Knoglebrud koster mere med type 1 diabetes
Ny forskning fra Syddansk Universitet viser, at sundhedsomkostningerne for patienter med knoglebrud er højere for personer med type 1 diabetes end for personer uden. Forebyggelse vil muligvis kunne nedbringe omkostningerne
Man ved, at patienter med type 1 diabetes har en øget risiko for komplikationer i forbindelse med et knoglebrud. Det skyldes blandt andet forandringer i knoglerne, men også en øget risiko for fald på grund af komplikationer til diabetes som for eksempel nerveskader i fødderne.
Det er dog ikke tidligere blevet undersøgt, om sundhedsomkostningerne var højere for personer med type 1 diabetes og knoglebrud. Det har en forskergruppe fra Syddansk Universitet nu undersøgt i samarbejde med forskere fra Steno Diabetes Center Nordjylland og ETH Zurich.
Type 1 diabetes
Type 1 diabetes er en kronisk sygdom, det vil sige, at den ikke kan fjernes. Det er en såkaldt autoimmun sygdom. Autoimmun betyder, at immunforsvaret går til angreb på kroppens egne celler. Immunforsvaret dræber de celler, der producerer insulin.
Man kender ikke årsagen til sygdommen, og den kan ikke forebygges eller helbredes. Patienter med type 1 diabetes skal tage insulin resten af livet.
Der er er risiko for at udvikle følgesygdomme som blindhed, nyresvigt og nerveskader, hvis ikke sygdommen behandles.
Kilde: Diabetesforeningen
De har matchet en gruppe personer med type 1 diabetes med en tilsvarende gruppe personer uden diabetes. På den måde har de kunnet sammenligne sundhedsomkostningerne for de to grupper af personer med et brud på knoglerne.
-Vi ser, at omkostningerne generelt er højere for personer med type 1 diabetes, når de får et knoglebrud. Det gælder for alle typer brud undtagen hoftefraktur, forklarer Troels Kristensen, lektor i sundhedsøkonomi og -politik ved DaCHE – Dansk Center for Sundhedsøkonomi, SDU.
-Det var lidt overraskende, at der ikke var forskel ved hoftefrakturen. Det er den mest omkostningstunge type brud.
Patienter med type 1 diabetes har dog stadig en fem gange højere risiko for hoftebrud og en højere dødelighed.
En større opmærksomhed på forebyggelse
Der er altså ingen forskel i de samlede sundhedsomkostninger ved et hoftebrud, mens alle andre typer brud er dyrere, hvis personen har type 1 diabetes. Det skyldes blandt andet et højere medicinforbrug og længere indlæggelse.
Et øget fokus på forebyggelse kan måske være løsningen.
-Vi skal have et større fokus på at forebygge knoglebrud ved personer med type 1 diabetes, for eksempel ved at have fokus på det til de årlige kontroller for sygdommen. Det vil potentielt kunne reducere både risikoen og de økonomiske omkostninger, forklarer Annika Vestergaard Kvist. Studiet var en del af hendes ph.d. ved SDU.
Om studiet
- Forskerne har brug data fra Landspatientregistret. Her har de set på patienter med et knoglebrud på hofte, overarm, underarm, fod og/eller ankel.
- De 4.158 patienter med type 1 diabetes blev matchet 1:4 med en tilsvarende patient uden diabetes.
- De har sammenlignet de direkte sundhedsomkostninger det første år efter en fraktur ved personer med type 1 diabetes og personer uden diabetes.
- Frakturtyper: Hofte, overarm, underarm, fod og ankel.
Læs studiet
“Direct healthcare cost of fractures in patients with type 1 diabetes: a population-based cohort study in Denmark er udgivet i The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism (JCEM)”. Læs studiet:
Mød forskeren
Troels Kristensen er lektor i sundhedsøkonomi og -politik ved DaCHE – Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Institut for Sundhedstjenesteforskning.
Mød forskeren
Annika Vestergaard Kvist er førsteforfatter på studiet. Studiet er en del af hendes ph.d. fra Syddansk Universitet. Hun er nu postdoc og data scientist ved Steno Diabetes Center Nordjylland, Aalborg Universitetshospital.