Teknologi og lægevidenskab kan skabe banebrydende behandling

Livmoderhalskræft er den fjerde hyppigste dødsårsag blandt kvinder verden over. Ser man på aldersgruppen under 40 år, er sygdommen den, der tager næstflest liv.

Et lovende samarbejde mellem Gynækologisk Afdeling på OUH og forskere fra Syddansk Universitet kan potentielt sikre et langt bedre diagnostik- og behandlingsforløb for kvinder, der screenes for celleforandringer i livmoderen, som kan udvikle sig til livmoderhalskræft.

En kunstig intelligens-algoritme har vist sig at være nøglen, der kan gavne både personalet, kvinderne og samfundet generelt. Efter et testforløb går næste skridt nu i gang, og det kan blive et gennembrud, forklarer Lone Kjeld Petersen, forskningsleder og overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling.

- Teknologien ser på livmoderhalsen gennem et avanceret forstørrelsesglas, hvor vi tager billeder for at identificere eventuelle celleforandringer. Sammen med SDU-forskerne har vi udviklet en teknologi, der kan analysere billederne og præcist opdage forhold, der kræver ekstra undersøgelse fra personalet.

- Den første model er utrolig præcis og kan identificere celleforandringer langt bedre end det menneskelige øje. Nu skal vi teste, om det holder i praksis, men hvis det gør, kan det virkelig gøre en kæmpe forskel, siger hun.

Bedre diagnose med færre (eller ingen) vævsprøver

I dag foregår undersøgelserne ved, at der tages billeder og fire vævsprøver, som sendes til laboratorieundersøgelser. Det tager 5-6 uger, før kvinden får svar på, om hun skal i yderligere behandling.

AI-teknologien kan på sigt detektere behandlingskrævende forandringer og give svar med det samme. Det betyder, at afdelingen kan undgå over- eller underbehandling, da man straks kan starte en eventuel behandling. Antallet af vævsprøver reduceres også til én eller potentielt ingen, hvis teknologien viser sig holdbar.

- Det er dejligt for kvinderne at få hurtig afklaring og slippe for nervøse uger. De bliver enten straks lettede, eller hvis noget kræver behandling, kan vi starte forløbet med det samme, lyder det fra Lone Kjeld Petersen.

Stærkt samarbejde mellem universitet og hospital

Lone Kjeld Petersen og hendes kollegaer tog for flere år siden kontakt til CAI-X, som fungerer som et videnscenter og bindeled mellem SDU, OUH og eventuelle virksomheder i udviklingen af sundhedsteknologiske løsninger med fokus på kunstig intelligens.

- Det er virkelig unikt. Jeg vidste ikke, hvem der kunne hjælpe os på universitetet, men assistancen har gjort, at vi i løbet af de seneste år har udviklet teknologien sammen med vores dygtige kollegaer på Det Tekniske Fakultet, siger hun.

En af de forskere, der fra bunden har bygget og udviklet den algoritme, der med så stor præcision ser ud til at kunne gøre en markant forskel i behandlingen, er Smith Khare. Han er adjunkt ved Mærsk Mc-Kinney Møller-Instituttet og arbejder, som han selv siger, på at udvikle AI-algoritmer til kliniske udfordringer.

Over 98% præcision i udviklingsfasen

Med store mængder billedmateriale, hvor facit var kendt (dvs. om der var celleforandringer på billedet), har der været optimale betingelser for at træne den kunstige intelligens til effektiv detektion, og det kan ses i de foreløbige resultater, forklarer Smith Khare.

- Vi har udviklet en algoritme, der kan identificere, om kvinden er i lav eller høj risiko for celleforandringer. I udviklingsfasen har den haft ret i mere end 98 % af tilfældene, så det ser meget lovende ud.

- Jeg synes, det giver enorm mening at kombinere teknologi og klinisk erfaring, da vi kan bringe ny behandling til gavn for både patienterne og samfundet, siger han.

Skal teknologien overtage for det kliniske personale?

Som professor og overlæge er Lone Kjeld Petersen en stor ekspert inden for området. Adspurgt om hendes faglige syn på kunstig intelligens som erstatning for sundhedspersonalets faglige skøn, understreger hun, at teknologier altid skal bruges som et supplement.

- Vi ser AI-modellen som et værktøj, der skal hjælpe klinikerne – ikke erstatte dem. Der er flere facetter i det, og vi skal værne om det etiske aspekt. Den kunstige intelligens finder områder i kvindens underliv, vi som klinisk personale bør undersøge nærmere. Vi evaluerer hele tiden teknologien, og den er i konstant udvikling, så den forfines til et niveau, hvor den kan bruges som standard på hospitalerne.

- Jeg har arbejdet med dette område i mange år og skrevet retningslinjerne for undersøgelserne. Jeg må bare erkende, at vi ikke altid er gode til det. Derfor er vi nødt til at tage fire vævsprøver. Når vores algoritme kan hjælpe med en hurtigere og mere præcis diagnose, giver det kun mening at tage den i brug – men det skal selvfølgelig ske med omtanke.

Kan hjælpe hele verdenssamfundet

Hvis teknologien fortsat udvikles og finjusteres, så den bliver fuldt implementerbar, forklarer Lone Kjeld Petersen, at det vil få stor betydning for kvinder verden over.

- Livmoderhalskræft er en af de hyppigste dødsårsager blandt unge kvinder på verdensplan. I mange lande har man ikke nødvendige værktøjer til at opdage celleforandringer i tide, hvilket fører til mange sygdomsforløb og dødsfald. Hvis vi fortsætter med at udvikle en effektiv teknologi, tror jeg på, at vi kan forbedre diagnostikken på et personligt, fagligt og samfundsmæssigt plan, slutter hun.