Derfor er det vigtigt, at børn lærer at skrive

Ferien er forbi, og for en halv million børn og unge begynder skole-hverdagen igen disse dage. Mange har første skoledag mens andre, mere rutinerede, tager hul på et nyt skoleår hvor de, blandt andet, bygger videre på deres færdigheder inden for læsning, regning og skrivning.

1. Hvorfor er det vigtigt, at børn lærer at skrive selv? 

- Det er vigtigt, at eleverne får rigtig meget mulighed for selv at udtrykke sig og sætte ord på verden og deres egne erfaringer, før vi lader en maskine gøre det for dem. Når børn skriver, arbejder de ikke kun med bogstaver og sætninger.

De arbejder også med deres tanker. Derfor er skrivning ikke kun et redskab til at kommunikere med andre. Det er også et redskab til at tænke med.

Ifølge Nikolaj Elf handler skriveundervisning derfor om meget mere end danskfaget. Når børn lærer at skrive, lærer de også at undersøge verden, formulere holdninger og skabe mening i deres egne erfaringer.

2. Hvordan lærer børn at blive gode skrivere? 

- Børn møder ikke skrift for første gang den dag, de starter i skole. Tværtimod har de fleste allerede gjort sig mange erfaringer med bogstaver, skilte, bøger og tekster i deres hverdag. Skolens opgave er derfor ikke at introducere børn til skrift fra bunden. Opgaven er at hjælpe dem med selv at bruge skriften til at udtrykke tanker, oplevelser og ideer.

- Det vi skal lære dem i den tidlige skriveundervisning, er, at de selv kan gøre det. Altså at de selv kan skrive de ord og skabe de sætninger, som udtrykker det, de gerne vil fortælle, forklarer han.

Forskning viser, at børn lærer at skrive gennem at skrive i fællesskab.  Ideen om, at skrivning er en helt isoleret og individuel aktivitet, er faktisk forfejlet. At lære at skrive og at skrive er noget, vi gør sammen med andre.

- Man læser måske noget sammen i klassen, og så begynder læreren sammen med eleverne at skrive noget på tavlen. På den måde kan eleverne være med til at skabe en tekst, som de har været med til at skrive. 

Han peger også på, at børn skal have mulighed for at prøve forskellige roller i skriveprocessen.

- Når man skriver, skal man både få idéer til, hvad der skal skrives om. Man skal skrive det. Og man skal revidere det. Det er vigtigt, at børn får lov til at afprøve alle rollerne, når de skriver.

3. Hvorfor oplever mange børn, at skrivning er svært?

Hvis dit barn synes, at skrivning er hårdt arbejde, så har de, ifølge Nikolaj Elf, ret:

For når vi skriver, skal vi holde koncentration og tænkning i gang både samtidigt og som en proces: Vi skal omsætte oplevelser, tanker og ideer til ord, som skal sættes på papiret via bestemte bogstaver (b er forskellig fra d, selvom de ligner hinanden), skabe sætninger, og vi skal bevare overblikket undervejs. 

Derfor er det ikke mærkeligt at det at øve sig på skrivning nogle gange føles frustrerende – der er mange trin, og der kræves en del tænkning. Derfor er det vigtigt, at både skole og forældre anerkender at det at skrive kan være en udfordrende oplevelse. 

4. Hvad kan forældre gøre for at støtte barnet, når det lærer at skrive?

- for de yngre børn: 
Den vigtigste støtte fra forældrene kommer ikke fra ekstra øvelsesark eller mere stavetræning – også for at lære at skrive er (højt)læsning og samtaler af stor betydning.

-Der er en sammenhæng mellem læsning, mundtlighed og skrivning. Vi udvider ordforrådet ved at tale med børnene. Højtlæsning har derfor større betydning for skrivning, end mange tror. 

Godnat-læsningen for de mindre børn, hvor man peger på illustrationerne og sætter ord på dem, udvider stille og roligt ordforrådet, og ruster børnene til at kunne udtrykke sig på skrift, når de begynder i skole.

Jo flere ord børn møder gennem læsning og samtaler, desto flere ord-resurser har de også at gøre godt med når de skal i gang med at lære at skrive. 

