Ny professor

Gitte Rasmussen er ny professor på SDU

SDU har fået ny professor i social interaktion, og vi stillede fem spørgsmål til professoren. Læs bl.a. her, hvorfor humaniora-professor Gitte Rasmussen gerne samarbejder med ingeniører.

Af Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 26-09-2018

Gitte Rasmussen er udnævnt til ny professor i social interaktion ved Institut for Sprog og Kommunikation på SDU, hvor hun allerede er leder af Center for Social Praksis og Kognition. Som ny professor ser hun frem til bl.a. at bygge videre på sin gode samarbejder med forskere på SDU’s tekniske fakultet og få mennesket tilbage i centrum af forskningen. Professor Gitte Rasmussen vil også fortsat være eksperten, medier roligt kan kontakte når der skal skrives om, hvordan mennesker gør, når de er sammen med andre mennesker.

 

Du har i en årrække samarbejdet med ingeniører på Det Tekniske Fakultet og skal dette semester undervise på TEK. Hvad får humanister ud af at samarbejde med ingeniører?

- Grundlæggende synes jeg, det er virkelig interessant at få nye indsigter i, hvad mennesker gør, og hvordan de handler. I tider hvor mange konstant diskuterer teknologi-temaer såsom sociale medier og grøn omstilling, har jeg selvfølgelig en stor nysgerrighed i forhold til, hvordan de mange nye teknologier forandrer vores sociale praksisser. Man skal selvfølgelig være indstillet på, at det tager tid at opbygge samarbejder på tværs, fordi man først skal afklare, hvordan man arbejder og taler sammen, som når man eksempelvis bruger og forstår ord som ”social” og ”intelligent” på vidt forskellige måder. Samarbejdet mellem mig og lektor Anders Stengaard Sørensen fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet har været i gang i ca. fem år, og nu løfter projektet sig virkelig med at udvikle en træningsrobot, der kan fungere alene gennem fysisk interaktion med mennesker. Eksempelvis var vi for nylig på international ingeniørkonference i Kina for at holde paneldebat om det tema sammen med internationale kollegaer.

 

Hvordan håber du, at andre mennesker kan få gavn af din forskning?

- I forbindelse med projekter omkring eksempelvis genoptræning og demens, som jeg er en del af, er det jo meget konkret at hjælpe folk, der på en eller anden vis har fået en skade eller sygdom. Ligesom især mine audiologopædistuderende også kommer ud og arbejder med mennesker og deres problemer. Derudover lægger jeg vægt på at få mine indsigter ud til folk formidlingsmæssigt, fordi min forskning i både mennesker og robotter, menneskers relation til demens og i hvordan mennesker køber ind online og i fysiske butikker, gør det muligt at sige noget ret generelt om, hvordan mennesker agerer, når de er sammen med andre. På den måde kan forskningsområdet bidrage med overraskende indsigter i, hvordan vi mennesker er. 

 

Hvad vil du allerhelst forandre som ny professor i social interaktion?

-Jeg vil gerne bidrage til at ændre forskeres fokus, så mennesket kommer i centrum igen i forskningen. Selv i den humanistiske forskning er mennesket blevet splittet op i meget tekniske fagområder, såsom sprog, kommunikation, menneskekroppen mv. Jeg synes, vi savner at finde svar på, hvordan vi bedriver videnskab uden at miste mennesket i alle abstraktionerne, og jeg vil gerne slå et slag for, at vi gør os umage for at få videnskaben tilbage til de mennesker, vi har fået vores viden fra.

 

Hvilken anden forsker beundrer du mest og hvorfor?

Der er mange, men førstevalget må være den afdøde amerikanske sociolog Harvey Sacks fra UCLA og hans protégé Gail Jefferson, fordi de var pionerer inden for detaljerede studier af, hvordan folk handler (også via sproget), organiserer deres handlinger metodisk og derigennem skaber social orden i deres dagligdag. Jeg opdagede Harvey Sacks, da jeg skrev min ph.d-afhandling om, hvordan danske forretningsfolk kunne føre samtaler på tysk med både tyskere, franskmænd og italienere uden formelt at kunne ret meget tysk.

 

Hvad er du optaget af, når du ikke forsker eller underviser?

Alle mine mange børn, min mand og jeg har syv børn tilsammen, og vores to hunde og to katte. Vi bor på Lille Ubberudgård, en trelænget gård fra 1800-tallet, som kræver en hel del tid, men til gengæld også er vores helt egen oase langt væk fra alting.


Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies