Skip to main content
DA / EN
DA / EN

Søg

Tidslinje over SDU’s historie

Oplev de vigtigste nedslag i SDU’s historie fra universitetets åbning i 1966 til den digitale og globale virkelighed i 2026.

Gå på opdagelse i SDU’s historie fra de første 180 studerende i barakkerne på Niels Bohrs Allé i 1966 til nutidens internationale multicampusuniversitet.

Tidslinjen samler de mennesker, begivenheder og faglige nybrud, der har formet universitetet gennem seks årtier.

1966 - 1976

  • Pionerer

    De første år var præget af pionerarbejde: etablering af fagmiljøer, uddannelser og universitetsinfrastruktur fra bunden. Blandt de tidlige professoransættelser var Bengt Algot Sørensen (tysk), Kristine Heltberg (slavisk), Paul Erik Plesner (biokemi) og Mogens Brøndsted (nordisk). Sidstnævnte var universitetets første rektor og professor i dansk litteratur – en central figur i opbygningen af universitetets faglige og institutionelle identitet.

    Lyntogsprofessorer 

    I 1969 opstod begrebet “lyntogsprofessor”: undervisere, der blev boende i København eller Aarhus og pendlede til Odense for at undervise, mens forberedelse og forskning foregik hjemme.

    Denne tendens udløste en debat om tilstedeværelse og fagligt miljø. Historieprofessor Tage Kaarsted talte i 1969 om en moralsk forpligtelse til at bo på Fyn og deltage i lokallivet. En af de første professorer skriver om sit første møde med universitetet: “Jeg endte midt i nogle barakker og spurgte så en mand, om han vidste, hvor universitetet var. Jamen, det står du midt i, sagde han. Da var jeg altså parat til at rejse tilbage til Aarhus.” Deltagelseskulturen tog form i takt med studenterorganiseringen i 1970’erne, som gav studerende større indflydelse i universitetets organer.

  • Provinsens universitet

    Da Odense Universitet efter mange års tilløb modtog sine første studerende d. 31. august 1966, var landets tredje universitet en kendsgerning. Oprettelsen kan ses som udtryk for velfærdsstatens vision om øget akademisk uddannelse og styrket regional udvikling i en traditionsrig, men ikke-akademisk præget landsdel.
    Uddannelse og forskning startede beskedent i midlertidige barakker på Niels Bohrs Allé med 180 studerende, og først i 1974 begyndte indflytningen i bygningerne på Campusvej, som var skabt i brutalisme, stål og beton af Knud Holscher, og som således kunne ses som et monument for velfærdsstaten. Tidens opgør med professorvældet gav i 1970 de studerende medindflydelse gennem nye styreformer.

    Universitetsby, eller by med universitet

    Universitetet ændrede samtidig Odense som by. Studerende, kollektiver og politisk aktivisme satte spor i bybilledet og kulturlivet på trods af den afsides beliggenhed på Hollufgaards marker. Da den økonomiske krise satte ind midt i 1970’erne, afløstes visionerne af en mere nøgtern kamp for ressourcer og overlevelse i universitetslandskabet. I perioden 1966‑1976 fungerede Odense Universitet således som et udtryk for de bredere samfundsforandringer i Danmark – fra optimisme til realisme.

  • Et universitet bygget på nybrud

    Åbningen af Odense Universitet fremstår på mange måder som et pædagogisk eksperiment. I de midlertidige barakker skabtes nye undervisningsformer: løbende prøver, små hold og tæt dialog mellem studerende og undervisere. Basisåret blev et markant brud med traditionel universitetskultur og introducerede et fælles grundforløb målrettet de natur- og lægevidenskabelige studerende. Her formedes en ny måde at lære på – bygget på nærhed, demokrati og modet til at prøve nyt. I årene 1967/68 var fordelingen således, at der var 100 mænd registreret på Det Lægevidenskabelige Fakultet mod 34 kvinder.

