Enkel rådgivning er nok for mange ældre med en brækket skulder
Et nyt dansk studie viser, at længere forløb med genoptræning ikke nødvendigvis giver bedre resultat end én vejledende samtale.
Ældre patienter med skulderbrud, som ikke bliver opereret, får ofte tilbudt flere ugers genoptræning hos en fysioterapeut. Men et nyt dansk forsøg viser, at de klarer sig lige så godt, hvis de blot får én samtale med gode råd om, hvordan de kan vende tilbage til hverdagen.
Tre spørgsmål til Behnam Liaghat om studiet:
Hvad undersøger I i studiet?
Om ældre med skulderbrud får bedre resultat af et forløb med genoptræning end af én samtale med råd og vejledning.
Hvad er det vigtigste fund?
Der var ingen forskel i smerte, funktion eller livskvalitet efter hverken 6 eller 12 måneder.
Hvad kan resultaterne bruges til?
Resultaterne tyder på, at patienterne kan komme sig fint uden længere genoptræning – og at sundhedsvæsenet kan bruge kræfterne mere målrettet.
- Vi fandt ingen tydelig forskel i smerter, skulderens funktion eller livskvalitet efter hverken 6 eller 12 måneder hos dem, der gik til genoptræning og dem, der ikke gjorde, siger Behnam Liaghat, lektor ved Syddansk Universitet.
Han forsker i genoptræning af skulder og knæ samt sport- og idrætsskader på Institut for Idræt og Biomekanik og er førsteforfatter på studiet.
- Det er et vigtigt fund, fordi det kan føre til en mere målrettet brug af sundhedsvæsenets ressourcer og taler derved ind i ”Vælg Klogt”-tankegangen, hvor unødvendige behandlinger eller procedurer i det danske sundhedsvæsen bør reduceres.
Vælg Klogt
Vælg Klogt er et samarbejde mellem paraplyorganisationerne Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter, der repræsenterer henholdsvis 125 selskaber og 105 patient- og pårørendeforeninger.
Vælg Klogt peger på områder i det danske sundhedsvæsen, hvor der bliver udført unødvendige undersøgelser, behandlinger eller procedurer, som vi bør holde op med.
Mere behandling er ikke altid bedre
Resultaterne peger på, at det ikke altid er nødvendigt at henvise til længere genoptræningsforløb efter skulderbrud. Mange patienter kan komme sig lige så godt med få, enkle råd, og det kan spare både tid og kræfter for den enkelte.
– Mange af de ældre patienter, vi talte med, var mest optaget af at kunne klare sig selv og vende tilbage til deres daglige aktiviteter. Det behøver ikke kræve mange uger med øvelser hos en fysioterapeut, siger Behnam Liaghat.
Fakta om skulderbrud hos ældre:
Hvad er et brud?
Et brud – også kaldet en fraktur – betyder, at en knogle er knækket. Det kan være en lille revne eller et komplet brud, hvor knogledelene er adskilt fra hinanden.
Hvad er en forskydning?
En forskydning (på fagsprog: displacering) betyder, at de brudte knogledele har flyttet sig fra deres normale position.
Hvad er et forskudt skulderbrud?
Ved et skulderbrud (proksimal humerusfraktur) tæt på skulderleddet kan bruddet være med eller uden forskydning.
Et forskudt brud bliver i Danmark ofte behandlet uden operation hos ældre.
Hvor mange får skulderbrud?
Brud på overarmsknoglen nær skulderen er det tredjehyppigste knoglebrud blandt ældre – efter hofte- og underarmsbrud.
I Danmark rammer det omkring 5.000 personer årligt, de fleste over 65 år. Risikoen stiger med alderen og hænger tæt sammen med knogleskørhed.
Det første forsøg med direkte sammenligning
Tidligere undersøgelser har primært handlet om mindre alvorlige brud eller om forskellige former for træning. Dette er det første forsøg, hvor man direkte har sammenlignet et længere genoptræningsforløb med en enkelt rådgivende samtale hos ældre med mere komplekse brud.
Studiet inkluderede også patienter med mere forskudte brud end tidligere undersøgelser, hvilket styrker resultaternes relevans for praksis.
I alt deltog 60 personer over 60 år i forsøget. Alle fik en indledende samtale med råd om at håndtere smerter og genoptage daglige gøremål. Derefter fik halvdelen tilbudt et vanligt forløb med træning i deres kommune, mens resten ikke fik yderligere træning. Efter både 6 og 12 måneder var der ingen målbare forskelle på, hvordan de havde det med skulderen.
Tilpasning frem for standardforløb
Behnam Liaghat lægger vægt på, at nogle patienter stadig kan have gavn af træning – men at det ikke bør være en automatisk løsning.
- Mange ældre med denne type skulderbrud kan komme sig godt med få, men præcise råd. Vi bør blive bedre til at tilpasse behandlingen til den enkelte i stedet for at tilbyde det samme til alle, siger han.
Om studiet:
Metode:
Forsøget omfattede 60 patienter over 60 år med forskudt skulderbrud, som blev behandlet uden operation. Alle fik én vejledende samtale, og halvdelen blev derefter udvalgt til et kommunalt genoptræningsforløb. Der blev målt på skulderfunktion, smerter og livskvalitet efter 6 og 12 måneder. Studiet blev gennemført på Sjællands Universitetshospital i tæt samarbejde med professor og ortopædkirurg Stig Brorson.
Finansiering:
Studiet er støttet af Region Sjællands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond og Oak Foundation. Ingen af støttegiverne har haft indflydelse på data eller analyse.
Læs mere:
Studiet er publiceret i Journal of Shoulder and Elbow Surgery og kan findes her:
https://www.jshoulderelbow.org/article/S1058-2746(25)00855-9/fulltext
Mød forskeren
Behnam Liaghat er lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik. Han er specialist i sportsfysioterapi og forsker i genoptræning af skulder og knæ, samt sport- og idrætsskader.