Skip to main content
DA / EN

Skabelse og indfangelse af værdi i internationalt iværksætteri: Forretningsmodeller for en bæredygtig udvikling

Dette projekt fokuserer på nyetablerede virksomheders bidrag til en bæredygtig udvikling gennem en implementering af innovative forretningsmodeller i udviklingslande. En bæredygtig udvikling skal møde menneskenes nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres.

Forretningsmodeller der bidrager direkte til bæredygtig udvikling kræver en integration af social, miljømæssig og økonomisk værdiskabelse. Dette er ofte associeret med et paradoksalt forhold mellem social og økonomisk værdiskabelse. Eksempelvis antyder en målretning mod udviklingslande et højt socialt afkast på investeringer, men forretningsmodellernes finansielle levedygtighed er stærkt udfordret grundet den lave omsætning per enhed og de høje transaktionsomkostninger associerede med institutionelle udfordringer.

Dette studie udforsker, hvordan nyetablerede danske virksomheder navigerer i komplekse institutionelle miljøer, og hvordan de reagerer på spændingerne mellem social og miljømæssig værdiskabelse på et samfundsmæssigt niveau og økonomisk værdiskabelse på det organisatoriske niveau.

Nathalie Nørregaard Larsen

For mere information om Nathalie

Klik her

Sidst opdateret: 19.03.2020