Flugten fra folkeskolen skaber social skævhed
Flere og flere forældre vælger fri- og privatskoler frem for folkeskolen. Det skyldes blandt andet politiske rammer, der giver private skoler mulighed for at afvise elever med store faglige eller sociale udfordringer – en forpligtelse, som folkeskolen stadig har. Ifølge SDU-lektor Jakob Bøje skaber det en stigende social skævvridning i det danske skolesystem.
Mange forældre i Norden deler en grundlæggende lighedstanke: Det betyder ikke så meget, hvilken skole mit barn går på – det vigtigste er, at den ligger tæt på, og at barnet selv har lyst til skolen og har gode venskaber. Forældre værdsætter fællesskab og mangfoldighed blandt eleverne, viser forskning fra Jakob Bøje, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet.
Men udviklingen i forældrenes skolevalg herhjemme viser noget helt andet end SDU-lektorens fund. Flere og flere særligt velstillede familier med mellem- og højindkomster søger væk fra folkeskolen og diversiteten. I stedet tilvælger de fri- og privatskolerne, der har bedre forudsætninger for en god undervisning og en skoleklasse med børn, der minder om deres eget barn.
I dag går knap hver femte danske elev (18,8 % i 2023) på en fri- eller privatskole. For børn fra de rigeste familier er andelen steget fra 19,2 % i 2007 til 29,5 % i 2022.
Større fokus på barnets muligheder i livet
Nutidens forældre engagerer sig aktivt i deres børns skolevalg og ofte med fokus på, hvilke valg der kan gavne barnets fremtidige karriere.
Mens fri- og privatskoler tidligere primært blev valgt af ideologiske eller religiøse årsager, er det i dag i høj grad det faglige niveau, der trækker forældrene.
– Mange forældre føler sig usikre på fremtiden og vil ikke tage chancer med deres barns læring. Derfor vælger de det, de oplever som den sikreste faglige løsning, siger Jakob Bøje.
Han understreger, at private skoler selvfølgelig også kan have udfordringer i klasserne. Desuden kan elever, der ikke lever op til skolens faglige krav, risikere at blive smidt ud.
”Mange forældre føler sig usikre på fremtiden og vil ikke tage chancer med deres barns indlæring. Derfor vælger de det, de oplever som den sikreste faglige løsning
Social selektion og faglige forskelle
Fri- og privatskoler har i gennemsnit de højeste karaktergennemsnit. Det skyldes ifølge Jakob Bøje ikke kun skolernes indsats, men også at eleverne typisk kommer fra hjem med højere uddannelses- og indkomstniveau. Faktorer, der i sig selv giver bedre betingelser for læring, viser statistikkerne.
At fri- og privatskoler skoler kan afvise elever med særlige behov – både fagligt og socialt – har store konsekvenser for folkeskolen, som er forpligtet til at rumme alle slags elever, forklarer han.
– Hvis man kan sige nej til inklusionsbørn og elever med diagnoser, får man et mere roligt undervisningsmiljø og dermed bedre betingelser for højt fagligt niveau, siger Jakob Bøje.
Men det sætter gang i en negativ spiral. Her er de fire elementer:
Pres på stordriftsfordelen
-
Der er stordriftsfordele i folkeskolen i den forstand, at det er billigere pr. elev at drive skoler med mange elever og store klasser.
- Folkeskolerne får således sværere ved at få stordriftsfordele, når flere børn søger mod fri- og privatskolerne og der bliver færre børn i folkeskolen. Det bliver med andre ord dyrere pr. elev at drive folkeskolen. Hvis en større andel af eleverne i folkeskolen tillige har særlige behov, så bliver folkeskolen yderligere økonomisk presset.
- Det kan blive en negativ selvforstærkende spiral for folkeskolerne, i og med at et øget antal børn med særlige behov, mistrivsel, diagnoser eller lign. kan forringe undervisningskvaliteten, øge det gennemsnitlige udgiftsbeløb for den enkelte elev, som kan få endnu flere til at søge væk og skære yderligere på antallet af elever i folkeskolen og dermed stordriftsfordelen.
1. Krise i folkeskolen – mange forlader lærerjobbet
Når elever – og dermed ressourcer – flytter fra folkeskolen til privatskoler, og andelen af elever med særlige behov stiger, bliver lærernes undervisningsvilkår sværere.
Ydermere peger Jakob Bøje på tidligere politiske beslutninger og reformer, der har forringet lærernes arbejdsvilkår med f.eks. den målstyrede undervisningstilgang og afskaffelsen af lærernes forberedelsestid.
I dag forlader nyuddannede lærerjobbet på en folkeskole hurtigt. 20-25% er væk inden for det første år, mens knap halvdelen har forladt folkeskolen indenfor de første fem år.
I 2023 gik 26,5 % af ressourcerne i folkeskolen til elever med særlige behov - en stigning fra 23 % i 2019. Det stiller store krav til personalet og gør det sværere at rekruttere og fastholde personale, da der er færre midler pr elev.
Vilkårene resulterer i færre lærere der underviser i de fag, de er specialiserede i. Og så betyder det flere vikarer, som i dag udgør omkring en fjerdedel af bestanden i de offentlige lærerlokaler. Også på ledelsesniveau ses bevægelsen mod fri- og privatskolerne.
2. Svækket undervisningskvalitet
Et højt antal vikarer og lav kontinuitet i personalegruppen forringer undervisningen. Det rammer især elever med behov for stabilitet og støtte og dermed også hele klassens faglige niveau.
3. Forældres flugt kan forstærke problemerne
Hvis undervisningsmiljøet præges af uro og lav faglighed over en længere periode, begynder nogle forældre at søge væk – især dem fra ressourcestærke hjem. Når de forsvinder, bliver det endnu sværere at løfte niveauet i klassen.
Der opstår en social dynamik, hvor man vælger det, de andre vælger. Det gør fri- og privatskoler endnu mere attraktive og folkeskolen mere sårbar, hvis først enkelte elever begynder at flytte.
4. Økonomisk pres på folkeskolen
Færre elever betyder færre penge. En folkeskole modtager ca. 90.000 kr. pr. elev årligt – penge, der forsvinder med eleven.
Hvis en skole modtager to elever med behov for specialundervisning, kan det koste op mod 300–400.000 kr. ekstra pr. barn. Disse udgifter kan hurtigt tømme skolens budget.
”Politiske beslutninger har legitimeret den seneste tids skævvridning og sivning af elever og personale fra folkeskolen til fri- og privatskolerne.
Hvad kan og bør vi gøre?
Ifølge Jakob Bøje viser forskning, at et samfund er stærkest, når børn mødes på tværs af sociale og økonomiske skel. Og her har folkeskolen historisk spillet en nøglerolle som fællesskabsskabende institution eller enhedsskolen.
- Man bør se på denne tendens med alvor. Det er et politisk spørgsmål, hvor diverse elevsammensætninger, der skal være i klasselokalerne. Politiske beslutninger har legitimeret den seneste tids skævvridning og sivning af elever og personale fra folkeskolen til fri- og privatskolerne. Men politisk kan man også være med til at ændre tendensen tilbage, så folkeskolen kommer til at stå stærkere, siger Jakob Bøje.
- Mit gæt er, at tendensen med en stærkere privat skolesektor og en mere udfordret folkeskole vil fortsætte, hvis man ikke ændrer noget. Privatskolerne kan i princippet blive ved med at udvide, hvis der er den fortsat samme efterspørgsel fra nye elever og personale.
Koblingsprocenten - en omvendt Robin Hood?
-
En folkeskoleelev koster i gennemsnit omkring 90.000 kr. om året, og koblingsprocenten siger, at en kommune skal overføre 76% af det beløb (ca. 68.000 kr.) til fri- og privatskolerne for hver elev der går på disse skoler. Det er politisk besluttet i de årlige finanslove, hvor stor koblingsprocenten skal være. Og dermed også politisk besluttet, at koblingsprocenten overhovedet skal eksistere.
- Selvom det overordnede beløb, man bruger pr folkeskoleelev er steget de seneste år, så presser det øgede antal børn med behov for særlig støtte folkeskolernes og kommunernes økonomi. Kommunerne mærker også et pres, fordi der er en demografisk udfordring med flere ældre, og der skal prioriteres hårdt i de kommunale budgetter.
- Den høje koblingsprocent giver ifølge Jakob Bøje middelklassefamilier en økonomisk mulighed for at have børn på fri- eller privatskoler. Han vil dog argumentere for, at koblingsprocenten fungerer som en form for omvendt Robin Hood, der sender flere penge fra folkeskolen og til de overvejende rige og mere velstillede på fri- og privatskolerne. Og at tilskuddet måske slet ikke burde være der.
Giv lærerne bedre vilkår
Den nye folkeskolereform har ifølge Jakob Bøje nogle gode initiativer med mere frisættelse af og autonomi til lærerne, men han mener, man bør sørge for endnu bedre vilkår til folkeskolerne.
- Det er essentielt, at man får skabt nogle gode rammer for ledere og lærere, så de får lyst til at blive på skolen i lang tid, hvis spiralen skal vendes og folkeskolen skal løftes. Kvantitativ forskning har kigget på sammenhængen mellem elevernes afgangskarakterer og forskellige parametre, herunder skolens ledelsesstil. Den klart vigtigste forudsætning for trivsel og et højt fagligt niveau hos eleverne er lærerne.
- Så man bør klart starte der med bedre rammer, slutter han.
Mød forskeren
Jakob Bøje er ansat på Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på SDU som lektor. Hans forskningsfelt kredser om lærere, pædagoger og andre faggrupper med afsæt i professions- og uddannelsessociologi.
