Skip to main content
udnævnelser

Kulturstudier får to nye professorer

Charlotte Kroløkke og Karen Hvidtfeldt er netop udnævnt til ny professorer på Kulturstudier. Vi stillede fem spørgsmål til professorerne.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 27-08-2020

Kulturstudier får ny professor-duo, da Karen Hvidtfeldt og Charlotte Kroløkke netop er udnævnt til professorer. De to har været på et langt karriereforløb sammen. De blev adjunkter på samme tid og får nu også professortitlen samtidig. De har undervist, forsket, skrevet bøger og rejst sammen og glæder sig til at fortsætte samarbejdet.

Og planen er klar: Kulturstudier skal vokse og gøres aktuelt i nye sammenhænge, for kulturanalysen kan byde ind med nye indsigter og løsninger, både når det gælder coronakrisen, sundhed, teknologi, medier, kulturpolitik og meget mere.

Vi er midt i en coronakrise, hvor bl.a. kulturlivet er hårdt ramt. Kan kulturstudier bidrage til at løse nogle af de udfordringer?

Karen Hvidtfeldt: - Helt klart. Coronakrisen bliver et stort tema for både os og de studerende i den kommende tid. Det har været rædselsvækkende at følge, hvor hårdt krisen ramte kulturlivet økonomisk. Samtidig har vi set, hvor meget befolkningen har haft brug for kunst og kultur i løbet af krisen lige fra den landsdækkende morgensang over skyhøje digitale udlån fra de lukkede folkebiblioteker til online-filmfestivaler og strikkefora.

- Vi har en stor opgave i at klæde vores studerende på til at kunne tydeliggøre kunsten og kulturens muligheder fremover og i at gøre opmærksom på det absurde i, at kulturen kommer sidst politisk, når den så oplagt er central for de menneskelige fællesskaber i krisetider. For coronakrisen er også en menneskelig krise på godt og ondt, hvor vores relationer er påvirkede, og vi lever sammen på nye måder.

Charlotte Kroløkke: - Ja, det kulturanalytiske blik er virkelig brugbart til at fokusere på, hvordan Covid-19 bliver sat i scene og hvilke retoriske og affektive strategier regering og myndigheder bruger, der på én gang samler og ekskluderer ved for eksempel at spille på skam og skyld. Kulturanalysen er god til at stille sig kritisk overfor mange af de selvfølgeligheder, der præger debatten om Covid-19.

Hvad glæder dig ved at blive professor?

Karen Hvidtfeldt: - Det giver stor motivation at blive anerkendt for igennem en årrække at have arbejdet kvalificeret med forskning, forskningsledelse og studieledelse. Som professor håber jeg også, at der åbner sig nye muligheder i forhold til både forskningsprojekter og eksterne samarbejder.

Charlotte Kroløkke: - I forhold til arbejdsopgaver er der ikke de store forskelle, da jeg allerede har været professor mso i nogle år. Men det er bestemt stadig værd at fejre, fordi man som professor når sit mål i en akademisk verden, hvor man ellers altid er på vej et sted hen. Og i mit internationale arbejde er det en kæmpe fordel at kunne droppe mso, som ingen forstår betydningen af. Det giver nogle bedre muligheder for hjemtag af midler, samarbejder, plads i internationale advisory boards, og kan måske også fungere som en løftestang for yngre forskeres karrieremuligheder.

Hvad betyder det, at I bliver to nye professorer på kulturstudier?

Karen Hvidtfeldt: - Det giver styrke og bredde, at vi er flere højt meriterede forskere i vores miljø. Det gør os godt rustede til at samle os om eksempelvis strategiske indsatser. Charlotte og jeg har arbejdet en del med køn, lighed og ulighed ud fra forskellige perspektiver, så det ville da være helt oplagt at gøre kønsforskningen mere manifest på SDU og fx indtænke det i en verdensmåls-sammenhæng.

