TEMA: Undervisningskultur - månedlige møder om undervisning i fagkollegiet på Medievidenskab
Samtale med studieleder Sara Mosberg Iversen, Medievidenskab, Institut for Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab, SDU.
Én onsdag formiddag hver måned mødes fagkollegiet på Medievidenskab kl. 9.30-12 og drøfter undervisning. Det har man ifølge studieleder Sara Mosberg Iversen ’altid’ gjort. Eller i hvert tilfælde så længe hun kan huske, dvs. fra før 2010. Det er bare italesat som ’en selvfølgelighed’, og alle fastansatte fagkollegaer, der er knyttet til medievidenskab som undervisere, deltager. Undervisende post.doc. og ph.d.-studerende er også inviteret. Så én gang om måneden samles 12-14 kollegaer om undervisningsrelaterede emner.
Et typisk møde er struktureret over punkterne meddelelser, frie temaer og koordination af forskellig art. Til meddelelser hører bl.a. at introducere nye folk i flokken, orientering om og fejring af nye udgivelser og kort orientering fra studienævnet og andre styrende organer.
Eksempler på nyligt drøftede frie temaer er: case-metoden i undervisning, underviseren som diskussionsleder, førsteårs-didaktik, AI, vejledning og gruppearbejde. Udmeldinger til de studerende drøftes også på møderne, f.eks. hvad er en god problemformulering for opgaver på medievidenskab; akademiske opgaver på medievidenskab – 10 gode råd; rationalet bag at man på medievidenskab indtil nu ikke ønsker at indføre formelle fremmødekrav overfor de studerende, men hvorfor det alligevel er helt afgørende at de studerende kommer til og deltager aktivt i undervisning. Man har også i fagkollegiet drøftet: Hvem er me-dievidenskab? Hvad er den særlige fagidentitet? Hvordan sikre, at de studerende kan være stolte af deres fag? Endelig drøftes evt. større ændringer i undervisning og fagstruktur og andre betydelige ændringer også i fagkollegiet.
Drøftelserne i fagkollegiet tager af og til afsæt i oplæg udefra eller fælles læste artikler, og der er altid nok at tale om, siger Sara Mosberg Iversen.
Studielederen har ansvaret for møderne og mødeindholdet. Møderne planlægges 5-6 måneder frem i tid, og emnerne fastlægges ud fra input fra alle i fagkollegiet og ud fra, hvad studielederen fra sin post kan forudse, bliver relevant at få talt om. Det er vigtigt at drøftelserne opleves som aktuelle og relevante. Og det er vigtigt, at ’vi når frem til noget’ på mødet. Det er imidlertid også vigtigt at holde visse emner ude af møderne. Møderne skal på ingen måde overlappe med f.eks. studienævnsmøder, planlægningsmøder for kurser eller personlige samtaler. Det er der andre fora til.
På spørgsmålet om, hvad der er formålet med møderne, fremhæver Sara Mosberg Iversen, at hovedformålet er at skabe et forum, hvor man taler om undervisning, inspirerer hinanden, lærer af hinanden og finder frem til ’det fælles grundlag og det fælles udgangspunkt’, der bl.a. gør, at man, når det er hensigtsmæssigt, kan komme med fælles udmeldinger til de studerende og nogle gange også i ledelsessammenhænge. Det er vigtigt for Sara Mosberg Iversen at understrege, at der aldrig sættes spørgsmålstegn ved den enkelte undervisers metodefrihed i undervisningssammenhæng, ligesom enighed i faggruppen heller ikke er et mål i sig selv.
Sara Mosberg Iversen vurderer, at effekten af møderne bl.a. er, at der er færre konflikter og større trivsel i undervisergruppen. Der er en klar fornemmelse af, at gruppen udvikler sig - og gør det i fællesskab - både gennem inspiration og sidemandsoplæring. Og møderne bidrager til følelsen af på en række områder at være fælles om synspunkter, beslutninger, begrundelser og udmeldinger. At man ikke står alene med sin undervisning.
