Status på studielivet

Stor tak til underviserne

Hvordan gik uge 2 med fjernundervisning på Humaniora? Maja Fichman, der læser spansk og tysk, gør status.

Fortalt til Susan Grønbech Kongpetsak, suko@sdu.dk

Hvordan går det generelt - og med fjernundervisningen?

- Overordnet set går godt, omstændighederne taget i betragtning. På trods af at jeg savner mine venner, min familie og den frihed, som vi normalt har, så har jeg på en måde nok affundet mig med, at min hverdag er anderledes nu. Selvom jeg foretrækker en ”normal” hverdag, så nyder jeg også disse sammenhængende dage, hvor jeg kan studere, når jeg vil – eller næsten når jeg vil.
- Jeg har af og til direkte onlineundervisning, som jeg skal følge, så på de tidspunkter bliver jeg selvfølgelig afbrudt i min læsning. Indtil videre har jeg dog kun haft et enkelt kursus, hvor det har været gældende. Ellers har jeg modtaget asynkron onlineundervisning, men måske det ændrer sig? Min fjernundervisning har ikke helt fundet ind en fast rytme endnu, så de to første uger af denne lock down har ikke været ens. Nu hvor vi skal blive hjemme to uger mere, kunne man jo håbe på, at vi finder en form for rytme, så man bedre kan planlægge sin tid og få en følelse af ’hverdag’. Generelt fungerer jeg bare bedre, når mine uger er strukturerede.

Hvilke former for online-undervisning har du mest udbytte af og hvilke levner plads til forbedring?

- Indtil videre foretrækker jeg den asynkrone undervisning, hvor underviserne sender os materiale i form af tekster eller videoer, som vi kan sætte os ind i, og dernæst uploader en video af dem selv (med eller uden billede), hvor de gennemgår emnet. F.eks. skulle jeg læse en novelle og se en film, hvortil jeg skulle besvare nogle spørgsmål, som skulle sendes til vores underviser på dagen for vores oprindelige undervisning. Min underviser samlede alle indsendte svar og lagde dem ud på BlackBoard dagen efter og uploadede i samme omgang en video, hvor han gennemgik emnet, vi havde arbejdet med derhjemme. Denne form for fjernundervisning svarer langt hen ad vejen til, hvordan vi normalt ville havde haft undervisning (forberedelse af en tekst hjemmefra, besvarelse af spørgsmål, gennemgang på klassen). Den eneste forskel var, at vi blev nødt til at sende evt. spørgsmål løbende. Men dem samlede vores underviser så op på i den video, som han lagde ud dagen efter.

- Nogen ville nok mene, at det ville have været bedre, hvis vi havde gennemgået emnet sammen i en direkte undervisningssession, så vi kunne stille spørgsmål med det samme. Jeg foretrækker dog, at det blev gjort på denne måde. Selvom vi er meget få studerende på mit kursus, og en videosamtale med os alle nok ville være mulig, så er det bare mere rodet at sidde så mange sammen i en sådan samtale kontra at modtage undervisning i et klasselokale – eller asynkront som nu. Derudover er det helt klart en fordel, at man kan lytte til videoerne igen og igen og spole frem og tilbage i dem, hvis man nu ikke forstod det, der blev sagt. Dette er specielt brugbart, når man som jeg læser fremmedsprog og derfor nærmest udelukkende modtager undervisning på enten spansk eller tysk.

- Selvom jeg foretrækker den asynkrone undervisning, så betyder det jo ikke, at de andre former ikke fungerer. Men hvis det stod til mig, ville jeg helst have, at alt fjernundervisning foregik som beskrevet ovenfor. Personligt får jeg nemlig ikke det store udbytte af at lave live chats eller samtaletråde i diskussionsfora med mulighed for at stille spørgsmål live til vores undervisere. Det er for uorganiseret (særligt layoutmæssigt) og ikke særligt effektivt, hvis man f.eks. skal opdatere sin side, hver gang man skal se de nyeste spørgsmål og svar. Selve muligheden for at chatte live med vores undervisere, synes jeg er en god idé, men det fungerer bare ikke for mig. Så vil jeg hellere sende mine spørgsmål i en mail. Man kunne evt. sige, at man havde mulighed for at sende spørgsmål til sine undervisere frem til det oprindelige undervisningstidspunkt, og så kunne de ugentligt udsende en Q&A om det seneste bearbejdede emne.

