Skip to main content
DA / EN
SDUUP | Januar 2023

Nyhedsbrev Januar 2023: TAL2022 – Developing student and graduate competences for the 21st Century

Den 8. november 2022 fejrede vi sammen med SDU-kolleger, nationale og internationale kolleger 10-års jubilæet for SDU’s Teaching for Active Learning (TAL) konference. TAL-konferencen blev første gang afholdt i 2012 som en platform for universitetsundervisere med det formål at inspirere underviserkolleger ved at dele forskellige fortolkninger af aktiv undervisning og læring og for at profilere SDU’s bærende principper om aktiverende undervisning og aktiv læring.

Tema TAL2022 - Developing student and graduate competences for the 21st century

I erkendelse af den betydning, som arbejdsgivere og samfund generelt tillægger kandidatkompetencer, havde vi valgt ‘Developing student and graduate competences for the 21st century’ som TAL2022’s særlige tema.  Vi havde fornøjelsen af Norman Jackson, emeritus professor ved University of Surrey, som havde accepteret vores invitation til at indlede konferencen med sin keynote om 'Developing Competent & Creative People for the 21st Century: An Ecological Narrative'. Norman Jackson brænder for at formidle tænkning og studier om lifewide learning, der fokuserer på at anerkende og koble formel og uformel læring. Norman Jackson er forfatter og redaktør af en bred vifte af publikationer om lifewide learning og udvikleren af open access ressourcerne Lifewide Education. Se Norman Jacksons keynote indlæg via video og læs pdf'en af hans præsentation

Donna Hurford deler her et par af sine take-aways fra Norman Jacksons keynote:

Økologisk kompetenceudvikling

Norman Jackson fortalte om sit perspektiv på sammenhængen mellem kompetenceudvikling og et økologisk verdenssyn:

Holistiske forestillinger om kompetence for det 21. århundrede skal omfatte et økologisk verdenssyn:  Opmærksomhed på, at vi er økologiske eksistenser, der udfolder vores liv i og med en økologisk verden af relationer, forbindelser og gensidig afhængighed.

Når vi tænker på økologisk kompetenceudvikling, hvilken betydning har det så for, hvordan vi understøtter studerendes kompetenceudvikling i vores roller som kursusdesignere, undervisere og ledere? Og hvordan vil studerende fortolke deres universitetserfaringer som en del af deres kompetenceudvikling i deres ”økologiske helhed”, nu og i fremtiden? Hvad gør vi allerede, og hvad mere kan vi gøre gennem vores kurser og uddannelser for at anerkende, fremme og skabe denne økologiske/holistiske, livsomsluttende kompetenceudvikling?

Narrativer og selvfortællinger

Norman Jackson eksemplificerede lifewide learning gennem sin egen historie. Ved at give personlig indsigt i sit professionelle, sociale og personlige liv skabte han sin egen fortælling og hjalp os med at forstå, hvorfor han brænder for lifewide learning. Ved at udvikle vores egne narrativer og ved at opmuntre de studerende til at udvikle deres narrativer, kan vi hjælpe os selv med at identificere vores kompetencer og vores lifewide learning. Denne læring kan nogle gange være skjult for os selv, fordi den er en så implicit del af os. Norman Jackson fortalte om 'Ecology of Competent, Creative Practice Heuristic', der identificerer syv punkter omkring hver enkelt person, der udgør en nyttig ramme for udfoldning af selvfortællinger. Marcia B. Baxter-Magoldas har skrevet et kapitel om selvfortælling i Norman Jacksons bog 'Learning for a Complex World: A Lifewide Concept of Learning, Development and Education'. Dette kapitel introducerer 'Learning Partnerships Model', hvorigennem undervisere kan øge de studerendes bevidsthed om deres egne kompetencer og deres lifewide learning.

