Skip to main content
DA / EN
Tøjproduktion

Hun har besøgt fabrikkerne, der laver din t-shirt: ”Man kan godt stille spørgsmålet, om det ikke tenderer tvangsarbejde”

Julie Bundgaard har for nylig forsvaret sin ph.d. om tøjproduktionen i Bangladesh på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Hun efterlyser politisk handling og en debat om forholdene på de fabrikker, der laver vores tøj. Og så har hun nogle simple råd til, hvad du selv kan gøre som forbruger.

Af Sebastian Wittrock, , 16-12-2024

I Bangladesh ligger minimumslønnen på mindre end halvdelen af den estimerede leveløn, altså den løn, der kan dække de basale behov.  Og kan man så tale om, at det er et reelt valg, når mange tøjarbejdere vælger at tage så meget overarbejde foran symaskinerne som muligt i et forsøg på at forsørge deres familie?

 

Det kunne Julie Bundgaard godt tænke sig en offentlig diskussion af.

 

Hun har netop forsvaret sin ph.d. om tøjproduktionen i Bangladesh på SDU Global Sustainable Production i samarbejde med Bangladesh University of Health Sciences og har i den forbindelse undersøgt, hvad de bangladeshiske tøjarbejdere selv tænker om deres livssituation.

 

- Hvis du skal have et valg, skal du stå over for noget, hvor konsekvenserne ikke er fatale, hvis du vælger det ene frem for det andet. Jeg mener godt, at man kan argumentere, at konsekvenserne ved ikke at overarbejde er fatale, hvis din løn lovligt ligger under det halve af, hvad du skal have bare for at dække dine basale livsfornødenheder, siger hun.

 

- Så jeg mener godt, man kan godt stille spørgsmålet, om det ikke tenderer tvangsarbejde.

 

Intet fokus på ergonomi

Bangladesh er verdens næststørste producent af tøj, og mange af de allerstørste brands får produceret tøj i landet, heriblandt H&M-gruppen, Inditex, der ejer bl.a. Zara, og danske Bestseller.

 

I alt har Julie Bundgaard og hendes kollegaer besøgt ni tøjfabrikker i Bangladesh og interviewet mere end 50 tøjarbejdere.

 

Målet var at finde ud af, om de tilsynsordninger, som skal holde øje med, at forholdene på fabrikkerne lever op til tøjbrandsenes code of conduct, faktisk tager udgangspunkt i tøjarbejdernes behov. Og det gør de ikke altid.

 

- Der er for eksempel slet ikke noget fokus på ergonomi og fysisk helbred, selvom størstedelen af tøjarbejderne beretter om kroniske eller hyppige smerter i kroppen som følge af arbejdet, siger Julie Bundgaard. 

 

- Hvis du har en stor fabrik, er det givetvis en stor investering at indrette tusindvis af arbejdsstationer mere ergonomisk samt ændre arbejdsflowet, så det tager hensyn til helbredsmæssige risici ved repetitivt arbejde. Her er der behov for, at brands stiller højere krav og samarbejder med deres leverandører om at forbedre arbejdsforholdene.

 

Drømme er en luksus

Nogle af interviewene med tøjarbejderne tog udgangspunkt i billeder, de selv havde taget med deres telefon. Det kalder man for et photovoice-studie, og meningen er, at det i højere grad skal være interviewpersonernes eget blik på emnet, der styrer interviewene.  

 

Og der var var der flere ting, der gjorde indtryk på Julie Bundgaard ved det, tøjarbejderne fortalte.

 

- Vi spurgte blandt andet ind til deres drømme for fremtiden, men det var, som om spørgsmålet slet ikke gav mening for mange. Det gav ikke mening at tale om, hvad de aspirerede imod og ønsker for deres personlige udvikling, for den slags ligger bare et stykke længere oppe ad behovspyramiden, forklarer hun.

 

Noget andet, der overraskede var, at tidligere formodninger om, hvorfor tøjarbejdere indimellem pynter på deres svar til de tilsynsførende, tilsyneladende ikke er helt rigtige.

 

- Man har tidligere antaget, at tøjarbejderne windowdresser, altså undlader at fortælle om eventuelle problemer, fordi de er bange for at blive fyret. Men i vores undersøgelse viste det sig, at det i højere grad handler om, at hvis fabrikken får en god vurdering fra tilsynet, tiltrækker det også gode købere, og det er i sidste ende en fordel for tøjarbejderne, siger Julie Bundgaard.

 

- De er altså ikke kun ofre, men også aktive agenter, der selv handler for at gøre deres situation lidt bedre.

 

Tøj skal være dyrere

For Julie Bundgaard er det altoverskyggende problem i tøjindustrien imidlertid den lave løn. Og det gælder ikke kun i Bangladesh, siger hun. Også i de andre tøjproducerende asiatiske lande som Kina, Indien og Vietnam ligger tøjarbejdernes løn væsentligt under levelønnen.

 

- Man skal huske, at mine resultater kommer fra fabrikker, som er formelle, lever op til reglerne, og som selv har indvilliget i at deltage i et forskningsprojekt. Vi må altså godt ud fra, at det er nogle af de mest ambitiøse fabrikker, og at de repræsenterer et minimum. Jeg tror roligt, man kan antage, at det står meget værre til over den bredere kam, siger Julie Bundgaard.

 

Derfor håber hun også, at brandsene vil begynde gribe fat om løn problematikken i deres code of conduct, og at man fra EU’s side vil stille krav til, hvor stort gabet mellem minimumsløn og leveløn må være.

 

- Det er den eneste måde, man kan tage fat om det egentlige problem. Det betyder muligvis, at prisen for at producere og købe tøj vil stige, og det er kun godt. Dermed vil vores forbrug forhåbentlig falde, hvilket også ville være positivt for det CO2-aftryk, overproduktionen af tøj har, blandt andet på grund af de gigantiske bjerge af tøjaffald, vores overforbrug skaber rundt om i verden.

Hvad kan jeg gøre som forbruger?

Selv om Julie Bundgaard mener, at det først og fremmest er virksomhederne og politikernes ansvar at sikre ordentlige forhold på verdens tøjfabrikker, kan man godt gøre noget som privatforbruger.

Generelt skal man købe mindre tøj, så man modvirker den overproduktion, der gør forholdene på tøjfabrikkerne i Asien mulig. Det kan man gøre ved at stille sig selv fire spørgsmål, hver gang man overvejer at købe et nyt stykke tøj:

1)     Har jeg brug for det? Vær kritisk og overvej, om tøjet faktisk udfylder et behov i din garderobe, eller om du allerede har et stykke tøj med samme funktion.

2)     Klæder det mig? Vi går ikke med tøj, som vi ikke synes ser pænt ud på os, så lær dig selv at kende, og køb kun tøj, du ved, du virkelig gerne vil have på.

3)    Kan jeg passe godt på det? Din hverdag skal være afstemt med dit tøj, så overvej, om du er i stand til at holde de hvide bukser rene, eller om du har tid til at følge den krævende vaskevejledning på  silkeskjorten.

4)   Er det god kvalitet? Læs op på de forskellige tekstilmaterialer, og undersøg, hvad det tøj, du køber, er lavet af, om det er i en ordentlig kvalitet og kan holde i mange år frem.

Redaktionen afsluttet: 16.12.2024