Bæredygtighed

Alle led i kæden skal være bæredygtige

Mange virksomheder frygter, at der er dyrt at udvikle en grøn profil. Men nu er forskere ved at udvikle en værktøjskasse, der især kan hjælpe mindre virksomheder

Af Bente Dalgaard, , 14-06-2019

Stadig flere forbrugere stiller krav om, at varer og ydelser skal være bæredygtige og klimavenlige.

Men det kan være uoverskueligt for de enkelte produktionsvirksomheder at udvikle en grøn profil, for det er ikke kun virksomhedens egen indsats, der skal leve op til kravene.

Supply Chain Management - SCM

Supply Chain – på dansk forsyningskæde – er et system, der illustrerer processen fra udvinding af råvarer til færdigt produkt. SCM handler således om at styre og optimere materiale- og informationsstrømme fra råvareleverandør til slutbruger.

Traditionelt har SCM fokus på økonomisk bæredygtighed, men der høres stadig flere krav om miljømæssig og social bæredygtighed. Det skyldes ikke mindst, at  vestlige landes varer af og til produceres under forhold, som ikke accepteres i egne lande.

Også den lange forsyningskæde – fra råvare til færdigvare, som virksomheden er en del af, skal stå distancen.

Tekstilindustrien er et hyppigt nævnt eksempel på de udfordringer, som virksomheder står over for.

Hvordan sikrer f.eks. et dansk modetøjsfirma sig, at de stoffer, som deres tøj består af, ikke er blevet indfarvet under miljøfarlige betingelser i Bangladesh, som er en af de store leverandører til den danske tekstilindustri?

Og hvordan kan firmaet påvirke, at deres modetøj indgår i et kredsløb, så råvaren bliver genanvendt, når forbrugeren har kasseret det?

Værktøjskasse til bæredygtighed

Et forskerhold på SDU er ved at udvikle en digital værktøjskasse til både store og mindre virksomheder, som gerne vil arbejde systematisk med bæredygtighed. Holdet ledes af professor Kannan Govindan, der er en af verdens førende og mest citerede forskere inden for Green Supply Chain Management.

– Virksomheder fokuserer først og fremmest på omkostninger, og i den sammenhæng kan vejen til bæredygtighed ses som en dyr rejse.

– Men vi har udviklet modeller, der gør det muligt selv for små virksomheder at blive klar over, hvor parate deres virksomheder er til at arbejde med bæredygtighed i hele forsyningskæden, og hvordan de kan gøre det, siger Kannan Govindan, der leder Centre for Sustainable Supply Chain Engineering.

Forsker i alle led

Han har især arbejdet teoretisk med at udvikle matematiske modeller.

– Men der er samtidig tale om et virkelighedsnært arbejde, som blandt andet omfatter kvalitetskontrol, it-baseret proceskontrol og styring af omkostninger.

-Vi er i alle led optagede af, hvad især produktionsvirksomheder har brug for i en fremtid med stadigt voksende behov for bæredygtige løsninger, siger Kannan Govindan.

Gennemsigtighed er afgørende

Det betyder, at forskerne også kigger ind i det, der er blevet kaldt den fjerde industrielle revolution.

Industri 4.0 betegner en udvikling, hvor den digitale verden og den fysiske produktion integreres. Det åbner mulighed for en ny måde at producere på, hvor maskiner kommunikerer med hinanden, udveksler data og gør det muligt at indbygge intelligens og automatik i et produktionsnetværk.

– Udvikling kan hjælpe os med at opnå en gennemsigtighed, som er afgørende for at få miljømæssig og social bæredygtighed i alle led i en global forsyningskæde. Det nytter ikke at være grøn herhjemme, hvis det ikke kan dokumenteres, at produktionsforholdene, f.eks. i Bangladesh, lever op til kravene.

Sikker teknologi

Dokumentationen kan sikres gennem blockchain-teknologi, der er et af de områder, som Kannan Govindan har fokus på.

Blockchain er en kæde af blokke, som alle indeholder samme information, og den nyeste blok er den sidste tilføjelse, f.eks. en handel eller en overførsel.

Det er meget svært at snyde med blockchains, da en ny blok skal verificeres af computerne i resten af netværket. Det gør hele systemet meget sikkert, og det er netop også grunden til, at der er stor interesse for teknologien.

Kontakt til virksomheder

Kannan Govindan og hans medarbejdere er nu så langt i deres arbejde med at lave en værktøjskasse for Green Supply Chain Management, at de gerne vil i kontakt med både små og store virksomheder, som er interesserede i at blive mere klimavenlige og bæredygtige.

– Der er enkelte virksomheder, som allerede arbejder ud fra bæredygtige principper, fordi de gerne vil tage et samfundsansvar. Blandt de store kan nævnes Carlsberg og blandt de mindre fynske Budweg Caliper, som renoverer bremsekalibre.

– Men langt de fleste virksomheder er en del af traditionelle forsyningskæder, hvor det først og fremmest handler om bæredygtig økonomi, siger Kannan Govindan.

– I dag er findes der ingen bæredygtige udviklingsmål, som virksomhederne skal overholde.

Kannan Govindan, professor

Han nævner tre faktorer, som fremover vil kunne motivere virksomheder til at arbejde med miljømæssig og social bæredygtighed i alle led – fra råvare over produkt til genanvendelse.

– I dag er findes der ingen bæredygtige udviklingsmål, som virksomhederne skal overholde.

-Men hvis regeringer begynder at lovgive på området, vil virksomhederne blive presset til at beskæftige sig med bæredygtig udvikling, siger Kanna Govindan.

Pres fra politikere og kunder

Pres fra kunder og leverandører kan være en anden motivationsfaktor. Og flere undersøgelser viser, at fremtidens forbrugere i stadig stigende grad vil fokusere på, at de produkter, de køber, og de butikker, de køber dem i, har en klimavenlig og etisk korrekt profil.

– Og endelig kan bæredygtighed blive et konkurrenceparameter. Hvis en virksomhed begynder at arbejde med bæredygtighed og brande sig på det, vil andre inden for samme branche være tilbøjelige til at følge trop for ikke at miste samarbejdspartnere og markedsandele, slutter Kannan Govindan.

De fire Industrielle revolutioner

  • Den første startede i sidste del af 1700-tallet og havde fokus på overgang fra håndværksproduktion til industri. Masseproduktion, minedrift og dampmaskinen ændrede samfundet.
  • Den anden startede i 1860’erne med landvindinger inden for elektricitet, stål, jernbaner, telefon- og radiokommunikation. Masseproduktionen blev sat i system, f.eks. med opfindelse af samlebåndet.
  • Den tredje markerede fra 1970'erne et skift fra mekanisk og analog teknologi til den digitale teknologi, som vi kender i dag, med informationsteknologi, elektronik og automatisering. 
  • Den fjerde er i gang. Robotter spiller en større rolle, og det ventes, at 3D-print, kunstig intelligens, big data og genteknologi vil ændre vores hverdag.   

Læs mere

Kannan Govindan

Kannan Govindan er professor og forsker i bæredygtig produktion og bæredygtige forsyningskæder. Han kom til SDU i 2008 og leder i dag universitetets Centre for Sustainable Supply Chain Engineering.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies