Hvad er et fødselstraume?
En traumatisk fødselsoplevelse kan påvirke både den fødende, medforælderen og familien som helhed. Men hvor udbredte er fødselstraumer, hvordan opdager man dem, og hvad ved vi om konsekvenserne? Lektor i klinisk børnepsykologi Sille Schandorph Løkkegaard og psykologistuderende Camilla Kolath Mortensen besvarer fem centrale spørgsmål om fødselstraumer.
Mange forbinder et fødselstraume med en dramatisk eller livstruende fødsel. Men en traumatisk fødselsoplevelse kan også opstå efter en fødsel uden alvorlige medicinske komplikationer. Forskning viser, at både fødende og medforældre kan opleve traumesymptomer eller udvikle fødselsrelateret PTSD.
1. Hvornår bliver en fødselsoplevelse et traume?
To personer kan opleve den samme fødsel meget forskelligt. En fødsel kan opleves som traumatisk, selvom den forløber uden større medicinske komplikationer. Et fødselstraume kan opstå, når fødslen opleves som truende, livsfarlig eller præget af overvældende kontroltab.
Fakta om fødselstraumer:
- Et fødselstraume handler om oplevelsen af fødslen – ikke kun om, hvad der skete medicinsk.
- Omkring hver fjerde fødende oplever fødselsrelaterede traumesymptomer.
- International forskning viser, at 3-4 % af fødende udvikler fødselsrelateret PTSD.
- Fødselstraumer kan påvirke både forældre, barn og familieliv.
- Også fædre og andre ikke-fødende forældre kan opleve fødselstraumer.
- Fødselsrelaterede traumer og PTSD bliver ofte overset.
- Et internationalt screeningsredskab til fødselstraumer undersøges nu blandt danske forældre.
2. Hvor mange oplever traumesymptomer eller PTSD efter en fødsel?
International forskning peger på, at omkring en fjerdedel af fødende oplever fødselsrelaterede traumesymptomer, såsom gentagne flashbacks, hvor de sanseligt genoplever konkrete, voldsomme hændelser fra fødslen eller undgåelsesadfærd, som kan gøre det svært at forholde sig til fødselsoplevelsen og i nogle tilfælde påvirke kontakten til barnet. Internationalt udvikler 3-4 % af fødende og 1-2 % af fædre fødselsrelateret PTSD. Omregnet ud fra fødselstallet i Danmark, vil det svare til, at omkring 3.400 danske forældre hvert år rammes af fødselsrelateret PTSD. Alligevel er omfanget ikke undersøgt i Danmark.
3. Hvordan kan fødselstraumer påvirke forældre, børn og familieliv?
Når en fødsel opleves som traumatisk, kan konsekvenserne række langt ud over selve fødslen. Traumesymptomer hos den fødende eller medforælderen kan påvirke relationen mellem forældrene, kontakten til barnet og familiens trivsel som helhed. Forskning viser blandt andet sammenhænge med øget risiko for angst og depression, konflikter i parforholdet og potentielt også vanskeligheder i det tidlige samspil mellem forælder og barn. Derfor er der i dag stigende fokus på at forstå fødselstraumer i et familieperspektiv frem for udelukkende som et individuelt problem.
Fakta om emnet
Gode råd til forældre, der har det svært efter en fødsel:
- Tal om, hvordan du har det. Del dine tanker og følelser med en person, du stoler på – det kan være din partner, en ven eller en sundhedsprofessionel. Bed også gerne om en efterfødselssamtale for at tale fødselsoplevelsen igennem. At få det ud af hovedet ved at tale om det, kan være en lettelse og hjælpe til at skabe struktur over, hvad der fylder for én.
- Søg hjælp, hvis fødselsoplevelsen fortsat fylder. Psykiske efterreaktioner kan variere: Nogle oplever at blive meget kede af det, at trække sig fra andre og blive meget stille, hvor andre kan reagere med vrede, frustration eller en oplevelse af afmagt, skyld og skam. Alle reaktioner er kendt blandt fagpersoner. Hvis oplevelsen fylder meget i dine tanker eller påvirker din hverdag, så kontakt en sundhedsprofessionel, f.eks. din egen læge eller sundhedsplejersken.
