27 millioner til forskningsprojekter på SUND

3.168.000 kroner

På verdensplan lever kvinder typisk længere end mænd – i nogle lande som Thailand og Vietnam helt op til 9-10 år længere. Men et længere liv er ikke nødvendigvis et bedre liv. Kvinder rammes i højere grad af sygdomme som depression og rygsmerter og bærer ofte en større byrde i forhold til omsorgsarbejde. Samtidig er kvinder mere udsat for kønsbaseret vold, tjener mindre, og har mindre indflydelse i politik og samfundsliv.

Alligevel afspejler de nuværende globale målinger af sygdomsbyrde ikke fuldt ud de udfordringer, kvinder møder.

Projektet BEYOND vil udvikle et nyt, kønssensitivt mål, der bedre indfanger kvinders sundhedsudfordringer og tager højde for de mange former for ulighed, kvinder oplever. Vi stiller spørgsmålet: Hvor meget af deres længere liv ville kvinder være villige til at opgive for at få samme muligheder og byrder som mænd?

Ved at spørge mennesker i Danmark, Thailand, Indien og Nigeria vil vi sætte tal – både i leveår og i kroner – på omkostningerne ved ulighed. Vores forskning vil give ny viden om, hvad der betyder mest for kvinder, og hvordan sundheds- og samfundssystemer kan forbedres.

I en tid, hvor ligestilling mellem kønnene stadig er til debat, tilbyder BEYOND en stærk påmindelse om, hvorfor kvinders sundhed og rettigheder fortsat kræver akut opmærksomhed.

3.168.000 kroner

Abdominalt aortaaneurisme (AAA) udgør en alvorlig helbredstrussel, hvor hovedpulsåren i abdomen gradvist udvider sig som følge af svækket integritet i karvæggen. Et bristet aneurisme kan føre til en fatal blødning. De underliggende biologiske mekanismer bag sygdommen er endnu ikke fuldt klarlagt, og der findes i dag ingen medicinske behandlingsmuligheder – udover risikofyldte kirurgiske indgreb. Vores forskning udforsker de immunometaboliske processer, der bidrager til vaskulære lidelser. Vi formoder, at et enzym, kaldet TDO2, spiller en væsentlig rolle for funktionen af glatte muskelceller, som opretholder den strukturelle sammenhæng af aorta.

Vi vil i dette projekt undersøge hvordan TDO2 påvirker disse celler og enzymets potentielle involvering i udviklingen af AAA, for derved at bane vejen for nye forebyggende og terapeutiske behandlingsmuligheder.

2.612.000 kroner

Forsøget er et forskningsinitiativ, der involverer to forskellige lande, Danmark og Brasilien. Formålet er at verificere de gavnlige og skadelige virkninger af indsættelse af ventilationsrør versus vagtsom afventning. Den eksperimentelle procedure udført hos små børn af en øre-, næse- og halsspecialist i en række tilfælde af øreinfektioner. Vi er ikke sikre på, om denne operation altid er gavnlig sammenlignet med en streng klinisk opfølgning, for nogle gange får børnene det bedre selv uden operationen. Selvom det er den hyppigste pædiatriske operation, der udføres hos hvert fjerde barn under tre år, kan vi stadig ikke være sikre på, om fordelen virkelig er klar med hensyn til livskvalitet, og der kan opstå komplikationer.

Resultaterne af dette randomiserede kliniske forsøg, udført i to lande med forskellige karakteristika, kan hjælpe med at forstå effektiviteten af operationen globalt, hvilket giver lægerne mulighed for at levere en mere personcentreret behandling. Forsøget kan påvirke børns livskvaliteten, hørelse og sikkerhed, samtidig med at resultatet kan fremme økonomiske besparelser for sundhedssystemerne.

3.058.560 kroner

Introduktionen af lægemidler til behandling af svær overvægt har bidraget betydeligt til at fremme sundheden i befolkningen. De store vægttab, der ses underbehandling med disse lægemidler, medfører imidlertid et betydeligt tab af knoglemasse, hvilket øger risikoen for knoglebrud.

Personer med overvægt har i reglen en højere knoglemasse, fordi deres skelet bærer en større vægt. Knogletabet ved vægttab kan derfor være udtryk for, at kroppen tilpasser knoglemassen til den lavere vægt. Hos personer med højere risiko for knoglebrud kan denne tilpasning imidlertid formentlig give en betydelig stigning i risikoen for knoglebrud.

Dette projekt undersøger mekanismerne bag knogletab ved vægttab. Vi tror, at forklaringen på knogletabet skal findes i de celler, der indirekte styrer knogleopbygningen og knoglenedbrydningen. Disse celler hedder osteocytter. Udgangspunktet for projektet er knoglevævsprøver fra personer, som har fået medicin, der kan give vægttab.

I projektet vil vi undersøge, hvordan osteocytter reagerer på vægttab og finde ud af, hvordan de efterfølgende justerer aktiviteten af skelettets øvrige celler. Vi tror, at osteocytter udskiller særlige signaler, som man efterfølgende kan udvikle medicin imod; på den måde vil man kunne hjælpe til at sikre, at man kan opnå en sundere vej til vægttab, hvilket vil være særligt relevant hos overvægtige med risikofaktorer for knogleskørhed og knoglebrud samt ældre personer med overvægt.

3.006.720 kroner

Man har længe vidst, at muskelcellens lager af glukose (glykogen), påvirker cellens evne til at blive aktiveret, men vi ved ikke hvilke mekanismerne det skyldes. Vi og andre forskningsgrupper har, inden for de senere år, kunnet forklare, at muskelcellens ionbalance (ion-kanaler og energiforbrugende ionpumper) og kalcium regulering bliver påvirket af glykogen-indholdet. Vi har også vist, at den cellulære lokalisering af glykogen må tages i betragtning for fuldt ud at forstå glykogens essentielle rolle for celle-funktionen. Vi har her brugt isolerede muskelfibre fra gnavere som er funktionelt intakte, og hvor vi direkte kan kontrollere det intracellulære miljø.

Derudover bruger vi mikroskopiteknikker til at bestemme den subcellulære glykogenlokalisering. Men, fibre fra gnavere er på en række områder forskellige fra humane celler. Vi har nu udviklet metoderne så de kan anvendes på isolerede humane muskelfibre, taget fra biopsier. Det giver os en unik mulighed for at, i humane muskelceller med forskellig fibertype, forstå mekanismerne bag glykogens essentielle rolle ved reguleringen af iongradienter og normal cellefunktion.

Formålet med projektet er at, ved brug af isolerede humane muskelfibre, yderligere forstå den mekanistiske sammenhæng mellem glukoseomsætning og glykogenindhold, og muskelcellens ion-regulering. Resultaterne har betydning for vores generelle forståelse af cellulær regulering, herunder også hjerte- og nerveceller, med et højt og fluktuerende energiforbrug.

3.165.552 kroner

Der uddeles årligt store summer af penge til interventionsforskning med henblik på at udvikle og afprøve indsatser, der skal løse vigtige folkesundhedsproblemer som fx mistrivsel og overvægt. De har ofte begrænset virkning, og der skrives sjældent om utilsigtede effekter. Min hypotese er, at forskningsvilkårene resulterer i udvikling af ineffektive og potentielt skadelige indsatser. Nogle vilkår gælder alle universitetsforskere, fx. konkurrence om anerkendelse og finansiering, mens andre knytter sig særligt til interventionsforskning, fx antagelser om 'det gode liv' og forestillingen om lodtrækningsforsøg som det ideelle evalueringsdesign.

Vi vil anvende sociologisk teori, kvalitative interviews med interventionsforskere og et etnografisk feltarbejde blandt ph.d.-studerende og deres vejledere til at undersøge, 1) hvilke vilkår, der former vidensproduktionen inden for interventionsforskning samt 2) hvorfor der forskes og skrives så lidt om utilsigtede effekter af indsatser. Vi vil fokusere på to arenaer: Interventionsforskningsmiljøer i Danmark og skolebaseret interventionsforskning på tværs af lande.

Projektet vil skabe et empirisk og teoretisk grundlag for at gentænke interventionsforskningsfeltet og derved forbedre kvaliteten af den fremtidige vidensproduktion. Dette kan på sigt gavne den praktiske sundhedsfremme og forebyggelsesindsats og dermed folkesundheden.

3.155.040 kroner

Farve leder effektivt opmærksomheden i menneskets syn: Et rødt stopskilt i en grøn skov opdages let. Dog afhænger dette af forskelligheden mellem farverne i scenen: Det samme røde skilt blandt gule og orange efterårsblade kan blive overset. Dette projekt udvikler en repræsentation af farver, hvor afstandene mellem forskellige farver nøjagtigt afspejler selektiv opmærksomhed.

