Karina Dyrvig Honoré

Hvad er titlen på din afhandling?

Maternal Health, Breastfeeding, Breast Milk Components, and Childhood Growth.

På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?

Projektet har været tilknyttet Klinisk Institut, SDU. Herudover H.C Andersen børne- og ungeafdeling, OUH.

Hvem var din hovedvejleder?

Professor og overlæge i neonatologi Gitte Zachariassen.

Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?

Projektet undersøgte sammenhængen mellem moderens sukkerstofskifte i graviditeten, den første spædbarnsernæring, vækst og kropssammensætning i spædbarnealderen og i barndommen op til 7 år

Hvad fandt du ud af?

Højere blodsukker hos gravide, også under grænsen for graviditetssukkersyge, var forbundet med højere fødselsvægt, BMI og maveomfang, men kun midlertidigt. Hos piger dukkede sammenhængen op igen omkring 3-års alderen. Desuden havde børn af mødre med høj insulinresistens tendens til at være større fra 3-års alderen.

Derudover fandt vi, at det appetitregulerende hormon nesfatin, som i dyreforsøg er vist at hæmme appetitten, ikke så ud til at påvirke spædbørns vækst og kropssammensætning, selvom det blev fundet i modermælken.

I forhold til makronæringsstofferne i modermælken var der ingen forskelle i indholdet afhængig af om moderen ammede en dreng eller en pige. Der var ingen forskelle i børnenes vækst fra fødslen og frem til 7-års alderen uanset om de blev delvist- eller fuldammede som spædbørn. Det ekstra protein, delvist ammede børn fik, påvirkede ikke kropssammensætningen og heller ikke kroppens fedt- og fedtfri masse.

Hvordan gjorde du det?

Studierne var baseret på data fra Odense Børnekohorte, som er et igangværende forskningsprojekt med ca. 2500 deltagende familier, hvor mødrene blev inkluderet i starten af deres graviditet fra januar 2010 til december 2012. Børnekohorten følger familierne og indsamler data frem til børnene er fyldt 18 år. Deltagerne har blandt andet doneret blodprøver i starten af 3. trimester, hvor faste blodsukker, langtidsblodsukker og insulinniveau niveau er målt. Mødrene har besvaret ugentlige beskeder på SMS om de fuldammer, supplerer med modermælkserstatning eller har introduceret overgangskost til deres børn.

Derudover har de doneret mælkeprøver ca. 3 måneder efter fødslen, som blandt andet er analyseret for et appetit-regulerende hormon kaldet nesfatin, samt makronæringsstofferne protein, fedt og kulhydrat. Børnene har blandt andet fået målt længde, vægt, maveomfang og hudfoldstykkelse ved 3 mdr., 18 mdr. og 3 år, 5 år og 7-års alderen. Desuden er børnene blevet DXA-scannet ved 7 års undersøgelsen hvorved kroppens fedtmasse og fedtfri masse kan måles.

Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?

Selv blandt raske gravide uden graviditetssukkersyge kan blodsukker og insulinresistens påvirke barnets risiko for overvægt senere i barndommen. Det peger på behovet for kost- og motionsvejledning til alle gravide – ikke kun dem med diagnosticeret graviditetssukkersyge. Samtidig viser resultaterne, at hverken typen af amning, næringsindholdet i modermælk eller hormonet nesfatin havde betydning for barnets vækst eller kropssammensætning op til 7-års alderen. Det giver tryghed i, at både fuld- og delvis amning er gode valg, og at modermælkserstatningers proteinniveau ser ud til at være passende i forhold til at forebygge overvægt.