Det skal du vide om Homers Odysséen
Interessen for Odysséen har blomstret denne sommer med Christopher Nolans film, der giver et nyt perspektiv på det næsten 3.000 år gamle digt. Lektor Marcel Lysgaard Lech har udvalgt og oversat syv sange fra Homers Odysséen, som publiceres senere på måneden. Vi spurgte ham, hvordan Odysseus i filmen adskiller sig fra Homers originale helt. Læs videre for at udforske myten, der stadig fascinerer. Spoileradvarsel: Filmens slutning afsløres.
Hvilken type helt er Odysseus?
- Det er let at gøre sammenligningen mellem Christopher Nolans The Odyssey og Homers digt til en liste over scener, der er udeladt eller flyttet. Men den vigtigste forskel handler ikke om handlingen. Den handler om, hvilken forståelse af helten som figur de to værker bygger på.
Homers Odysseus måles ikke på råstyrke og kampmod, men på snilde og udholdenhed. Nolan har selv sagt, at det netop var Odysseus' kløgt og opfindsomhed, der interesserede ham.
Filmens billedsprog trækker dog i en anden retning. Hos Nolan møder vi for eksempel tungt rustede kæmpekrigere hos laistrygonerne, hvilket giver filmen et mere fysisk og spektakulært udtryk end Homers digt.
”Homers pointe er mere nuanceret: Helten er ikke en overmenneskelig kriger, men en mand, hvis stolthed og list redder ham – og hvis stolthed og praleri samtidig er årsag til hans lidelser.
Det er netop denne dobbelthed, hvor styrken også bliver hans svaghed, der er sværere at få frem i en actionfilm.
Guderne griber ind hos Homer
- Gennem hele Homers Odysséen findes der en fast moralsk orden. Guderne følger menneskene tæt, men menneskene er ikke deres viljeløse legetøj og bærer derfor selv ansvaret for deres ulykke.I digtet er Athene ikke blot en hjælper, men en aktiv kraft i fortællingen med sin egen strategi, mens Poseidons vrede er en retmæssig, om end forsinkende, straf.
Nolans film lader derimod menneskene være langt mere alene i universet. Athene bliver omfortolket til en pige, der blev dræbt under Trojas fald, og er dermed ikke den gudinde, vi møder hos Homer.
Når guderne træder tilbage som aktive kræfter, ændres også spørgsmålet om ansvar. Det flyttes fra en guddommelig morallov til noget mere psykologisk og menneskeligt – fra selvforskyldt overmod til et krigstraume. Det er en meningsfuld nutidig fortolkning, men det er ikke digtets egen logik.
Homer giver ikke læseren en lykkelig slutning
- Digtets etiske kerne er Odysseus' fravalg af udødeligheden hos Kalypso. Han vælger det hele, dødelige menneskeliv med dets bånd, tab og ende frem for et evigt og uafsluttet liv i paradis. Det synes jeg ikke står lige så klart hos Nolan, men det er måske også svært at forklare os her i 2026.
Digtets slutning er brutal, men den ender med et forlig, som Athene tvinger igennem for at sikre en fælles fremtid.
Her afviger Nolans filmslutning markant. Sengeprøven – digtets endelige genkendelsestegn mellem Odysseus og Penelope – er erstattet af en nål. Telemachos krones, og Odysseus sendes i eksil i stedet for at indgå det forlig, som digtet insisterer på.
Hos Homer er slutningen langt mere uhyggelig. Odysseus slår de 108 unge mænd ihjel uden nåde, mens deres fædre gør oprør mod den hjemvendte konge. Odysseus slår tilbage, og det bliver så voldsomt, at Zeus og Athene må standse konflikten, før Ithaka, ligesom Troja, ender i aske. Digtet slutter dermed med forliget og med at Odysseus genindsættes som konge.
Homers slutning er dog ikke helt entydig. Alle ved, at Odysseus ikke kan blive på Ithaka, men må forsone sig med guden Poseidon og endnu en gang forlade familie og folk. Odysseus' forsoning med Poseidon i form af en ny rejse bliver et efterspil, som ikke indgår i selve digtet.
Hos Nolan er eksilet derimod selve afslutningen. Mens Homer lader Odysseus' videre færd være ufortalt og dermed usikker, lader Nolan Odysseus og Penelope sejle sammen mod fjerne kyster. Hvad der derefter sker, overlader filmen til seeren. For mig virkede det som en lykkelig slutning – og det ligger Homer fjernt.
