5 grunde til at give tegneserier en fast plads på børnenes boghylde

”Tegneserier er ikke rigtig litteratur!” Den opfattelse lever i bedste velgående - måske har du selv tænkt det. Men et nyt forskningsprojekt på SDU viser det stik modsatte: Tegneserier er rigtig gode til både at stimulere læselysten og styrke centrale læsefærdigheder hos børn.

Projektet Alle ord tæller, som SDU driver i samarbejde med DR og en række andre partnere, har til formål at styrke læselysten hos danske børn i alderen 1-14 år. Som en del af indsatsen lanceres kampagnen Tegneserier ER læsning, der tilbyder materialer, viden og inspiration til børn, forældre og lærere. Den tilknyttede forskning undersøger, hvordan børn i alderen 9-14 år faktisk læser tegneserier – ikke kun hvad de læser, men også hvordan de navigerer i tekst, billeder og layout.

Og der er gode grunde til at lade børn læse flere tegneserier. For tegneserier rummer et stort potentiale - både som  læsemotivation og læringsredskab. 

1. Tegneserier kan (gen)antænde læselysten

Danske børn mister lysten til at læse – især på mellemtrinnet, hvor læsning ofte forbindes med pligt og præstation. Det viser både nationale og internationale undersøgelser som PIRLS og PISA.

Men der findes genveje til læselysten. Ifølge videnskabelig assistent Anna Freund fra SDU kan tegneserier være én af dem.

- Mange børn kender og holder af tegneserier. Genren taler direkte til læseren gennem billeder, layout og tone, og det kan skabe en mere fri og åben læseoplevelse, siger hun.

Samtidig spænder tegneserier bredt i både form og indhold. De kan være lette og humoristiske, men også komplekse, dybe og sprogligt krævende – og de tilbyder mange forskellige universer. Det gør, at tegneserier kan appellere til børn med meget forskellige interesser og læsefærdigheder.

- Tegneserier er ikke løsningen for alle, men for nogle børn kan det netop være her, at læselysten får nyt liv, siger Anna Freund.

2. Tegneserier træner vigtige læsefærdigheder

Tegneserier har ofte ry for at være let underholdning, men genren stiller faktisk komplekse krav til læseren. I modsætning til traditionelle tekster fordeles meningen i tegneserier mellem tekst, billeder, layout og paneler, og læseren skal aktivt navigere i det hele.

Det gælder også læsemønstret, hvor tegneserier ofte leger med at bryde den traditionelle rækkefølge: fx en eksplosion, der fylder hele siden, eller scener der springer i tid og rum. Læseren må hele tiden finde vej og vurdere, hvad der skal læses først.

– Tegneserier kræver, at man tolker, dvæler og forestiller sig. Det er færdigheder, der ikke nødvendigvis styrkes i børns digitale mediebrug, hvor tempo og skimming dominerer, siger Anna Freund.

Nogle børn med stærke tekstfærdigheder kan overse vigtige visuelle detaljer og stemninger, mens børn med læsevanskeligheder ofte bruger billederne aktivt og fanger nuancer, andre misser. Det gør tegneserier til en inkluderende genre, der understøtter evnen til at afkode og forstå komplekse udtryk – en kompetence, der rækker langt ud over tegneseriens sider.

3. Tegneserier giver plads til ro og fordybelse

I modsætning til den lineære læsning, børn oftest møder i skolen, inviterer tegneserier til en mere rytmisk og fragmenteret læsning – i spring, stop og tilbageblik. Det skaber naturlige pauser i læsningen og kræver, at læseren tolker og forestiller sig det, der ikke er illustreret direkte.

– Pauser i læsningen er ikke forstyrrelser, men afgørende for refleksion og kritisk tænkning, siger læse- og kognitionsforsker Sarah Bro Trasmundi fra SDU.

Hun peger på, at pauser ikke er forstyrrelser, men en forudsætning for refleksion, forestilling og kritisk tænkning. Det er i pausen, at læseren kan bearbejde, forestille sig og engagere sig kritisk i det læste. Trasmundi fremhæver, at læseundervisningen i høj grad er præget af idealer, der træner børn i at læse med fart – ikke med fordybelse.

Tegneserier træner ikke kun afkodning, men også forestillingsevne, overblik og kritisk tænkning. Det giver plads til fantasi, fortolkning og kreativ tænkning – kompetencer, som er afgørende i et samfund, der efterspørger fleksibilitet og kritisk sans.

4. Tegneserier styrker empati og indlevelsesevne

I tegneserier læser man ikke kun det, der står i taleboblerne. Ansigtsudtryk, kropssprog, gestik og billedbeskæring fortæller ofte det, som ikke bliver sagt i teksten. Det betyder, at læseren hele tiden inviteres til at lægge mærke til både indre og ydre dialog hos karaktererne – og her kan der opstå et rum for at opdage nye måder at forstå følelser, stemninger og relationer på.

Ph.d.-studerende Sussanne Hangård Vendelbo forsker i neurodivergente børns læsning – med særligt fokus på autistiske børn og ADHD-børn, fremhæver den japanske mangastil som særligt inkluderende.

– Manga bruger tydelige visuelle koder og eksplicitte udtryk, som gør det lettere for børn med fx autisme eller ADHD at afkode følelser og spejle sig i karaktererne, siger hun.

- De grafiske symboler – som en blå dråbe over ansigtet, der signalerer pinlighed, eller et lyn, der signalerer vrede – gør følelser synlige og tilgængelige for børn, der har svært ved at identificere sig med neurotypiske karakterer i traditionelle bøger eller som kæmper med social afkodning. Det giver dem en indgang til læsningen og en mulighed for at træne empati og forestillingsevne, forklarer Sussanne Hangård Vendelbo. 

Selvom manga i særlig grad kan støtte neurodivergente læsere, gør dens visuelle klarhed og følelsesmæssige tydelighed den relevant for en bred og mangfoldig læseskare.

5. Tegneserier skaber inkluderende læsefællesskaber

En af tegneseriernes store styrker er, at de kan noget forskelligt for forskellige læsere. I deres undersøgelser har forskerne mødt både børn med og uden læsevanskeligheder, der engagerer sig i tegneserielæsning. Nogle bruger billederne som støtte, andre som en ekstra dimension, og det åbner for et fællesskab, hvor forskellighed er en styrke.

Når børn læser tegneserier, bringer de deres egne erfaringer og interesser med ind i teksten. Nogle læser hurtigt hen over siderne, andre dvæler ved detaljer og stemninger. Nogle starter med billeder, andre med teksten.

– Netop derfor kan tegneserier spille en værdifuld rolle i udviklingen af de differentierede læsefællesskaber, som skoleklasser ideelt set bør rumme. Det handler ikke om, at tegneserier er lettere, men om at de giver plads til forskellige måder at læse på, siger Sussanne Hangård Vendelbo.

Når tegneserier anerkendes som en legitim og kompleks tekstform, nedbrydes det stigma, der ofte knytter sig til ”anderledes” læsning. Og når genren får lov til at være på lige fod med andre tekstformer – ikke kun som et pædagogisk værktøj, men som en legitim og kompleks læseoplevelse – sender det et vigtigt signal: At læsning ikke behøver at ses ens ud for alle. At det er muligt at være en engageret læser på flere måder.

- Tegneserier kan på den måde fungere som et fælles læserum, hvor børn med forskellige styrker og udfordringer mødes omkring en tekstform, der inviterer til variation og samtale, og som samtidigt styrke børns oplevelse af, at læsning kan være både relevant og sjovt, slutter hun.