Skip to main content
DA / EN

SDU’s vision for ligestilling

Visionen slår fast, at:

SDU er en mangfoldig organisation, der fremmer et inkluderende og respektfuldt miljø med plads til forskellighed. Vi arbejder systematisk for at minimere bias i beslutningsprocesser og har en klar ambition om at være en organisation fri for kønsdiskrimination, uønsket seksuel opmærksomhed samt alle former for chikane og diskrimination’.

Arbejdet med ligestilling er tæt forankret i SDU’s overordnede strategi og kerneopgaver. Med afsæt i principperne om fri, uafhængig og kritisk forskning bidrager SDU’s strategiske fokus på ligestilling til SDU’s overordnede strategiske mål om at skabe værdi for og med samfundet og at udvikle talenter, der driver innovative løsninger og bidrager til et forme fremtidens samfund.

Samtidig omfatter ligestillingsarbejdet alle dimensioner af mangfoldighed og dækker både arbejds- og studiemiljøet på universitetet:

‘SDU’s strategiske fokus på ligestilling omfatter alle diversitetsparametre med særlig opmærksomhed på køn og inklusion. Indsatsen er forskningsbaseret og understøtter både studie- og arbejdsmiljøet samt universitetets kerneopgaver. Ligestilling på SDU gælder for alle aspekter af SDU’s indsats: Gennem den tætte kobling til konkrete udfordringer og overvejelser understøtter SDU’s ligestillingsarbejde studie- og arbejdsmiljøet samt udførelsen af universitetets primære opgaver’.

Endelig anerkender SDU, at:

‘(...) arbejdet med ligestilling er et fælles organisatorisk ansvar, der kræver strukturelle forandringer. Derfor er SDU’s ligestillingsindsats forskningsbaseret, systemisk og langsigtet’.