- Du er ikke alene. Mange forældre oplever psykiske reaktioner efter en traumatisk fødsel, men det er vigtigt at tage det alvorligt, hvis du eller dit barns anden forælder har symptomer som gentagende genoplevelser af traumet (som om det sker igen lige nu og her) eller undgåelse det, der minder om traumet – særligt hvis symptomerne ikke aftager efter de første måneder.
- Vent ikke for længe med at søge hjælp: Du behøver ikke vente, til det bliver uudholdeligt – tidlig hjælp kan gøre en forskel.
- Der findes hjælp. De fleste oplever bedring med den rette støtte og eventuelt behandling. Der findes for eksempel psykologer, der specialiserer sig i at hjælpe forældre og par efter en traumatisk fødsel.
4. Hvordan opdager man fødselstraumer?
På trods af de vidtstrakte konsekvenser bliver fødselsrelaterede traumer og PTSD ofte overset. Der findes i dag et velegnet screeningsredskab til at identificere fødselsrelaterede traumer og PTSD, City Birth Trauma Scale (City BiTS), som er undersøgt i mere end 40 lande – dog ikke i Danmark endnu. Tidlig identifikation er et vigtigt første skridt mod, at familier, der er påvirket af fødselstraumer, får den støtte og hjælp, de har behov for. Derfor undersøger vi i øjeblikket, hvordan den danske version af City BiTS fungerer blandt danske forældre.
5. Kan også fædre og andre ikke-fødende forældre få fødselstraumer?
Mens de fleste har en forståelse for, at en fødsel kan opleves traumatisk for den fødende forælder, der oplever stor smerte og tab af kontrol over egen krop, kommer man let til at overse, at fødslen også kan være en belastende og potentielt traumatisk oplevelse for fædre og andre ikke-fødende forældre. Derfor ved vi mindre om, hvordan fødselstraumer påvirker denne gruppe, og hvor mange der udvikler traumereaktioner eller traumerelaterede symptomer efter en fødsel.
Den ikke-fødende forælder bliver ofte overset i kølvandet på en traumatisk fødsel. De bliver set som en støttende partner, en ressource for den fødende, men ikke som en nybagt forælder, der selv kan være blevet traumatiseret af oplevelsen af nær at have mistet sit barn og/eller sin partner. Og meget peger på, at også medforældrene selv bagatelliserer den belastning, det kan være for dem, og dermed bliver deres traumer ofte opdaget alt for sent, hvilket kan have store konsekvenser for både individet, familien og det lille barn.
Det samme mønster ser vi i vores egen undersøgelse af fødselsrelateret PTSD, hvor vi undersøger den danske version af et screeningsredskab til fødselstraumer. Indtil videre har over 400 fødende deltaget, mens kun fem medforældre har besvaret spørgeskemaet. Hvis vi skal blive klogere på, hvordan spørgeskemaet fungerer for medforældre, er det vigtigt at få flere besvarelser.
Deltag i forskningen om fødselstraumer
Har du født et barn inden for det seneste år? Eller har du været med som far eller anden ikke-fødende forælder?
Forskerne bag undersøgelsen søger både fødende, fædre og andre ikke-fødende forældre, der har deltaget i deres barns fødsel inden for det seneste år.
Målet er at blive klogere på, hvordan fødselstraumer og fødselsrelateret PTSD påvirker danske familier, og hvordan disse reaktioner bedst kan identificeres.
Deltag i undersøgelsen her:
https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=2LVQEA9HU6C6
Del gerne undersøgelsen med andre forældre
Mød forskeren
Sille Schandorph Løkkegaard er lektor i klinisk børnepsykologi ved Institut for Psykologi

Mød forskeren
Camilla Kolath Mortensen er prægraduatstuderende i psykologi og ansat ved Institut for Psykologi