- Når dette er sagt, så synes jeg, at vi skal huske, at denne situation er helt uventet, og derfor har vores undervisere ikke haft mulighed for forberede sig på, hvordan de skulle gribe den an. Det er derfor nemt at sige, at nogle ting kunne være gjort bedre. Der er vel altid plads til forbedringer i tider som disse, hvor mange handlinger er forhastede nødløsninger, der kun bliver gjort, fordi man vil sine studerende det bedste. Jeg må indrømme, at jeg da også er blevet irriteret mig over, at underviserne af og til har valgt at foretage deres fjernundervisning på én måde frem for en anden. Men jeg har så efterfølgende forsøgt at minde mig selv om, at det jo heller ikke er en let situation for dem, og de gør, hvad de kan, for at vi får mest muligt udbytte af undervisningen, selvom den foregår på afstand. Jeg vil egentlig gerne benytte lejligheden til at sige tak til mine undervisere for deres indsats i disse uger. I gør et kæmpe stykke arbejde!

Hvordan fungerer det primært at have digital kontakt med andre?

- Vi lever i en tid, hvor vi en stor del af dagen har digital kontakt med vores omverden, så vi er jo vant til at kommunikere via diverse digitale medier. Vi kan derfor også finde ud af at være sammen på den måde. Jeg deltog f.eks. i en spilleaften i sidste uge med nogle venner via Teams (a la Skype), hvor vi spillede Bezzerwizzer i to hold og med en quizmaster, hvilket fungerede ganske udmærket. Men digital kontakt kan ikke erstatte virkelig kontakt på alle områder eller i længden. Det er ikke det samme at snakke i telefon med sin mor eller skype med en ven, som når man sidder over for hinanden eller i sofaen sammen. Derfor er undervisning via Skype eller BlackBoard heller ikke det samme, som når man sidder på universitetet. Der er en form for afstand, selvom man både kan se og høre hinanden.

- Der kan dog alligevel være nogle fordele ved det. Ved asynkron undervisning kan det være fuldstændig ligegyldigt, om man har morgenhår eller går i nattøj hele dagen. Man behøver ikke at gøre sig klar til at ”tage til undervisning”. Der er heller ingen, der kan lugte, hvis man ikke lige nåede i bad eller fik børstet sine tænder, inden live chatten eller videosamtalen gik i gang. Desuden kan man sørge for, at man har en mere komfortabel stol eller denne rette belysning, temperatur og udluftning på sit værelse, hvilket ikke altid er muligt alle steder på universitetet.

- Ulemper er dog – foruden afstanden – de evige tekniske problemer. Nu er vi stadig i opstartsfasen af denne lock down, så det er måske en af årsagerne til tekniske udfordringer, fordi vi i nogle tilfælde bruger programmer, vi ikke har lært at kende endnu. Der kan desværre bare gå lang tid med at få teknikken til at virke, hvilket kan være frustrerende, fordi man ikke får det ud af undervisningen, som man havde håbet, og man kan derfor nogle gange føle, at man spilder sin tid. Dette behøver ikke være, fordi et program er ukendt for én. Det kan skyldes en overbelastning af en hjemmeside eller internetsvigt eller noget helt tredje, som man ikke er herre over. Derudover kan det være svært at følge med i direkte onlineundervisning og samtidig tage noter på computeren, hvis man kun har en enkelt skærm at arbejde på.

Hvad er det vigtigste du har lært i den periode, hvor SDU har været lukket ned?

- Jeg kan nævne flere ting, men det allervigtigste er nok, at vi på trods af forskelligheder finder ud af at stå sammen og finde hurtige og oftest okay-løsninger i krisesituationer som denne. Det har været virkelig rart at se, at så mange mennesker har tilsidesat alt for, at samfundet – heriblandt vores uddannelser – kan fortsætte. Det er vigtigt, at vi hjælper hinanden og ikke sætter os selv først hele tiden, fordi det gavner ingen i sidste ende i en sådan situation.