Skip to main content

Bandager med vakuum hjælper kvinder efter kejsersnit

Et unikt dansk forskningsprojekt undersøger, hvordan vakuumbandager virker på overvægtige kvinder, der føder ved kejsersnit. Foreløbige resultater viser, at antallet af infektioner falder markant.

Nana Hyldig har som led i sit ph.d.-projekt udført på Klinisk Institut og Gynækologisk Obstetrisk afdeling på OUH og fire andre sygehuse undersøgt, om en simpel vakuumbandage til anvendelse direkte over lukkede operationssår kan bruges til kvinder, der har fået kejsersnit.

I projektet fokuserer hun på, om bandagen kan forbedre sårhelingen, medføre færre infektioner og give besparelser i form af færre genindlæggelser og reduceret forbrug af antibiotika hos en særlig risikogruppe af overvægtige kvinder, der føder ved kejsersnit.

-Denne gruppe er valgt, fordi overvægtige kvinder generelt oftere får infektioner, da deres sårheling er dårligere end normalvægtige. Og fordi en større andel af overvægtige kvinder får foretaget kejsersnit, fortæller Nana Hyldig, der forsvarede sin ph.d. 1. september og nu er tilbage som forskningssygeplejerske på Plastikkirurgisk Afdeling, OUH.

Mindre risiko for infektioner

Vakuumbandagen, som allerede bruges ved andre former for operationer, skaber et undertryk, som øger blodcirkulationen til såret, fjerner væske fra området og fugt fra huden.

-Tilsammen synes bandagens virkningsmekanismer at bedre sårhelingen efter operation. Dette giver især en vigtig effekt hos overvægtige patienter da blodcirkulationen i fedtvæv er nedsat. I projektet har vi koncentreret os om kvinder med et BMI over 30 kg/m2, det vil sige kategorien ”svært overvægtige”.

Og projektet har givet positive resultater. Midtvejsevalueringen af 566 kvinders deltagelse viser, at 12 procent af de kvinder, der fik en almindelig bandage på deres operationssår, efterfølgende fik en infektion. Kun 4,5 procent af kvinderne med vakuumbandagen fik infektion i såret.

En omkostning der betaler sig

De foreløbige resultater viser, at bandagen reducerer risikoen for infektion med 62 procent, og at den har en endnu større effekt hos kvinder med et BMI over 35 kg/m2. Studiet har endvidere vist, at en infektion i operationssåret har en negativ effekt på livskvaliteten i tiden efter fødslen.

-Kvinderne får færre infektioner og skal have mindre medicin. Og de som undgår infektion har en bedre livskvalitet efter fødslen. Samtidig oplever de kvinder, der behandles med en vakuumbandage generelt færre smerter, hurtigere mobilisering og en stor følelse af tryghed i dagene efter operationen. Det ved vi fra kvinder, der tidligere har fået kejsersnit og som i projektet er behandlet med en vakuumbandage.


Nana Hyldig mener, at selv hvis man ser på livskvalitet alene, vil vakuumbandagen være rentabel at bruge.
Men økonomien er som med så meget andet et springende punkt. Hvor en almindelg bandage koster omkring fem kroner, koster vakuumbandagen omkring 1000 kroner.

-Vi er naturligvis nødt til at tænke på, om det giver mening at tilbyde en behandling, som er væsentlig dyrere. De økonomiske beregninger viser, at behandlingen er omkostningseffektiv, selv om bandagens pris på nuværende tidspunkt er en ekstraudgift ved behandlingen. Vi forventer at kunne påvise, at vakuumbandagen reducerer udgifterne for sundhedsvæsnet, samt at den er omkostningsbesparende hos kvinder med et BMI over 35 kg/m2.

Mindre antibiotika, tak

Et andet interessant aspekt ved brugen af vakkumbandage er, at den sænker behovet for behandling med antibiotika, fordi færre kvinder får en behandlingskrævende infektion.

-Det er også vigtigt at tage med i betragtning, set i lyset af den samfundsmæssige diskussion om overforbrug af antibiotika/MRSA, mener Nana Hyldig.

Forskningsprojektet Glade Maver foregår på fødeafdelinger på fem sygehuse i Danmark, hvor halvdelen af deltagerne efter lodtrækning behandles med en vakuumbandage i 5 dage og halvdelen behandles med en almindelig bandage i 24 timer (standardbehandling) efter kejsersnit. Projektet afsluttes først, når 870 kvinder har været med.

Mød forskeren

Nana Hyldig, Ph.d., sygeplejerske. Klinisk Institut og Plastikkirurgisk Afdeling Z samt Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D, OUH.

Nana Hyldig

Redaktionen afsluttet: 06.10.2016