    Studerende som medskabere

    En tredjedel af de første 180 studerende læste medicin – et meget lille og overskueligt studiemiljø sammenlignet med i dag. I 2025 var det samlede optag på medicin ved SDU ca. 345 studerende.
    I starten af 1970’erne fik de studerende usædvanligt stor indflydelse. Før det blev et lovkrav, deltog de i studienævn og udviklingen af nye pædagogiske modeller. Projektarbejde, gruppearbejde og kritisk fagdiskussion vandt frem. Curriculum blev gradvist reformeret med større vægt på tværfaglighed, ofte med åbne studieforløb og mindre faste pensumlister.

  • Den spæde begyndelse

    Forskningen ved Odense Universitet bar i de første år præg af, at universitetet endnu var under opbygning. Ressourcerne var begrænsede, de faglige miljøer var små og forskningen voksede frem parallelt med uddannelserne. Desuden havde Odense Universitet i det første årti kun to fakulteter: det humanistiske og det lægevidenskabelige. Målt på disputatser og publikationer var aktiviteten endnu beskeden, men grundlaget for den senere vækst blev lagt i disse år.

    Bør forskningen være politisk?

    Den politiske kontekst spillede en tydelig rolle. Universitetsmarxismen og studenteroprøret udfordrede forestillingen om forskningens neutralitet, og også i Odense blev det diskuteret, om forskningen skulle være politisk eller fagligt orienteret.
    David Favrholdt, universitetets første filosofiprofessor, illustrerer denne tendens. I Filosofi og samfund (1971) argumenterede han for, at filosofien skulle forholde sig kritisk til samtidens ideologiske strømninger – herunder marxismen. De første år blev således en periode, hvor universitetets faglige miljøer tog form, samtidig med at spørgsmålet om forskningens samfundsmæssige rolle blev sat til debat.

1976 - 1986

  • Et gyldent koben 

    Besættelsen af administrationen i 1977 var organiseret af studenterbevægelsen som en sympatiaktion mod lukningen af uddannelser på RUC. Rektor Aage Trommer generobrede administrationen tre dage senere med hjælp fra universitetets betjente. Studentertaleren ved årets årsfest, humaniorastuderende Jens Lind kaldte rektor op og overrakte “Det gyldne koben” med indskriften “Bryd murene ned omkring universitetet”, samtidig med at han tørt og med et glimt i øjet konstaterede, at Trommer jo havde vist “fortrinlige evner til at håndtere et brækjern”.

    En gylden kobling til samfundet

    Der kom i perioden også fokus på universiteternes rolle i relation til samfundet, og blandt periodens akademiske profiler kan professor Jørn Henrik Petersen nævnes som en, der bidrog til øget relevans med sin forskning i velfærdsstaten gennem 40 år. I 1983 tiltrådte Carl Th. Pedersen som rektor. Odense Universitet var herefter præget af en stor vækst, hvor studentertallet blev flerdoblet. Rektor var med til at få etableret Forskerparken og skabe samarbejde med Lindøværftet, der i dag stadig er strategisk vigtige områder for SDU’s forskning og uddannelse.

  • Besættelsen – i miniformat

    Tiåret, hvor indflytningen på Campusvej blev afsluttet, var præget af studenteraktivisme og ideologiske brydninger. Den kortvarige besættelse af administrationen i 1977 blev et symbol på de studerendes engagement og det demokratiske universitet. Samtidig blev der udviklet nye forskningsfelter, især inden for miljø, arbejdsmiljø og samfundskritik, hvilket afspejlede periodens samfundsdebatter. 

    Konflikt & vækst

    Samtidig satte den økonomiske krise i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne sit præg. Nedskæringer og øget statslig styring ændrede universitetets vilkår og bidrog til en stigende professionalisering. Samtidig lykkedes det universitetet at konsolidere sig fagligt og organisatorisk. Blandt andet blev Det Naturvidenskabelige Fakultet oprettet i 1976. Perioden var derfor en tid med både konflikter og forandringer, hvor universitetet lærte at balancere idealer om demokrati og kritisk tænkning med omverdenens krav. Samtidig søgte man i 1976 at nærme sig Odense by med en formel samarbejdsaftale, der fx udmøntede sig i samarbejder om idrætsanlæg og markering af byens 1000-års jubilæum.

