Viden om: Forskning i kvinders sundhed

Der er i disse år voksende politisk og samfundsmæssig opmærksomhed på behovet for mere viden om kvinders sundhed. Derfor fylder emnet også mere i den offentlige debat. Diskussioner om nye nationale initiativer vidner om, at emnet har fået en ny aktualitet.

Det er ikke uden grund. Kvinders sundhed har i årtier været underprioriteret – både i forskning og behandling. Ifølge professor Lone Kjeld Petersen har det konkrete konsekvenser for diagnosticering, livskvalitet og lighed i sundhed. Samtidig erkendes det i stigende grad, at kvinder ofte er blevet udeladt som deltagere i medicinske studier. Mange sygdomme, der primært rammer kvinder, er stadig præget af manglende viden.

Lone Kjeld Petersen er professor ved Klinisk Institut og ledende overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Sammen med lektor Ditte Søndergaard Linde og professor Christina Anna Vinter har hun skrevet artiklen ”Research in women – Women in research” i Ugeskrift for Læger.

Vi har bedt hende – med afsæt i hendes viden og holdninger – svare på fem spørgsmål om, hvorfor kvinders sundhed fortjener større opmærksomhed i både forskning og sundhedsvæsen.

Fem spørgsmål til Lone Kjeld Petersen

1. Hvorfor er forskning i kvinders sundhed fortsat et underprioriteret område?

Mange sygdomme og tilstande, som primært rammer kvinder, har ikke traditionelt været anset som højstatusområder i forskningen – og er derfor ikke blevet prioriteret. Det gælder blandt andet menstruationsrelaterede lidelser, endometriose og visse autoimmune sygdomme.

Også forskning i reproduktiv sundhed og hormonelle forhold har ofte været præget af kulturelle barrierer og manglende opmærksomhed. Det er problematisk, fordi kvinder i gennemsnit lever længere end mænd – men med flere år med sygdom og nedsat livskvalitet. Det kalder på et langt stærkere forskningsmæssigt fokus.

2. Hvordan har mænd og kvinder været behandlet forskelligt i medicinsk forskning?

I mange år har medicinsk forskning været præget af det, man kalder kønsbias – en skævhed, hvor mænd er blevet betragtet som den biologiske norm. Det har betydet, at kliniske studier ofte er gennemført med overvægt af mandlige deltagere, og at resultater efterfølgende er blevet generaliseret til hele befolkningen.

Kvinder er blandt andet blevet udeladt af hensyn til graviditet og hormonelle variationer, men konsekvensen har været et vidensunderskud om kvinders sygdomsforløb, symptomer og respons på behandling.

Det er ikke et historisk kuriosum – det har haft og har stadig betydning for den kliniske praksis i dag. Kønsbias er særlig markant når man ser på symptomer og lidelser, der kun rammer kvinder. Her har været en tendens til at symptomer associeres til det at være kvinde i stedet for at blive set som noget der skal udredes og eventuelt behandles.

Det betyder også at kvinder behandles med doser af medicin der er fastlagt hos mænd selvom omsætning af medikamenter kan variere mellem køn.

3. Hvilke konsekvenser har manglende forskning i kvinders sundhed for patienter og klinik?

Konsekvenserne er meget konkrete. Når vi mangler viden om kvinders symptomer og sygdomsforløb, øges risikoen for forsinket diagnose og mindre effektiv behandling.

Det gælder blandt andet ved hjerte-kar-sygdomme, hvor kvinders symptomer ofte adskiller sig fra mænds og derfor kan blive overset.

Det samme gælder kroniske smerter, autoimmune sygdomme og hormonelle lidelser. Manglende forskning betyder, at kliniske retningslinjer ikke altid tager højde for kvinders behov, og det kan betyde, at symptomer bliver senere udredt blandt kvinder, som dermed risikerer varige mén eller forringet livskvalitet.

4. Hvorfor er kønsspecifik forskning vigtig for fremtidens sundhedsvæsen?

Kønsspecifik forskning giver mulighed for mere præcis diagnostik og målrettet behandling. Når vi systematisk inddrager køn som både biologisk og social faktor, får vi bedre grundlag for evidensbaseret og individualiseret medicin.

Samtidig er kønssensitiv forskning afgørende for at mindske ulighed i sundhed. Et sundhedsvæsen, der bygger på viden om både mænds og kvinders sundhed, er bedre rustet til at levere behandling af høj kvalitet til hele befolkningen.

5. Hvad ser du og dine kolleger som de vigtigste næste skridt

Vi peger på flere nødvendige tiltag:

• Kvinder skal i højere grad inkluderes i kliniske studier
• Køn skal systematisk tænkes ind som analytisk variabel i forskningen
• Der skal være større ligestilling i forskningsledelse og i fordelingen af forskningsmidler

Og så kræver det en strategisk prioritering – både nationalt og internationalt – hvis forskningen i kvinders sundhed for alvor skal løftes. Det handler i sidste ende om at sikre bedre og mere retfærdig sundhed for alle.