Sådan taler du med din teenager om trivsel
Det kan være svært at tale om trivsel med unge, især når "Hvordan har du det?" ofte besvares med "okay" eller "fint". Måske er problemet måden, vi spørger på. Her er 5 forskningsbaserede råd til at stille bedre spørgsmål til teenagere.
1. Start samtalen et mindre personligt sted
Hvis man spørger meget direkte til den unges egen trivsel, kan det komme til at føles som et pres. Derfor kan det være en god idé at begynde samtalen et lidt andet sted, for eksempel med en tænkt situation, en klassekammerat eller noget, I har oplevet sammen. På den måde taler I om trivsel uden straks at gøre samtalen alt for personlig og dermed sårbar for den unge.
Du kan for eksempel spørge:
- Hvad tror du der skal til for, at man trives godt i en klasse?
- Hvordan kan man mærke, om man er en del af et godt fællesskab?
- Hvis man skulle lave en opskrift på en god uge, hvad skulle der så være i den?
- Hvad tror du kan gøre en skoledag svær for dem på din alder?
At starte et mere neutralt sted kan åbne for, at den unge senere selv kobler samtalen til egne erfaringer uden at føle sig presset til at fortælle alt med det samme.
2. Gå på opdagelse sammen
Trivsel betyder ikke nødvendigvis det samme for dig, som det gør for din teenager. Forskning viser, at unge kan forstå trivsel på mange forskellige måder, og derfor er det vigtigt ikke at antage, at man på forhånd kender svaret.
Spørgsmål som “Hvordan går det egentlig?” kan være både store og abstrakte, især hvis den unge ikke selv har sat ord på, hvad der fylder. Svaret vil derfor ofte være “fint” eller “okay”. Prøv i stedet sammen at undersøge, hvad trivsel er i den unges optik og tage udgangspunkt i oplevelser fra hverdagen.
Du kan for eksempel spørge:
- Hvornår kan du mærke, at en dag har været god?
- Hvad kan gøre en dag lettere?
- Hvad kan gøre en dag tung eller svær?
- Hvem eller hvad giver dig energi i løbet af ugen?
- Hvad betyder det for dig at have det godt?
Det konkrete kan være en indgang til en mere nuanceret samtale om det abstrakte: hvordan den unge egentlig har det. Undgå at stille alle spørgsmål lige efter hinanden, giv det tid, lyt og find ud af, hvilke(t) spørgsmål der åbner op for samtalen.
3. Lyt uden straks at vurdere, løse eller trøste
Undgå at optræde som den, der har de rigtige svar. Det er vigtigt ikke at give korrekthedsfeedback. Det vil sige, at den voksne ikke svarer med “det er rigtigt” eller “sådan skal du ikke tænke”, men i stedet hjælper den unge med at uddybe egne tanker og for eksempel reagerer med, ”nå” eller ”okay” i et interesseret tonefald, da de ord er mere neutrale.
Det betyder ikke, at man ikke skal engagere sig. Men når den unge fortæller, kan det være hjælpsomt først at blive i nysgerrigheden og for eksempel spørge:
- Kan du sige lidt mere om det?
- Hvad mener du med ‘presset’?
- Hvornår mærker du det mest?
- Er det noget, du vil have hjælp til, eller vil du helst bare fortælle mig om det?
4. Giv tid, pauser og frihed til halve tanker
Dialog kræver tid, og at stilhed ikke nødvendigvis er et problem. Stilhed kan være nødvendig, når unge skal tænke over komplekse spørgsmål og finde ord for noget, de ikke helt har formuleret for andre eller sig selv endnu.
Tænk også over, hvor samtalen finder sted. Forskning peger på, at det kan være nemmere at tale om svære eller abstrakte emner, når samtalen ikke foregår med direkte øjenkontakt. Det kan derfor være en fordel at tale sammen, mens I laver noget andet, fx kører i bil, på en gåtur eller mens der laves mad. Det kan gøre samtalen mindre intens og give den unge mere ro til at tænke og svare.
Som forælder kan man derfor tænke over, hvor samtalen foregår, og øve sig i ikke at fylde pausen ud, men vente tålmodigt. Undgå afhøringen ved spisebordet over aftensmaden.
Det at gå i dialog med hinanden kræver øvelse, og det er vigtigt at sætte tid af til tænkning og nærvær.
5. Målet er ikke sandheden, men en tryg samtaleform
Betragt dit barn som “ekspert i egne erfaringer”. Forældre kan tage den pointe med ved ikke at presse på for en fuld forklaring.
Nogle gange er det vigtigste ikke, at den unge fortæller alt, men at den unge oplever, at det er muligt at tale uden at blive rettet, fikset, overfortolket eller straks handlet på. Spørg på en måde, der giver den unge kontrol over samtalen, og som gør jer ligeværdige i samtalen.
Man kan for eksempel sige:
- Jeg vil gerne forstå det, har du lyst til at fortælle lidt mere?
- Tak fordi du fortæller mig om det. Jeg vil gerne kende din verden lidt bedre.
- Det, du fortæller mig, bliver mellem os, hvis du gerne vil have det?
- Det er mange år siden, jeg var ung, så kan du ikke forklare mig, hvordan det er for dig og dine kammerater?
Mere om forskningen i samtaler med unge
Camilla Lindskov og Cæcilie Damgaard har begge været tilknyttet forskningsprojektet VoiceWell, støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
Som en del af projektet, skulle de gennemføre samtaler med unge omkring 13-årsalderen om trivsel. Det viste sig hurtigt at være udfordrende for de unge at tale om et så abstrakt begreb som trivsel, når Camilla og Cæcilie anvendte de åbne og eksplorative interviewmetoder, som normalt blev brugt.
I fællesskab udviklede de i stedet for interviewform, der skaber et dialogisk og deltagende interviewrum i stedet for. Teoretisk trækker metoden på forskning i dialogisk undervisning samt de faciliteringsteknikker, der blandt andet anvendes inden for filosofi med børn, herunder i SDU-projektet Filosofi i Skolen.
Læs mere om Filosofi i Skolen.
Erfaringen var, at metoden gav bedre muligheder for at tale med unge om et abstrakt begreb som trivsel, og de gode råd i artiklen bygger oven på indsigterne fra Camilla Maria Lindskov og Cæcilies Damgaard arbejde med nye metodikker.
Artiklen "Dialogic Inquiry Interviews – Presenting a Novel Method for Exploring Young People’s Conceptualisations of Well-being" er netop udgivet I Qualitative Research.
