Digital skrivning

Fra digitale passagerer til pionerer

Digitaliseringen er godt i gang med at forandre vores måde at skrive på, og det kræver digital dannelse af børn og unge, som bestemt ikke er digitalt indfødte. SDU-lektor Jens Jørgen Hansen giver med ny bog værktøjer til, hvordan man kan lære elever at skrive digitalt.

De fleste af os gør det hele tiden. Sætter bogstaver sammen til ord, der former sætninger, som forhåbentlig bliver forstået, når teksten lander hos modtagerne. For forbavsende få årtier siden foregik skrivning primært i notesbøger, breve, stilehæfter, dagbøger mv. I dag skriver de fleste af os stort set kun digitalt -uden at tænke så nøje over forandringerne.

Det digitale har også gjort sit indtog på landets skoler, hvor eleverne i dag ikke bare skal lære at læse, skrive og regne. De forventes også at agere som medieproducenter, der kan blogge, opbygge hjemmesider og wiki’er, producere videopodcasts mm.

  

Myten om digitalt indfødte

Men de nye generationer af børn og unge er ikke født med digitale kompetencer, det er en myte, at de er digitalt indfødte, fastslår SDU-lektor Jens Jørgen Hansen fra Institut for Design og Kommunikation. Han har for nylig udgivet bogen Digital skrivedidaktik om, hvordan man underviser i digital skrivning. Bogen bygger på flere års tæt samarbejde med læreruddannelsen på UC Syd og en række skoler om at udvikle viden om og værktøjer til, hvordan man kan lære eleverne at skrive digitalt.

Erfaringerne viser, ifølge lektor Jens Jørgen Hansen, at man kan tale om tre meget forskellige elevtyper, når det kommer til det digitale;

Digitale passagerer, der helst vil skrive papirbaserede tekster og har brug for lærerstøtte til at lære digitale kompetencer.

Digitale navigatører, som arbejder kompetent digitalt, men copy-paster lidt for meget indhold fra nettet.

Digitale pionerer, der er gode til at finde ressourcer på nettet og arbejde videns-producerende og selvstændigt på grund af deres fritidsinteresser inden for det digitale.

 

Digital dannelse og udfordringerne

Der er altså masser af forskellige opgaver at tage fat på, når det kommer til digital dannelse inden for skrivning.

- Den helt store udfordring for de fleste af eleverne er den kritiske læsning, mange af dem går ud fra, at det, de har fundet på nettet, er korrekt. Her er det virkelig vigtigt, at eleverne lærer at forholde sig kritisk og reflekteret til det digitale, siger lektor Jens Jørgen Hansen og uddyber;

 

- Og lærerne har en dobbelt udfordring i forhold til digital skrivning, fordi de både skal løfte elevernes digitale kompetencer og udvikle kompetencer til at forstå, hvad digital skrivning er? I de senere år er der kommet meget fokus på det multimodale sprog, altså at der findes mange forskellige sprog og genrer inden for det digitale, og eleverne forventes at kunne udtrykke sig i multimodale genrer. Men lærerne er sjældent uddannet inden for området, men skal alligevel kunne give kvalificeret feedback, også når fysikrapporten er lavet som video eller opgaven om en tysk by er udformet som turistvideo.

 

Slutteligt understreger SDU-lektoren, at digital skrivning ikke kan ses som et quick-fix i forhold til digitaliseringen af samfundet. Tværtimod opfordrer han til mere fokus på styrkerne ved både at bruge papir- og skærm-medier.

- Papir giver langsommelighed og åbner et refleksivt rum, hvor man kan udvikle refleksioner og argumentationer og opnå en anderledes erkendelsesproces. Skærm-mediet er meget hurtigere, og der er ikke langt fra indtryk til udtryk. Vi skal være forsigtige med ikke at gå fra papir til skærm uden at reflektere over, hvad de forskellige medier kan. Men selvfølgelig er det fascinerende, når et kommunikativt rum åbner sig, og skoleelever kan have hele verden som modtager af deres lydmontager eller blogs, siger Jens Jørgen Hansen.

 


Sådan skriver du digitalt

Skrivningen ændrer sig, når man går fra papir til skærm. Jens Jørgen Hansen har udviklet skrivningens fem s’er, der guider til vellykket digital skrivning.

Situation – hvad er formålet med skriveopgaven? 

Sprog og tekster – Det er centralt at kunne omforme lydsprog til skriftsprog og kende til skriftsprogets konventioner inden for forskellige genrer. Særligt for digital skrivning gælder, at man ud fra den multimodale tankegang benytter sig af mange forskellige sprog, og derfor skal kende til ”grammatikkerne” både for blogs, podcasts, video etc.

Strategier – der skal udvikles strategier til at finde, forme og formulere tekster. Udfordringen ved digital skrivning er, at det er let at finde en wiki at skrive ud fra, men det er ikke nok at være refererende, man skal være vidensproducerende. Skrivning i dag kræver kritiske kompetencer, så man ikke bruger utroværdige hjemmesider og kan mikse stoffet, så man finder noget tekst, og tilføjer sin egen idé og fokus.

Sagen – hvad handler skriveopgaven om? Den ændrer som udgangspunkt ikke karakter med digitalisering, en historieopgave burde være det samme. Alligevel argumenteres der for, at the medium is the message. Når en fysikrapport nu kan afleveres som film, vil der opstå nye måder at formidle sagen på.

Skriveteknologier – da man bare arbejdede med papir og blyant, blev skriveteknologier ikke set som noget særligt. Nu indgår de i alle faser af skrivningen. Eleverne arbejder med bogmærke-tjenester, citeringsprogrammer og mindmap-programmer til at finde og bearbejde stoffet. Stave- og grammatik-programmer støtter skrivningen. Skriveværktøjer som google.docs gør det muligt at skrive i samme dokument samtidig. Præsentations- og publiceringsprogrammer giver helt andre præsentations- og udbredelsesmuligheder for elevernes digitale skrivning.