Ny dansk oversættelse af Odysséen
Marcel Lech har nyoversat Homers Odysséen til dansk, og bogen udkommer denne uge.
Denne udgave samler syv af eposets mest centrale sange. Efter en ti år lang krig må Odysseus med list og styrke kæmpe sig vej forbi kyklopens hule, Kirkes trolddom og sirenernes dødbringende sang, før han kan vende hjem til Ithaka og gøre op med bejlerne, der truer hans kongedømme og familie.
Bogen udkommer den 27. august.
Den moderne Odysseus rejser videre
- Den oldgræske tradition om Odysseus skelner mellem Odysseus på vej hjem, hvis list altid tjener hjemkomsten, og den senere figur, der sejler bort fra hjemmet igen. Hos Homer er fokus på hjemkomsten, men Odysseus på væk vej væk fra hjemme er allerede til stede i digtet.
Med sin slutning, hvor Odysseus går i eksil, bevæger Nolans filmfigur sig, måske uden at det er tilsigtet, væk fra Homers helt, og hen imod en anden fortælling: manden, der ikke kan blive, selv når han er kommet hjem.
Kimen til denne bevægelse (ude – hjemme – ude) ligger allerede i Homers digt, så Nolan opfinder den ikke. Men hvor den hos Homer er et efterspil til hjemkomsten, gør Nolan den til rejsens endestation. Det er ikke en fejlfortolkning. Traditionen har fra Dante over Tennyson til Kavafis længe bevæget sig i den retning.
Det er blot værd at vide, at filmens moderne, åbne slutning ligger tættere på middelalderens og romantikkens fortolkninger af Odysseus end på Homers.
Nolans bidrag til den næsten 3.000 år lange samtale om Odysseus er en helt, hvis kløgt filmen anerkender, men hvis hjemkomst ikke bliver varig. Nolans Odysseus vinder sin plads tilbage i huset, men må alligevel rejse videre, nu hånd i hånd med Penelope. Det er ikke Homers pointe.
3 hurtige til Marcel Lech om arbejdet med at oversætte Odysséen
Hvorfor nyoversætter du Homers Odysséen?
Fordi hver generation har brug for at møde digtet i sit eget sprog. Odysséen har siden antikken fået nye fortolkninger, fra genfortællinger som Madeline Millers og Margaret Atwoods til Christopher Nolans film The Odyssey. At læse digtet i dag er at træde ind i en samtale, der har stået på i næsten tre tusind år. Mit mål er at give nutidens læsere adgang til fortællingen i et klart og levende dansk.
Der er også en filologisk grund. Christian Wilsters oversættelse fra 1837 er sprogligt fjern for mange nutidslæsere, mens Otto Steen Dues oversættelse fra 2002 efter min mening er lettere og mere komisk, end digtet lægger op til. Jeg har ønsket en oversættelse, der bygger på den nyeste forskning og samtidig er let at læse.
Hvad har du valgt ud i din nye oversættelse?
Udgivelsen er et udvalg af syv af Odysséens 24 sange. Første sang er med, fordi den introducerer værket, men jeg springer de sange over, hvor vi følger Telemachos, mens Odysseus er hos Kalypso. Derefter følger jeg Odysseus' egen historie: frigivelsen hos Kalypso (femte sang), mødet med faiakerne (sjette sang), kyklopen (niende sang), Kirke (tiende sang), Sirenerne, Skylla og Charybdis samt solgudens kvæg (tolvte sang). Udvalget slutter med opgøret med bejlerne på Ithaka i toogtyvende sang.Jeg har valgt de sange, der udgør digtets rygrad: rejsen og hjemkomsten. Anden til fjerde sang er vigtige, men handler om Ithaka i heltens fravær. Jeg har samtidig bevaret begyndelsen og afslutningen, så udvalget stadig fungerer som en samlet fortælling.
Hvad har du særligt været opmærksom på i arbejdet med udvælgelsen og oversættelsen?
Jeg har især været opmærksom på gentagelserne. Odysséen udspringer af en mundtlig tradition, og de faste tilnavne og versformler er en vigtig del af digtets særpræg. Derfor har jeg oversat dem så ens som muligt hver gang. Samtidig har jeg valgt at bevare gentagelser, som nogle tekstkritikere betragter som senere tilføjelser. Hvor de ser fejl, ser jeg spor af digtets mundtlige oprindelse.
Mød forskeren
Marcel L. Lech er lektor i klassisk græsk og oldtidskundskab og tilknyttet Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber.