FESTA-projektet havde to mål:
- at gennemføre ændringer i arbejdsmiljøet for akademiske forskere ved partnerinstitutionerne på områder, der ofte stiller kvindelige forskere dårligere
- at udarbejde anbefalinger, håndbøger og værktøjer, der kan anvendes i lignende projekter over hele Europa, på baggrund af det arbejde, der er udført i partnerinstitutionerne, og de erfaringer, der er gjort herved.
Det overordnede mål var at tilskynde kvindelige forskere til at blive og gøre karriere inden for den akademiske verden samt at skabe organisatoriske rammer, hvor deres kompetencer værdsættes og fremmes.
FESTA arbejdede med:
- Bevidstgørelse (både på enkeltpersons- og organisationsniveau)
- Beslutnings- og kommunikationsprocesser (formelle og uformelle)
- Opfattelsen af excellence (i ansættelses- og forfremmelsesprocesser samt i daglige forskningsmiljøer)
- Daglige kontakter (ved møder og i forbindelse med ph.d.-vejledning)
- Modstand mod arbejdet for ligestilling mellem kønnene.