TEMA: Mundtlige gruppeeksamener - eksempel 2
Eksempel på mundtlig gruppeeksamen fra Cand. Negot - Forhandlingsteori- og træning (5 ECTS)
Eksamen
Eksamen består i gennemførelse af en forhandlingssimulering (rollespil) på fremmedsproget (engelsk) på grundlag af et udleveret oplæg på dansk og/eller fremmedsproget. Inden for den samme forhandlingsgruppe skal oplægget være på samme sprog. Prøveform er en mundtlig prøve med 2 deltagere. Forberedelsen er 40 minutter per studerende og eksaminationstiden er 20 min per studerende (40 minutter i alt). Ekssaminationstiden inkluderer en forhandlingssimulering, teoretiske og/eller praktiske spørgsmål til hver studerende og bedømmelse. De studerende har lov til at bruge elektroniske ressourcer i forberedelsestiden, men kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Hver studerende får en karakter for forhandlingsfærdigheder og en for mundtlige færdigheder – begge dele bedømmes på 7-trinsskalaen. Eksamen foregår med ekstern censur.
Undervisning og arbejdsformer
Der veksles mellem forskellige undervisnings- og arbejdsformer såsom forelæsninger, øvelser, summemøder og lign. Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning, jf. studieordningens punkt Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø.
Undervisningen i faget aktiverer den studerende i følgende undervisningsrum/studierum:
- Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
- Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
- Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter
- Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede
Læringsmål
Viden
Efter endt kursus skal den studerende kunne:
- være fortrolig med gængse forhandlingsteoretiske begreber.
- kendskab til forhandlingsteoretiske grundbegreber i relation til interkulturelle forretningssammenhænge.
Færdigheder
Efter endt kursus skal den studerende kunne:
- demonstrere færdigheder i informationsstrukturering,
- etablere konversationelt samarbejde og
- udføre kommunikative handlinger som at beskrive, forklare, argumentere, fremsætte spørgsmål, opsummere, fremsætte tilbud og krav, afslå, acceptere, gøre gensidige indrømmelser og indgå aftaler.
Kompetencer
Efter endt kursus skal den studerende kunne:
- være i stand til at håndtere forretningsmæssige forhandlinger på tværs af kulturer.