Når børn begynder at skrive, kan forældre hjælpe ved at være nysgerrige på processen, og se bort fra stavefejl og bogstaver der ikke vender helt rigtigt. 

Som forælder kan du støtte barnet ved at være nysgerrig, når barnet skriver og stille spørgsmål som: 

• Hvad er det, du gerne vil have frem?
• Hvem er det egentlig tænkt til?
• Kunne man bruge et andet ord? 

Det styrker, ifølge Nikolej Elf, barnets oplevelse af, at der er en modtager af den tekst, de producerer, og at man ved at skrive kan udtrykke tanker, følelser og give informationer videre.

-for de større børn: 
Også for de større børn handler det om samtale og interesse for skriveprocessen. Det gælder ikke kun skriftlige opgaver i skole-regi, for mange unge skriver faktisk langt mere, end deres forældre er klar over. 

De skriver beskeder til venner, kommunikerer på sociale medier og bruger tekst aktivt i online fællesskaber. Derfor kan det være en god idé at interessere sig for de tekster, barnet allerede producerer i hverdagen.

- Prøv at se, hvad det er for nogle tekstlandskaber og tekstuniverser, som dit barn er engageret i. Skrivning foregår nemlig ikke kun i dansktimen. Den foregår også i chatbeskeder, på sociale medier, i onlinespil og i de digitale fællesskaber, som fylder en stor del af mange børns hverdag.  En særlig pointe for de større børn er, at de har brug for, at det er relevant for dem at skrive – at nogen har brug for det de vil udtrykke, og svarer på det. 

5. Hvorfor går nogle unges skriveudvikling i stå?

I et igangværende forskningsprojekt, der fokuserer på skrivning hos elever i 6. og 7. klasse observerede Nikolaj Elf og hans projektkolleger at skriveudviklingen så ud til at stagnere hos flere af eleverne.

Forskerne kan se, at nogle elever gradvist trækker sig fra skriveprocessen. En mulig forklaring er, at de ikke oplever, at deres tekster bliver læst eller brugt, at de ikke får mulighed for at træde ind i de forskellige skriveroller, eller at de mangler støtte til at blive en aktiv skriver.

Derfor peger han på respons, virkelige modtagere og lærerstøtte som noget af det vigtigste.
- Vi skal skrue mere op for responsen og værdsættelsen af, at eleverne skriver. Når et barn oplever, at nogen faktisk læser og interesserer sig for teksten, bliver skrivningen mere meningsfuld. 

Det er en selvstændig pointe, at når eleverne skriver og bliver skrivere, så bliver de handlekraftige: Det giver myndighed. Det giver deltagelsesmuligheder. Det giver handlekraft, slår han fast. 

6. Hvad betyder kunstig intelligens for børns skrivning?

Nikolaj Elf afviser ikke kunstig intelligens som en del af det at lære at skrive. Tværtimod ser han muligheder i teknologien, hvis den kommer på banen på den rette måde til det rette tidspunkt.

-Den bedste af alle verdener er, hvis kunstig intelligens kan være en kognitiv assistent. En skriveproces-sparringspartner ligesom læreren eller klassekammeraterne kan være det. 

Men han advarer mod at lade teknologien gøre arbejdet for tidligt.
- Hvis vi inviterer kunstig intelligens inden for meget for hurtigt, så fratager man eleverne muligheden for selv at tænke sig frem til ordene og at øve sig i at udtrykke sig med egne ord. Skrivning er et fantastisk redskab, som tvinger os til at tænke. 

Derfor ser han AI som et muligt hjælpemiddel, men ikke som en erstatning for den læreproces, der opstår, når børn selv formulerer tanker, argumenter og fortællinger. 

- Som hjælpemiddel kan AI fx være med til få ideer til det, man skal skrive, eller det kan give respons på tekstdele, som man så kan arbejde videre med. Når det bliver mere avanceret og man fx også skal angive referencer, kan man også få assistance til det. Men man skal selvfølgelig være kritisk over for al input, man får. Men det er jo også en god anledning til, at eleverne øver sig i kritisk tænkning og kildetjek.