Skip to main content
DA / EN
SDU UP | NYHEDSBREV JUNI 2024

Nyhedsbrev juni 2024: Hvordan kan du bruge EPICUR i din undervisning?

Den europæiske universitetsalliance EPICUR sigter efter at lette adgangen for forskere og undervisere på tværs af Europa. I dette nyhedsbrev kan du blive klogere på, hvordan EPICUR fremmer samarbejdet om undervisning og udvikling af kurser, og herigennem giver studerende flere muligheder for at engagere sig og lære sammen med studerende fra hele Europa.

Af Donna Hurford, , 27-06-2024

Hvad er EPICUR?
SDU er, sammen med ni andre universiteter en del af EU’s universitetsalliance EPICUR, der har til formål at fremme og udvikle et tættere samarbejde mellem studerende, forskere og undervisere på tværs europæiske universiteter gennem et interkulturelt samarbejde.

EPICUR tilbyder studerende kurser inden for fem fagområder: Europæiske værdier, Fremtidens intelligens, Global sundhed, Bæredygtig transformation og Tværfaglige færdigheder. Se kursuskataloget her. Kurserne er målrettet en bred vifte af studerende og spænder fra korte fysiske sommerskoler til online kurser og hybridkurser.

Foruden kursets læringsmål, giver EPICUR-kurserne de studerende mulighed for at udvikle internationale læringskompetencer.

EPICUR prioriterer samarbejde mellem studerende og undervisere, og kurser udviklet af to eller flere EPICUR-universiteter støttes i særlig grad.

esuden fremmer EPICUR ligeledes Livslang læring (LLL) og kurser indenfor Citizen Science. SDU har en stærk profil inden for begge områder, og Yurii Chipko, Projektkoordinator ved SDU RIO står i spidsen for SDU’s arbejde med ovenstående. Læs interviewet med Yurii Chipko for at få mere at vide om mulighederne for LLL- og Citizen Science-kurser via EPICUR.

Inspiration til din EPICUR-undervisning
Tidligere på året lancerede EPICUR onlineformatet EPICUR Centre for International Teaching and Learning (EPIC TLiC) med det formål at støtte undervisere i udviklingen af kurser til både egne og internationale studerende. EPIC TLiC består af tre dele: ‘Lets’ Connect’,’Let’s Explore’ og ‘Let’s Grow’, der er et supplement til SDU UP’s tilbud. Se mere i flyeren og via QR-koden i flyeren.

EPIC TLiC arbejder på at lave en ”Best Practice Guide” med inspiration og vejledning til undervisere, der er interesseret i at udvikle eller undervisere på EPICUR-kurserne. Guiden vil bl.a. fokusere på de dele af kursusudviklingen, der relaterer sig til EPICUR-værdierne, også kendt som ‘De 6 I’er’: Inkluderende, interaktive, innovative, internationale, interkulturelle, tværfaglige.

Best Practice Guiden vil være tilgængelig på EPIC TLiC under sektionen ‘Let’s Explore’ den 20. september 2024 kl. 13.00. Deltag i lancering via dette zoomlink.

Du kender til forskningssamarbejde, men hvad med undervisningssamarbejde?
På SDU's EPICUR Sharepoint-side finder du videoer, hvor SDU’s undervisere deler ud af deres erfaringer med at samarbejde med undervisere fra andre universiteter.

Du kan bl.a. høre, hvordan Alberto engagerer sine studerende gennem gæsteforelæsninger, så de får mest muligt ud af disse oplevelser. Du kan også lære, hvordan Signe og Klaus integrerer online læringsaktiviteter mellem deres studerende og studerende fra andre universiteter i deres kurser.

Der er mange eksempler på, hvordan SDU’s undervisere samarbejder og inkluderer internationale studerende i deres kurser. Tag et kig på denne  slideshare og hør mere om, hvordan undervisningssamarbejde kan gavne din undervisning.

Du kan også lade dig inspirere af nedenstående liste over måder, hvorpå du kan samarbejde om EPICUR-kursusudvikling:  

  1. Gæsteforelæsninger: Hvis du allerede har et godkendt kursus, som du gerne vil tilbyde som et EPICUR-kursus, kan du spørge kolleger fra andre EPICUR-universiteter om at bidrage til kurset enten ved at co-undervise eller gæsteundervise.

     

  2. Fælles læringsaktiviteter mellem kurser: Hvis du allerede har et godkendt kursus, som du gerne vil tilbyde som et EPICUR-kursus, kan du slå dig sammen med kollegaer fra andre EPICUR-universiteter, der underviser i et lignende kursus. Jeres to kurser kan køre parallelt eller have tilstrækkelig overlapning, så studerende fra begge kurser kan deltage i en fælles online læringsaktivitet. I kan også give gæsteforelæsninger på hinandens kurser.

     

  3. Co-udvikling og co-undervisning af et nyt kursus: Sammen med en kollega fra et af de andre EPICUR-universiteter, kan I udvikle et EPICUR-kursus, som et af universiteterne skal godkende.

     

  4. Co-udvikling og co-undervisning af et nyt tværfagligt kursus: Sammen med en kollega fra et af de andre EPICUR-universiteter, kan I co-udvikle og co-undervise et EPICUR-kursus med tværfagligt indhold. Et eksempel kunne være et kursus om interkulturel europæisk kommunikation, hvor I udforsker krydsfeltet mellem europæiske lokaliteter, sprog og regionale kulturer.

     

  5. Co-udvikling og co-undervisning af et nyt tværfagligt udfordringsbaseret kursus

    Hvis du gerne vil fokusere på et globalt, regionalt eller komplekst problem, kan du sammen med kolleger fra andre EPICUR-universiteter co-udvikle et udfordringsbaseret kursus. Et eksempel kunne være et kursus omkring fremtidens mål for uddannelse, der fokuserer på emne som kumulativ tænkning, social og samfundsmæssig involvering, kommunikation, problemløsning og mobilitet.

  6. Co-udvikling og co-undervisning af EPIC Mission kursus
    Du kan sammen med andre EPICUR-kollegaer udvikle et EPIC Mission kursus, der fokuserer på reelle samfunds- eller miljømæssige udfordringer. Det er blended kurser, der starter med en 4,5-dages sommerskole med fysisk tilstedeværelse, efterfulgt af online teammøder og afslutningsvis holdpræsentationer i januar måned.

Du har fået en god idé - hvad så nu?
Hvis du sidder med en god idé til et co-udviklingskursus, vil vi meget gerne høre fra dig. Registrer dit kursus på CoTeachConnector, der er tilgængelig via EPICUR Inter-University Campus, klik på EPiC TLC, efterfulgt af SDU og vælg Let's Connect, hvor du kan få adgang til CoTeachConnector. 

Har du brug for hjælp til at finde samarbejdspartnere kontakt Ida Thøstesen, SDU’s EPICUR koordinator. 

Hvis du vil vide mere om mere LLL eller Citizen Science via EPICUR kontakt Yurii Chipko.

Hvis du gerne vil drøfte udviklingen af et EPICUR-kursus eller har brug for pædagogisk vejledning, kontakt SDU UP’s konsulent Donna Hurford.

Ansvarlig for månedens nyhedsbrev

Donna Hurford

dhu@sdu.dk

EPICUR – Livslang læring og Citizen Science – Interview med Yurii Chipko, projektkoordinator ved SDU RIO

Læs mere

SDU Blog
Navid Bayati

Navid Bayati's blog: Utilizing Project-based learning (PrBL) and problem-based learning (PBL) in Developing Students Skills

Læs mere

SDU Blog
William Greenbank

William Greenbank's blog: Switching to an oral exam

Læs mere