Fejring af lifewide learning

Norman Jackson fortalte om den fem-trins ’lifewide learning award’, der er indført på University of Surrey, UK. Prisen omfatter fem stadier, som den studerende skal gennemgå: 1. Kortlægge, 2. Planlægge, 3. Handle og reagere, 4. Optage/erkende, 5. Reflektere og sammenfatte, sammen med en liste over kompetencer og værdier, der kan vejlede de studerende med deres selvfortælling. De studerende opfordres til at være kreative og til at afprøve nye digitale og analoge måder at opfange deres historier på. Interessant nok er papirscrapbogen et af de mest populære medier, idet den giver praktisk mulighed for indsamling af noter vedrørende læringserfaringer og samtidigudgør den en souvenir, som man kan vende tilbage til og endda dele med andre. Mens scrapbogen eller andre formater udgør nyttige formater til erfaringsopsamling, så er det lige så vigtigt, at de studerende deler deres fortællinger og på den måde øver sig i at gøre deres kompetenceudvikling eksplicit og relevant i forbindelse med nye udfordringer og sammenhænge.

SDU RIO’s Learner for Life model

Efter Norman Jacksons keynote fik vi introduceret SDU RIO's Learner for Life Model, efterfulgt af Norman Jacksons refleksioner over modellen. Du kan læse mere om Learner for Life-modellen i et interview med Tine Lynfort Jensen og Linette Sønderby fra SDU RIO Careers and Employability Team.

Paneldebat

Efter at konferencen var åbnet med indsigt i livsomspændende læring og kompetenceudvikling, havde vi mulighed for at blive inspireret af præsentationer, posters og workshops, afholdt af undervisere fra en række videregående uddannelsesinstitutioner. Og afslutningsvis lyttede vi til et panel bestående af Norman Jackson og tre studieledere fra SDU: Caroline Schaffalitzky, Michael Petersen og Jannek Sommer. Alle panelmedlemmer er engageret i at fremme og lede studerendes kompetenceudvikling inden for deres uddannelser. Paneldeltagerne gav deres bud på følgende spørgsmål og svarede på opfølgende spørgsmål fra konferencedeltagerne:

  1. Set fra dit perspektiv, hvilke kandidatkompetencer vil være de vigtigste for det 21. århundrede?
  2. Hvordan tror du, at en universitetsuddannelse vil se ud om fem år - hvis man antager, at grænserne mellem "almindelig" uddannelse og livslang læring enten er sløret, udvisket eller helt nedbrudt af nye formater?
  3. Hvad er dine tanker om integration af ”lifewide learning” i dine uddannelser? Når du tænker på ”lifewide learning”, hvilken inspiration vil du tage med hjem fra dagens konference til dine uddannelser og dit fremtidige arbejde?

Paneldeltagerne var ind imellem uenige i deres synspunkter og holdninger, men de var enige om, at universitetsuddannelserne er designet til at udvikle studerendes faglige ekspertise, samt udstyre dem med relevante færdigheder og kompetencer med markering af ”kritisk tænkning”. Se videoen med paneldebatten og lyt til paneldeltagernes diskussioner om kompetenceudvikling og ”lifewide learning”. Afslutningsvis spurgte en af konferencedeltagerne til paneldeltagernes synspunkter om universiteternes lydhørhed over for den aktuelle klimakrise. Paneldeltagerne fortalte om prioriteringer på deres uddannelser og var opmærksomme på, hvor lang tid det kan tage for universiteterne at adaptere og implementere forandringer.

Tak til paneldeltagerne: Norman Jackson, Caroline Schaffalitzky, Michael Petersen og Jannek Sommer for at dele deres indsigt.

Og afslutningsvis tak til alle, der har bidraget til TAL2022, enten ved at præsentere og/eller deltage. TAL eksisterer for at understøtte aktiv undervisning og læring; det ville ikke være det samme uden dig!

I eksemplerne her i nyhedsbrevet har vi bedt  to kolleger - Signe Hannibal Jensen og Patricia Wolf - om at udfolde deres præsentationer til glæde for nyhedsbrevets læsere.

TAL2023

Husk at skrive TAL2023 i din kalender – det særlige tema vil være “Group work – function and facilitation’  – Vi ses torsdag 2. november 2023. 

Book of Abstracts - TAL2022

Traditionen tro indeholdt TAL2022 en bred vifte af informative og engagerende præsentationer, posters og workshops afholdt af universitetsundervisere.

Læs Book of Abstracts

Ansvarlig for månedens nyhedsbrev

Donna Hurford

dhu@sdu.dk

Ansvarlig for månedens nyhedsbrev

cnorgaard@sdu.dk