  • Et årti formet af studenterkrav

    I 1970’erne blev Odense Universitet scene for omfattende studenterreformer og protester. De studerende insisterede på demokrati, dialog og nye læringsformer – og universitetet reagerede. De studerende fik 25 % af pladserne i universitetets øverste organ, konsistorium, og deltog også i fakultets- og institutråd. Studenterrådet eller De Studerendes Råd, som det hedder (forkortet DSR), fungerede i egne lokaler med universitetsbetalte ansatte. I 1980 deltog studerende i Odense i protester mod besparelser, og universitetet blev symbolsk erklæret “lukket” i en aktion med plakater og demonstrationer gennem byen.

    Når idealer møder realpolitik

    Fra begyndelsen af 1980’erne fik økonomiske stramninger og øget ministeriel styring stor betydning for uddannelserne. Effektivitet og dokumentation blev buzzwords. Samtidig ændrede studenterkulturen sig fra kollektiv aktivisme mod mere individualisme. Undervisningen kombinerede fortsat forelæsninger med seminarer og gruppebaseret arbejde, men der kom også øget standardisering og faste studieordninger. 

  • Nye fag tager form

    Forskningen ved Odense Universitet trådte i disse år ind i en ny fase. Universitetet var ikke længere nyoprettet og det udviklede sig til en bredere forskningsinstitution med specialiserede fagmiljøer. Denne udvikling kom fx til udtryk i udbygningen af de samfundsvidenskabelige fag. Flere nye institutter blev etableret, og herved blev grunden lagt for det samfundsvidenskabelige fakultet – som dog først blev oprettet i 1989. 

    Tværfaglig forskning

    Samtidig videreførtes et centralt ideal fra 1970’erne, nemlig tværfagligheden. Universitetet havde allerede i 1970’erne eksperimenteret med tværfaglig undervisning, og i 1980’erne blev denne tanke videreført i konkrete forskningssamarbejder. Et markant eksempel er sundhedsøkonomi, hvor forskere fra samfunds- og lægevidenskab etablerede et samarbejde med stor samfundsmæssig relevans. Området udviklede sig hurtigt fra et forsøgslaboratorium i 1980 til et selvstændigt institut i 1984. Denne udvikling illustrerer, hvordan forskningen ved Odense Universitet ikke blot udbyggede eksisterende fag, men også skabte helt nye faglige miljøer.

1986 - 1996

  • En stærk kultur 

    Årtiet handlede om nye roller. Studerende og ansatte trådte frem som politiske aktører, når universitetets fremtid var på spil. Det tydeligste eksempel var kampen for at bevare lægestudiet i Odense. Det forløsende øjeblik kom i sommeren 1989, da undervisningsminister Bertel Haarder blev overbevist efter længerevarende protester fra studerende, forskere og ledelsen i form af den nyvalgte dekan Mogens Hørder. “I er for gode til at lukke!”, sagde Bertel Haarder dengang.

    En stærk mangfoldighed

    Samtidig ændrede studenterkulturen og -populationen sig igen. Engagementet forsvandt ikke, men det blev bredere og mere individualiseret og samtidig mere mangfoldigt. Vedtagelsen af ERASMUS-samarbejdet i EF i sommeren 1987 igangsatte en øget internationalisering på universiteterne. De studerende fik optimale muligheder for at komme på studieophold i udlandet, ligesom underviserne nu kunne komme på gæsteophold ved andre universiteter.

  • Fra trussel til fremdrift

    Kampen om nedlæggelse af lægestudiet i 1988 mobiliserede ansatte, studerende og den fynske offentlighed og viste universitetets regionale betydning. Universitetet begyndte i højere grad at positionere sig som en moderne vidensinstitution med bredere appel til nye studerende. Desuden bød 1989 på oprettelsen af det Samfundsvidenskabelige Fakultet, som var universitetets fjerde fakultet.

    Individualismen

    Udviklingen gik mod en organisation med tydeligere strukturer og krav til både undervisning og resultater. Ønsket om stigende internationalisering betød, at ph.d.-graden i 1989 blev indført som afløsning for den gamle licentiatgrad, og i 1993 blev bachelorforløbet indført på tilsvarende baggrund. Perioden blev dermed en overgangstid, hvor universitetet konsoliderede sin rolle nationalt og internationalt i en mere individualistisk tidsånd.

  • Uddannelser under effektiviseringspres

    Fra midten af 1980’erne øgedes det politiske fokus på styring, kvalitet og effektivitet i uddannelsessektoren. Nationale reformer indførte nye krav om dokumentation, målbarhed og strammere ressourcekontrol. Dette påvirkede også universiteterne, hvor undervisningen i stigende grad skulle tilpasses krav om gennemførelse og standardisering.

    Individualisering som ny studiemodel

    I 1990’erne vandt individualisering frem som pædagogisk princip. De studerende opfordredes til at udvikle deres egen læringsstil, tage individuelt ansvar og tilrettelægge deres egne studieforløb. Denne trend prægede alt fra vejledning til studieplanlægning og afspejlede bredere samfundsudviklinger. Læseplanerne blev yderligere struktureret med krav til progression, ofte med tydeligere faglig specialisering og opbygning.

  • Forskning med samfundsrelevans

    I slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne fortsatte udviklingen mod forskning med tydelig samfundsmæssig relevans. Et markant eksempel er Det Danske Tvillingeregister, der har rødder tilbage til 1950’erne, men fik en ny betydning, da dets forskellige datakilder i 1995 blev samlet til én forskningsressource ved universitetet. Med Kirsten Ohm Kyvik som leder blev registeret udviklet til et centralt redskab for studier af sundhed, sygdom og sammenhængen mellem arv og miljø.

    Forskning i verdensklasse

    Tvillingeregisteret rummer oplysninger om tusindvis af danske tvillingepar og gør det muligt at følge denne gruppe over lange tidsperioder. Netop koblingen mellem omfattende data og langsigtet forskning gjorde registeret til en unik ressource – ikke kun i Danmark, men også internationalt. Tvillingeregisteret illustrerer, hvordan Odense Universitet i disse år for alvor markerede sig internationalt, da universitetet gennem forskningssamarbejder blev en aktiv deltager i den globale udvikling inden for sundheds- og befolkningsforskning. 

1996 - 2006

  • Nye fagmiljøer 

    I 1998 blev Syddansk Universitet en realitet, og det blev med Henrik Tvarnø i spidsen som den første rektor. Universitetet skulle også ledes af en bestyrelse med eksterne medlemmer, og den første bestod af folk som Johannes Due (formand), Mette Bock, Bent Kristensen, Karsten Ohrt og Ninna Würtzen. Med fusionen blev flercampusstudier og regionale fagmiljøer en del af universitetets identitet. Nye miljøer inden for blandt andet handel, ingeniørfag, samfundsvidenskab og regionale studier udvidede kredsen af både studerende og ansatte.

    Offentlige eksperter

    I 2003 ændrede universitetsloven også ledelsesstrukturen: en bestyrelse og en ansat rektor afløste det gamle indre selvstyre. Samtidig blev forskeren i stigende grad en offentlig ekspert, der var synlig i medier, politik og debat – en rolle, der åbnede universitetet mod omverdenen og skærpede kravene til klar formidling. Blandt de tidligste eksperter i medierne var eksempelvis sundhedsøkonom prof. Kjeld Møller Pedersen, aldringsforsker prof. Kaare Christensen, professor i litteratur- og kulturvidenskab Johs. Nørregaard Frandsen og gastrofysiker prof. Ole G. Mouritsen.

  • Den store fusion

    I perioden gennemgik Odense Universitet de hidtil største strukturelle ændringer. Vigtigst var fusionen i 1998-99, hvor universitetet blev sammenlagt med flere jyske uddannelsesinstitutioner samt universitetsbiblioteket og skiftede navn til Syddansk Universitet. Dermed blev universitetet en større regional udviklingsmotor, som nu havde campusser i Sønderborg, Kolding og Esbjerg, samt et bredere fagligt udbud. Nye uddannelser, studerende fra hele landet og en højere grad af orientering mod erhvervslivet afspejlede alt sammen samfundets stigende fokus på viden som drivkraft for vækst. 

    Afsked med selvstyret

    I 2001 fik Campusvej omsider en formel hovedindgang, men de største forandringer fandt sted bag facaden. Universitetsloven af 2003 satte punktum for det akademiske selvstyre: valgte rektorer, dekaner og institutledere blev afløst af ansatte ledere. Samtidig bar universitetets udvikling præg af globalisering, øget konkurrence om studerende og et stærkere fokus på profilering. Institutionen voksede til en kompleks organisation med store ambitioner. Dermed markerer perioden overgangen til et nyt universitetssystem, hvor samarbejde, synlighed og strategisk udvikling kom i centrum.

  • Nye uddannelser og nye muligheder

    Det nye SDU blev etableret som et nationalt multicampus universitet med større faglig bredde, øget kapacitet og tydeligt politisk momentum. Fusionen blev afsæt for en ny identitet; SDU var nu ikke kun et regionalt universitet, men et der også havde landsdækkende appel. Ingeniøruddannelserne i Sønderborg, de erhvervsøkonomiske uddannelser i Kolding og Esbjerg samt senere handelshøjskoleuddannelserne i Slagelse udvidede universitetets faglige og geografiske rækkevidde.

    En voksende national profil

    I 2000’erne fortsatte udviklingen mod et moderne universitet. Undervisningsformerne omfattede fortsat forelæsninger, seminarer og gruppearbejde, men med øget brug af digitale redskaber og læringsplatforme. Nye campusser i bl.a. Slagelse og Kolding, stigende internationalisering og styrkede forskningsområder – bl.a. robotteknologi – gav SDU national gennemslagskraft. 
    Med flere studiesøgende og øget synlighed blev SDU et universitet, der i stigende grad satte spor i hele Danmark. Læseplanerne fik en fast struktur gennem bachelor- og kandidatopdelingen med ECTS-system og klare læringsmål. Alt dette havde rod i et møde i Bologna i 1999, hvor uddannelsesministre fra 29 europæiske lande gik sammen om at igangsætte en harmonisering af strukturen i de videregående uddannelser på tværs af Europa.

  • Forskningen måles og vejes

    I årene omkring 2000 ændrede vilkårene for forskningen sig markant. Hvor forskningen tidligere i høj grad var styret af de faglige miljøer, blev den nu i stigende grad underlagt målinger, styring og økonomiske incitamenter. Fokus rettedes mod output: det vil sige publikationer, synlighed og målbare resultater. Et tidligt skridt var indførelsen af taxametersystemet i 1994, hvor universitetet modtog betaling for beståede eksaminer. Dermed fik uddannelserne – og indirekte forskningen – et økonomisk incitament knyttet til produktionen af studerende. 

    Fra forskning til faktura

    Med universitetsloven i 2003 blev denne udvikling forstærket. Universitetet blev organiseret som en hierarkisk virksomhed, og samtidig voksede betydningen af ekstern finansiering, hvor forskningsmidler skulle tilvejebringes i åben konkurrence. Forskningen fik dermed et nyt sigte: ikke blot at skabe erkendelse, men også at skabe økonomisk vækst. Målet var, med den daværende videnskabsminister Helge Sanders slogan, en bevægelse “fra forskning til faktura.” 

2006 - 2016

  • Teknikere, elitesportsudøvere og internationalisering

    Dette tiår gjorde SDU mere mangfoldigt på et fagligt, geografisk og menneskeligt plan. Med etableringen af Det Tekniske Fakultet fik universitetet nye tekniske fagmiljøer og en bredere medarbejder- og studenterprofil. Per Michael Johansen blev fakultetets første dekan.

    Studerende og kollegaer fra hele verden

    Internationaliseringen blev samtidig en del af hverdagen. I 2016 kom knap 15 procent af de studerende fra udlandet, mens cirka 20 procent af forskerne var internationale, så mennesker fra mange nationer mødtes på campusserne. Der blev også åbnet for særlige vilkår til elitesportsudøvere, der med Syddansk Elite fik optimale forhold til at kunne gennemføre en uddannelse sideløbende med sportskarrieren. Rektor Jens Oddershede var i nærmest hele perioden (2001-2013) manden i spidsen for et universitet i heftig udvikling, bl.a. med det første fælles Ledelses- og Strategigrundlag.

  • Konsolidering og nye ambitioner

    I 2000’erne udviklede Syddansk Universitet sig til et moderne multicampus-universitet med stærke regionale rødder og studerende fra hele landet. Forskningen blev styrket gennem målrettede satsninger på blandt andet robotteknologi, sundhedsdata og velfærdsteknologi – områder, der afspejlede samfundets voksende fokus på innovation og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv. Internationalisering, professionalisering og strategisk udvikling blev centrale drivkræfter, og SDU markerede sig stadig tydeligere som en konkurrencedygtig aktør nationalt og internationalt. I 2006 blev det Tekniske Fakultet etableret, og året efter blev Slagelse en del af universitetets campusstruktur.

    Campus som en del af byen

    Samtidig fik universitetet en ny rolle i udviklingen af Odense og regionen. Nye studieboliger, planerne om letbanen og det kommende universitetshospital bandt campus tættere sammen med byens vækst og identitet. Universitetets udvikling afspejlede også bredere samfundstendenser med øget styring, konkurrence og dokumentation i forskning og uddannelse. Samlet set styrkede SDU sin position som en central drivkraft for viden, innovation og regional udvikling.

  • Kvalitetsstyring i centrum

    Fra midten af 2000’erne intensiverede SDU arbejdet med kvalitet i uddannelserne. 
    En omfattende auditering i 2005 pegede på et behov for et mere samlet kvalitetssystem. Forskellige initiativer blev derefter udviklet med et mål om sammenhæng, gennemsigtighed og høj faglig kvalitet. Studielivet blev i stigende grad struktureret og tidsreguleret med stort fokus på hurtig gennemførelse og erhvervsrelevans. SDU indførte også strammere regler om eksamen og studiemiljø (fx rygeforbud i 2007 og alkoholpolitik i 2009), hvilket blev mødt med studenterprotester.

    Campus Odense som voksende vidensbydel

    I perioden 2006-2016 gennemgik Campus Odense en markant fysisk udvikling. 
    Helhedsplanen fra 2015 beskrev nye bygninger, udvidede fællesarealer, forbedret infrastruktur og tæt integration med Letbanen og Nyt OUH. Campus Odense blev udbygget for at kunne rumme flere studerende og nye fagmiljøer. Målet var en sammenhængende bydel, hvor forskning, uddannelse og byudvikling smeltede sammen. Idealet var den såkaldte triple helix-model, hvor universitet, erhvervsliv og offentlige myndigheder samarbejder om udvikling. Netop denne model er eksplicit anvendt i campusplanlægningen omkring 2015-2016.

  • TEK støder til

    I forlængelse af 00’ernes fokus på økonomisk relevans fik forskningen ved SDU i årene efter 2006 en ny og mere teknologisk orienteret profil. Et centralt punkt var etableringen af Det Tekniske Fakultet i 2006, da Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum blev en del af universitetet. Udviklingen byggede videre på fusionen i 1998, hvor SDU også fik en stærk tilstedeværelse i Sønderjylland. Allerede fra denne fusion indgik ingeniøruddannelserne i Sønderborg som en del af universitetet, og i årene efter 2006 blev dette miljø styrket som et vigtigt knudepunkt for teknisk forskning.

    Samarbejde med erhvervslivet

    Især i Sønderborg udviklede SDU et tæt samarbejde med store virksomheder som Danfoss. Her blev forskning i energi og elektronik koblet direkte til industrielle behov, og universitetet blev en central aktør i regionens teknologiske udvikling. Med det tekniske fakultet tog SDU dermed et afgørende skridt: fra et klassisk universitet til et bredt forskningsuniversitet, hvor teknologisk innovation og samarbejde med erhvervslivet blev en central del af forskningens formål. 
     

Sidst opdateret: 27.08.2026