Syv principper for god forskningskommunikation

Når forskning kommunikeres, skal indholdet være korrekt og give målgruppen en retvisende forståelse af de relevante faktuelle forhold både i resultaterne og forskningen bag.

• Vi deler først studier, når de er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift. Vi bygger teksten på det publicerede manuskript.
• Vi sikrer, at vinklen afspejler hovedkonklusionen og ikke går videre end forskningen selv.
• Forskerne godkender altid teksten, herunder rubrik, citater og faktabokse, før udgivelse.
• Ved tvivl om formidlingen af resultater og metode inddrager vi relevante fagpersoner, eksempelvis statistikere eller metodiske eksperter.

Forskningskommunikation bør inddrage alle forhold, der må antages at være relevante for modtagerens forståelse af forskningens resultater. Relevant information om fx resultaternes betydning, proportioner og generelle kontekst er med til at tegne det fulde billede af forskningen, og hvilken betydning den har, og bør inkluderes i størst mulig udstrækning. Der bør så vidt muligt henvises til bagvedliggende forskningspublikationer, samt, hvor det er relevant, til anden forskning.

• Vi udvælger forskning, som bidrager med ny og væsentlig viden af betydning for mennesker og samfund.
• Den journalistiske vurdering af målgruppe, vinkel og relevans er central. Historier skal kunne svare på, hvorfor resultaterne er vigtige, og hvilken forskel de kan gøre. Intet fund kan også være et fund.
• Vi prioriterer grundighed og troværdighed over hurtighed, og vi henviser altid til den originale publikation.

Forskningskommunikation bør tydeliggøre, hvilke metoder og antagelser forskningsresultater og vurderinger er baseret på og de usikkerheder, der knytter sig hertil. Videnskabelige resultater er altid behæftet med varierende grader af usikkerhed, som er knyttet til de anvendte metoder, forskningsdesign, data eller teoretiske baggrundsantagelser m.m. Det bør gøres klart, hvad disse usikkerheder indebærer for et forskningsresultat eller andet, der kommunikeres.

• Når vi formidler forskning, spørger vi ind til metode, datagrundlag og begrænsninger, så usikkerhederne fremgår tydeligt og forståeligt.
• Vi hjælper forskerne med at forklare, hvad forbeholdene betyder for, hvordan resultaterne skal læses, og vi bestræber os på, at vores formidling er faglig, saglig og neutral uden at overdrive konklusioner.

Forskningskommunikation bør forklare den pågældende forsknings status i det relevante videnskabelige miljø. Har resultaterne bred opbakning i det videnskabelige miljø, eller afviger de fra den generelle konsensus på området? Er der tale om foreløbige resultater, eller er de publicerede i videnskabelige kanaler, og hvilken status har disse kanaler?

• Vi oplyser altid hvor og hvordan resultaterne er publiceret, og så vidt muligt sætter vi studiet i relation til anden forskning på området for at give læseren en realistisk forståelse af hvordan resultaterne stiller sig til anden forskning og viden på området.
• Vi har en fast skabelon for, hvordan vi linker til studiet.

Forskningskommunikation bør gøre det klart, hvem der er ophav til den viden, der kommunikeres. Ofte kommunikerer forskere viden, som stammer fra andre dele af forskningsfællesskabet – det vil sige viden, de ikke selv har produceret. Det er en vigtig del af forskningskommunikation at videregive denne viden til samfundet, men ophav bør fremgå af kommunikationen, som den også gør det i forskningen.

• Som oftest laver vi forskningskommunikation i anledning af nye publikationer, som SDU-forskere står bag. Her udtaler SDU-forskere sig om egen forskning. Samtidig bestræber vi os på at få forskeren til at forholde sig til eksisterende viden på området.
• I de tilfælde, hvor forskningskommunikationen ikke produceres i anledning af nye forskningsstudier, sørger vi for at tydeliggøre, hvornår forskere udtaler sig om egen forskning og hvornår det er om andres forskning.
• Vi har altid en ”mød forskeren”-faktaboks med kontaktoplysninger for de SDU-forskere, som udtaler sig i artiklen.
• Oplysninger om finansiering og eventuelle samarbejder indgår som en fast del af formidlingen.
  

Forskere har både ret og pligt til at engagere sig i samfundsdebatten med perspektiver af etisk, politisk eller videnskabelig art. Der bør det være tydeligt, om et perspektiv falder inden for forskerens eget ekspertiseområde, er baseret på forskerens generelle viden om et bredere felt, eller om den f.eks. er baseret på en viden eller holdning forskeren har, men som er ikke er relateret til vedkommendes forskningsområde.

• I vores formidling bestræber vi os på at gøre det klart, om et perspektiv ligger inden for forskerens eget faglige ekspertiseområde, bygger på forskerens generelle viden om et bredere felt, eller udtrykker en mere personlig vurdering, som ikke er direkte knyttet til forskningsområdet.
• Vi er opmærksomme på at stille vores forskere spørgsmålet ”Hvor ved du det fra?”

Forskningskommunikation bør beskrive alle forhold, der kan skabe interessekonflikter omkring forskningen eller den enkelte forsker. Det kan være, men er ikke begrænset til, forhold omkring finansieringen af forskningen, patentansøgninger, royalty, virksomhedssamarbejder, inhabilitet m.m.

• Vi beder altid forskerne oplyse finansiering og eventuelle interessekonflikter, så de kan beskrives åbent og transparent. Formålet er at styrke tilliden til forskningen og give læseren et klart grundlag for at vurdere resultaterne.
• Åbenhed om samarbejder og økonomiske forhold er en naturlig del af ansvarlig forskningskommunikation.
• Vi tager dette med i faktaboksen ”Om studiet”, som er en fast del af vores forskningskommunikation.