Fagligheden i gymnasiet flytter sig

En ny stor undersøgelse, som SDU-forskere m.fl. har udført for Børne- og Undervisningsministeriet, kortlægger hvordan fagligheden i gymnasiet har udviklet sig de seneste 50 år på baggrund af analyser af bl.a. eksamensopgaver og spørgeskemaundersøgelser blandt undervisere.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 13-01-2020

Danske gymnasieelever er blevet væsentlig bedre til at arbejde med matematisk modellering, men væsentlig ringere til de grundlæggende færdigheder inden for matematik. 

Ligeledes er gymnasieeleverne blevet væsentlig bedre til danskfaglig mundtlighed og at vurdere oplysningers troværdighed, mens deres evner til funktionelt skriftsprog og danskfaglig læsning er væsentlig ringere. Sådan lyder i hvert fald skudsmålet fra 630 gymnasielærere, der medvirket i en stor kortlægning af udviklingen i gymnasieelevernes fagligheden fra 1968 til i dag. 

Markant forandret faglighed

Undersøgelsen er netop blevet offentliggjort af Børne- og Undervisningsministeriet og er udført af et stort hold forskere fra Syddansk Universitet i samarbejde med Teknologisk Institut og fire ekspertgrupper nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet.

I forbindelse med projektet har man analyseret både undervisningsbeskrivelser, eksamenssæt og eksamensopgaver og elevopgaver 50 år tilbage i tiden og gennemført spørgeskemaundersøgelser med både undervisere i grundskolen, på gymnasierne og videregående uddannelser. 

- Hidtil har vores vurderinger af fagligheden i gymnasiet i høj grad været baseret på enten karaktergennemsnit eller anekdoter og hypoteser. Med vores undersøgelser får vi et solidt grundlag for at vurdere fagligheden og derfor også for at diskutere, hvad vi vil med fagligheden i gymnasiet. For mig er det vigtigt at prioritere den kedelige konklusion, at vi ikke kan sige, om elevernes faglighed er bedre eller dårligere nu end for 50 år siden, men den er markant forandret, siger professor Ane Qvortrup fra Institut for Kulturvidenskaber ved SDU.

Behov for åben dialog

Hun understreger, at den manglende mulighed for at konkludere noget entydigt om faglig fremgang eller tilbagegang langt fra betyder, at arbejdet er spildt. Tværtimod ligger der en kæmpe værdi i de solide og nuancerede analyser af elevers faglighed, som kan danne grundlag for en kvalificeret dialog mellem gymnasier, aftagere, politikere og andre interessenter om, hvilken faglighed(er) der skal prioriteres i gymnasieskolen i fremtiden: 

- Der er stort behov for på samfundsplan at tage en åben dialog om, hvad vi vil med de forskellige fagligheder i dag; hvad skal man kunne, når man bliver færdig med gymnasiet? Måske er det en god prioritering at eleverne styrkes i deres matematisk modellering, og så bliver mindre stærke på deres grundlæggende færdigheder? Der er stort behov for at tale om faglighed på tværs af gymnasier og forskellige aftagere. Det er ikke længere spor entydigt, hvor eleverne søger hen efter gymnasiet, så dialogen er mere aktuel end nogensinde, siger Ane Qvortrup.

De største forskelle

Endelig konkluderer undersøgelsen, at de mest markante forskelle på nutidens gymnasieelever og fortidens er, at man i dag arbejder mere akademisk med referencer, faglige begreber og metode, har langt bredere formidlingskompetencer, og har mere fokus på den personlige dimension; at eleverne kan arbejde mere diskuterende og med en personlig stemme i teksterne.
Læs meget mere om projektets kortlægning af fagligheden i gymnasiet her

Projektets arbejde med og konklusioner på fagligheden i gymnasiet bliver udfoldet og debatteret yderligere, når SDU 23. marts holder konferencen ”Ekspertundersøgelse af fagligheden i gymnasiet” på SDU i Odense.
Se mere om konferencen her

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies