Skip to main content

Arrangementer og kurser

Andre tilbud om kurser, workshops og videreuddannelse

SDU Research Academy er et kompetence- og implementeringsforløb for adjunkter og nye lektorer, som ønsker at udvikle nøglekompetencer inden for ledelse af forskningsprojekter, forskningsledelse, fundingansøgninger og internationalt samarbejde.

Forløbet har særligt fokus på at understøtte adjunkter og nye lektorer i overgangen til forskningsledelse, og styrke deres muligheder for at lykkes i en stadig mere kompleks forskningsverden.

Programmet er finansieret af strategiske midler under SDU's fundingstrategi.

Tilmeldingsprocessen foregår på følgende måde:

  1. Adjunkter og nye lektorer, der er interesserede i at deltage, skal: Tage en dialog med institutledelsen om, hvorvidt SDU Research Academy er det rette næste skridt.
  2. Institutlederen udvælger kandidaterne til indstilling, hvorefter kandidaten eller institutlederen sender en mail til researchacademy@sdu.dk med ønske om deltagelse i programmet.
  3. Når kandidaten er indstillet, bliver vedkommende tilmeldt programmet og vil blive kontaktet med henblik på deltagelse.
  4. Kandidaten vil herefter blive indkaldt til et 1-1 interview, hvor der afholdes en forventningsafstemningssamtale med fokus på mål, behov og karriereudvikling.

Der er løbende optag til programmet.

Læs mere om SDU Research Academy

Cochrane Danmark & CEBMO holder månedlige workshops, hvor du kan blive klogere på for eksempel protokolskrivning, dataekstraktion, kritisk vurdering og analyse. Vi kan hjælpe med systematiske oversigter, scoping reviews og andre typer reviews.

Mere info og tilmelding her

Den 46. International Conference on Coordination Chemistry (ICCC) finder sted i Odense den 28. juni–3. juli i ODEON. Der tilbydes særskilt 2-dages registrering til teamet MIND (Metal Ions in Neurodegenerative Disease). Symposiet er tværfagligt og dækker bl.a. metalhomeostase, blod-hjerne-barrieren, imaging og behandling.

MIND finder sted den 29.-30. juni. Pris: 2.400 kr.

Læs mere om MIND og registrering

Hvordan styrker vi samarbejdet inden for biomedicinsk ingeniørvidenskab på SDU? Det er omdrejningspunktet for Biomedical Engineering Forum den 21. august 2026 i Sønderborg. Deltag i Biomedical Engineering Forum og mød forskere på tværs af SDU inden for bl.a. medicinsk teknologi, digital sundhed og biomaterialer.

Læs mere og tilmeld dig Biomedical Engineering Forum her

Wennberg International Collaborative (WIC) – husk invitation og deadline

SDU er vært for det 13. Wennberg International Collaborative (WIC)-møde, som afholdes i Odense 9.–11. september 2026. WIC er et internationalt anerkendt netværk af forskere, klinikere og beslutningstagere, der arbejder for at styrke evidensbaserede og patientcentrerede beslutninger i sundhedsvæsenet ved at analysere og reducere uønsket variation og lavværdi-behandling på tværs af lande og sundhedssystemer.

Netværket blev opkaldt efter den amerikanske epidemiolog John Wennberg, hvis banebrydende forskning viste, at variation i behandling ofte skyldes sundhedsvæsenets struktur og praksis snarere end forskelle i sygdomsforekomst. Denne indsigt danner fortsat grundlag for WIC’s arbejde og for internationale initiativer som The Dartmouth Atlas of Health Care. WIC-møderne samler et inviteret internationalt fællesskab i et fælles plenums format med korte oplæg, dybdegående diskussioner og stærke netværksmuligheder. Mødet i 2026 vil desuden indeholde et særligt fokus på det danske sundhedsvæsen og aktuelle sundhedsreformer.

WIC’s fokus på uønsket variation og mødets dagsorden ligger i tæt forlængelse af SDU’s og SUND’s strategiske prioriteter inden for sundhedsreformer, det nære (primære) sundhedsvæsen, data science og sundhedspolitik.

SDU‑medarbejdere med faglig interesse i WIC – herunder inviterede deltagere samt medarbejdere affilieret med inviterede deltagere eller som ønsker at komme i betragtning til invitation – bedes være opmærksomme på, at deadline for indsendelse af abstract er den 31. maj. Det er dog ikke et krav at indsende abstract for at deltage.

Læs mere

Læs mere om mødet og muligheder for deltagelse her

 

Det kommende Wennberg Collaborative Møde på SDU er støttet af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden, hvis støtte vi med taknemmelighed anerkender.

Wennberg International Collaboration, the 13th fall meeting, 2026

The 13th Fall Research Meeting of the Wennberg International Collaborative SDU, Odense, Denmark September 9-11 2026

Excellencecenteret HELIOS har stablet et internationalt fagligt symposium på benene omkring det komplekse sammenspil overvægt, etnicitet og ulighed. Symposiet er gratis og bliver afholdt i Esbjerg den 24. september 2026. Symposiet henvender sig til alle, der har en interesse for patienter der lever med svær overvægt og er fra en anden etnisk minoritetsbaggrund.

Læs mere om symposiet: Understanding Obesity across Ethnicities

Basispædagogisk kursus efteråret 2026 afholdes den 2. november 2026 kl. 9-15.30 og den 7. december 2026 kl. 12.30-15.30. Lokation: U230 på Campus Odense (evt. online deltagelse kun muligt d. 4. maj). Tilmeldingsfrist er den 26. oktober 2026.

Læs mere og tilmeld dig her 


Sidst opdateret: 27.07.2024