Charlotte Kroløkke: - Som to nye professorer har vi alletiders mulighed for at fortsætte den udvikling af faget og undervisningsmiljøet, som vi allerede har været i gang med. Kulturstudier skal vokse sig større og gøres aktuelt i nye sammenhænge. Med vores forståelse af kulturanalyse som et analytisk såvel som kritisk greb, har vi en oplagt mulighed for tværfaglige samarbejder og for at vise, hvordan kulturstudier er nødvendig i forståelsen af alt fra covid19 til klimakrisen.

Hvem beundrer du mest?

Karen Hvidtfeldt: - Min mand er professionel musiker og jeg har meget stor respekt for det at beherske et instrument på højt niveau og for den arbejdsdisciplin, det kræver. Skal jeg fremhæve en enkelt historisk kulturpersonlighed, er det Anne-Marie Carl Nielsen, der var professionel billedhugger, og havde en karriere med mange udlandsrejser og perioder, hvor hun fordybede sig i sit arbejde, samtidig med, at hun var gift med komponisten Carl Nielsen og mor til deres tre børn. Hun har været med til at bane vejen for kvindelige kunstnere, men jeg synes også, at hun er en inspiration i forhold til at udfordre kønsroller i familien og på arbejdsmarkedet i det hele taget. Anne-Marie måtte kæmpe for at kunne forfølge sine ambitioner! Jeg har selv fået ubetinget opbakning hjemmefra til at forfølge mine interesser, men det er heller ikke en selvfølge i dag, og vi har også på det akademiske arbejdsmarked stadig udfordringer i forhold til kønnede uligheder og balancen mellem familie- og arbejdsliv.

Charlotte Kroløkke: - Feministiske tænkere som Donna Haraway, Judith Butler, Sarah Franklin er alle beundringsværdige for deres evne til at nytænke viden relateret til køn, etnicitet, race, seksualitet. De har været en utrolig kilde til akademisk inspiration. Men for mig handler beundring om noget mere end akademisk faglighed, det handler i høj grad om personens integritet og den måde som personen er i verden på. Jeg beundrer mange af de yngre forskere, der trods et usikkert fremtidigt akademisk arbejdsmarked, begejstret fordyber sig i deres arbejdsopgaver. Jeg beundrer min mand, som midt i et benhårdt sygdomsforløb udviser ro, og min søster for hendes omsorg, positive og lattermilde tilgang til verden.

Hvad er din største styrke og største last?

Karen Hvidtfeldt: - Jeg er vokset op som den ældste af syv søskende. Det store bagland, som består af mine tre søstre og tre brødre, vores forældre og de familier, som vi har skabt hver især, er uden tvivl en enorm styrke. Omsorg, humor og gode relationer er vigtigt både privat og i kollegiale sammenhænge, især hvis man skal holde til at have travlt og arbejde under pres. Min storfamiliebaggrund har givet mig en stærk sans for retfærdighed, nogle kompetencer i forhold til at navigere i kaos og desuden en stor glæde ved at være helt alene med mig selv og mine tanker, som også er vældig godt at have som forsker. Mine værste laster kommer sikkert samme sted fra; jeg er tit alt for utålmodig, lidt for hurtig og skarp i replikken og har en (sikkert typisk storesøsteragtig) tendens til at ville bestemme for meget.

Charlotte Kroløkke: - Mine næsten 14 år i USA har helt sikkert påvirket mig. Jeg er virkelig nem at begejstre, og jeg har en let tilgang til mit arbejde, altså hvor svært kan det lige være? Til gengæld har jeg ingen tålmodighed med jantelovsmentalitet og indimellem træffer jeg måske beslutninger lidt hurtigt. Men en rigtig last: Det må være den dersens lækre trøffelmasse rullet i marcipan og dyppet i chokolade - træstammer!

Karen Hvidtfeldt: - Haha, det er virkelig en af de ting, vi har til fælles, Charlotte: En stor svaghed for kantinens træstammer!

Karen Hvidtfeldt og Charlotte Kroløkke tiltrådte 1. august 2020 som nye professorer på Institut for Kulturvidenskaber.