Hvordan vores opfattelse af farver er forbundet med det fysiske spektrum af lys er blevet undersøgt i over 100 år. Dette har ført til udviklingen af forskellige ”farverum” i hvilke forskellige farver bliver tilordnet koordinater. De spiller vigtige roller i grundforskning og farvevalg i mange applikationer (produkt design, websteder osv.). Byggende på dette arbejde udvikler vi en ny repræsentation af farver baseret på opmærksomhed som kan informere farvevalg f.eks. i komplekse brugergrænseflader for at optimere ydeevnen. Dette vil også være af stor nytte for forskning inden for opmærksomhed og korttidshukommelse, som indtil videre er baseret på den ugyldige antagelse at de eksisterende perceptuelle farverum korrekt genspejler opmærksomhed.

Projektet kombinerer ikke-invasive optagelser af hjernens elektriske felt (elektroencefalografi, EEG) fra raske voksne forsøgsdeltagere med farvepsykofysik i et velfunderet opmærksomhedsparadigme for at kortlægge effektiviteten af opmærksomhedsvalg på tværs af forskellige farvepar.

3.128.167 kroner

Forskning viser, at personer med lavere social status, der bor i områder med lav socioøkonomisk status eller har flere kroniske sygdomme, har en øget risiko for at udvikle alvorlig covid-19-sygdom. Det er dog uklart, om der også er social ulighed i langtidskonsekvenser af covid-19 såsom 5-års dødelighed, beskæftigelsestab og brug af hjemmesygeplejeydelser.

En teori peger på, at risikoen for infektionssygdom, såsom covid-19, forstærkes i befolkningsgrupper med allerede eksisterende kroniske sygdomme, og at den samlede sygdomsrisiko påvirkes af den sociale kontekst.

Dette projekt vil undersøge social ulighed i langtidskonsekvenser af covid-19 ved at anvende en innovativ multidisciplinær tilgang, hvor epidemiologiske metoder kombineres med geografisk information om, hvor personer i befolkningen bor over tid. Konkret vil projektet analysere samspillet mellem eksisterende kroniske sygdomme, covid-19 og den sociale og politiske kontekst, man indgår i.

Projektet undersøger desuden, om den sociale ulighed i langtidskonsekvenserne af covid-19 kommer forskelligt til udtryk i Danmark og Sverige, der havde væsentlig forskellige forebyggelsesstrategier under pandemien. Ved at anvende data fra befolkningsregistre er det muligt at undersøge, hvor og blandt hvilke befolkningsgrupper der er en ophobning af langtidskonsekvenser af covid-19 sygdom. Projektet kan bidrage med viden om, hvilke områder og befolkningsgrupper man skal være særligt opmærksom på ved potentielle fremtidige pandemier.

3.157.200 kroner

Førskolebørn er den hurtigst voksende gruppe af skærm-brugere, og samtidig viser danske undersøgelser en kraftig stigning af børn, som ikke er skoleparate, når de starter i skole. Førskolealderen er en tid med betydelig udvikling af kognitive og sociale funktioner, og miljøet omkring barnet spiller en stor og varig rolle for udviklingen og dermed for skoleparatheden. Vi vil derfor undersøge, om skærmbrug i førskolealderen påvirker børns skoleparathed.

Dette vil vi gøre ved brug af data fra undersøgelsen ’Det Digitale Barn’ som har fulgt mere end 11.000 danske 4-årige børn over et år og har målt både skærmbrug og psykologisk udvikling. Disse data vil kombineres med registerdata på nationale sprogtests og oplysninger fra sundhedsplejersker i 0. klasse, samt ved data om skoleudsættelse.

Ud over at undersøge betydningen af skærmtid vil vi også undersøge, hvordan indholdet på skærmen, timingen af skærmbrug samt konteksten har betydning for mulige konsekvenser, ligesom det vil undersøges, hvordan karakteristika i familien og forældres eget skærmbrug spiller ind.

Denne viden er afgørende for at kunne udvikle retningslinjer på området, og den mangler, da de fleste hidtidige studier primært er tværsnitsstudier, som ikke har fulgt børnene over tid, og derfor ikke kan påvise kausale sammenhænge. Selv små effekter kan have substantiel samfundsmæssig relevans grundet den udbredte brug af skærme blandt mindre børn og vigtigheden af skoleparathed for videre uddannelsesmæssig succes.