Det er ifølge Sara Mosberg Iversen ikke så nemt at forklare, hvorfor traditionen for fagkollegiemøder om undervisning på Medievidenskab er så stærk – når det nu ’altid har været sådan’ – men det er formodentlig vigtigt, at der ikke holdes for mange møder, at møderne skal opleves meningsfulde, og man skal ville opnå noget med møderne; og endelig kræver møderne et vist element af ledelse mht. til valg af emner og gennemførelse.
Et typisk møde er struktureret over punkterne meddelelser, frie temaer og koordination af forskellig art. Til meddelelser hører bl.a. at introducere nye folk i flokken, orientering om og fejring af nye udgivelser og kort orientering fra studienævnet og andre styrende organer.
Eksempler på nyligt drøftede frie temaer er: case-metoden i undervisning, underviseren som diskussionsleder, førsteårs-didaktik, AI, vejledning og gruppearbejde. Udmeldinger til de studerende drøftes også på møderne, f.eks. hvad er en god problemformulering for opgaver på medievidenskab; akademiske opgaver på medievidenskab – 10 gode råd; rationalet bag at man på medievidenskab indtil nu ikke ønsker at indføre formelle fremmødekrav overfor de studerende, men hvorfor det alligevel er helt afgørende at de studerende kommer til og deltager aktivt i undervisning. Man har også i fagkollegiet drøftet: Hvem er me-dievidenskab? Hvad er den særlige fagidentitet? Hvordan sikre, at de studerende kan være stolte af deres fag? Endelig drøftes evt. større ændringer i undervisning og fagstruktur og andre betydelige ændringer også i fagkollegiet.
Drøftelserne i fagkollegiet tager af og til afsæt i oplæg udefra eller fælles læste artikler, og der er altid nok at tale om, siger Sara Mosberg Iversen.
Studielederen har ansvaret for møderne og mødeindholdet. Møderne planlægges 5-6 måneder frem i tid, og emnerne fastlægges ud fra input fra alle i fagkollegiet og ud fra, hvad studielederen fra sin post kan forudse, bliver relevant at få talt om. Det er vigtigt at drøftelserne opleves som aktuelle og relevante. Og det er vigtigt, at ’vi når frem til noget’ på mødet. Det er imidlertid også vigtigt at holde visse emner ude af møderne. Møderne skal på ingen måde overlappe med f.eks. studienævnsmøder, planlægningsmøder for kurser eller personlige samtaler. Det er der andre fora til.
På spørgsmålet om, hvad der er formålet med møderne, fremhæver Sara Mosberg Iversen, at hovedformålet er at skabe et forum, hvor man taler om undervisning, inspirerer hinanden, lærer af hinanden og finder frem til ’det fælles grundlag og det fælles udgangspunkt’, der bl.a. gør, at man, når det er hensigtsmæssigt, kan komme med fælles udmeldinger til de studerende og nogle gange også i ledelsessammenhænge. Det er vigtigt for Sara Mosberg Iversen at understrege, at der aldrig sættes spørgsmålstegn ved den enkelte undervisers metodefrihed i undervisningssammenhæng, ligesom enighed i faggruppen heller ikke er et mål i sig selv.
Sara Mosberg Iversen vurderer, at effekten af møderne bl.a. er, at der er færre konflikter og større trivsel i undervisergruppen. Der er en klar fornemmelse af, at gruppen udvikler sig - og gør det i fællesskab - både gennem inspiration og sidemandsoplæring. Og møderne bidrager til følelsen af på en række områder at være fælles om synspunkter, beslutninger, begrundelser og udmeldinger. At man ikke står alene med sin undervisning.
Det er ifølge Sara Mosberg Iversen ikke så nemt at forklare, hvorfor traditionen for fagkollegiemøder om undervisning på Medievidenskab er så stærk – når det nu ’altid har været sådan’ – men det er formodentlig vigtigt, at der ikke holdes for mange møder, at møderne skal opleves meningsfulde, og man skal ville opnå noget med møderne; og endelig kræver møderne et vist element af ledelse mht. til valg af emner og gennemførelse.