og måde at leve på, at folk pludselig kunne rejse med damplokomotiv, opvarme og oplyse boligen.

Vi tager for givet, at vi midt i december kan gå rundt i T-shirt indenfor, men det kunne man jo slet ikke drømme om dengang.

Sissel Bjerrum Fossat, museumsinspektør

– Som museum er det vores opgave at sætte vores nutid ind i en historisk ramme, og det havde enorm betydning for hele levestandarden, da vores forfædre tog hul på naturens store ophobede energibatteri i jorden. Ikke mindst for hele folkesundheden, understreger Sissel Bjerrum Fossat:

– Vi tager for givet, at vi midt i december kan gå rundt i T-shirt indenfor, men det kunne man jo slet ikke drømme om dengang. Olie, kul og gas højnede hele folkesundheden, fordi folk pludselig meget nemt kunne opvarme deres boliger, køle deres mad eller vaske deres tøj - og ikke mindst dem selv. Det er også sådan nogle perspektiver, vi gerne vil bidrage med, siger Sissel Bjerrum Fossat.

Fotos: Odense Bys Museer

Den sorte omstilling

Livet i byerne har siden midten af 1800-tallet været uløseligt forbundet med afbrændingen af kul, olie og gas. De fossile brændstoffer revolutionerede livet i byerne fra midten af 1800-tallet. Damplokomotiver begyndte at køre, og gasværkerne gav byboerne lys i gaderne. De nye fantastiske muligheder havde afgørende betydning for familierne. Dengang tænkte ingen på, at afbrændingen af kul og olie udledte en usynlige gas, CO2, og at den med tiden ville blive et voldsomt problem for Jordens klima.
(Kilde: Odense Bys Museer)

Mød forskeren

Morten Birkved er professor på Institut for Grøn Teknologi. Han forsker i bæredygtig udvikling og er centerleder på SDU Livscykluscenter.

Kontakt

Mød forskeren

Sissel Bjerrum Fossat er museumsinspektør På Odense Bys Musser. Hun har tidligere været postdoc på Institut for Historie på SDU.

Projektet

  • Navn: Bylivets sorte omstilling
  • Partnere: Odense Bys Museer, Den Gamle By, Danmarks Jernbanemuseum, Energimuseet, Syddansk Universitet, forskere fra Forstadsmuseet, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet
  • Bevilling: 4,97 mio. kr. fra Velux Fonden.

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

  • Syddansk Universitet
  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 1000
Redaktionen afsluttet: 10.02.2021