H.C. Andersen har brug for et løft

Hans eventyr læses over hele verden, men H.C. Andersen-forskningen har brug for investeringer i bl.a. digitalisering og tidssvarende oversættelser, hvis Andersens værk fortsat skal være relevant. 12. december holder SDU høring på Christiansborg om, hvad Danmark vil med H.C. Andersen.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 08-12-2018

Af Susan Grønbech Kongpetsak suko@sdu.dk

H.C. Andersen er Danmarks store litterære ikon, og hans kunst - særligt eventyrene - sætter fortsat Danmark på verdenskortet. Samtidig er hans fortællinger indbygget i mange af de værdier og holdninger, der er selvfølgelige for os i dag.

Men H.C. Andersen har brug for et løft, der kan sikre en tidssvarende national og international formidling af Danmarks store digter

I dag forskes der i H.C. Andersens værk, liv og betydning på SDU og Odense Bys Museer. Men inden for den nuværende ramme er det vanskeligt at løfte en række vigtige men ressourcekrævende områder af H.C. Andersen-forskningen.

Et nationalt ansvar

Eksempelvis digitalisering af de store skatte af manuskripter og udkast fra H.C. Andersens hånd, som i dag ikke er tilgængelige for forskere og læsere, samt oversættelser til de store internationale sprog.

- For mig at se er H. C. Andersen et nationalt ansvar, og vi risikerer, at han mister relevans både nationalt og internationalt, hvis ikke han formidles mere tidssvarende. Der er brug for et større løft, hvis H.C. Andersen fortsat skal være et centralt ikon for Danmark, siger Johs. Nørregaard Frandsen, der leder H.C. Andersen Centret på SDU.

For mig at se er H.C. Andersen et nationalt ansvar, og vi risikerer, at han mister relevans både nationalt og internationalt (..) hvis ikke Andersen formidles mere tidssvarende

Johs. Nørregaard Frandsen, professor og leder af SDU’s H.C. Andersen Center

Forskningen i både N.F.S. Grundtvig, Søren Kierkegaard og Kaj Munk er allerede på finansloven med årlige millionbevillinger, og nu skal det undersøges, om ikke forskningen i og formidlingen af H.C. Andersens værk skal forvaltes på samme vis.

Derfor inviterer SDU, Odense Bys Museer og H.C. Andersen Fonden 12. december til høring i Fællessalen på Christiansborg som spørger: Hvad vil Danmark med H.C. Andersen?

Under høringen taler bl.a. kulturminister Mette Bock, direktør i VisitDenmark, Flemming Bruhn, Generalkonsul Anja Villefrance fra Guangzhou Generalkonsulat i Kina, Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, SDU’s rektor Henrik Dam og leder af H.C. Andersen Centret, Johs. Nørregaard Frandsen.

Professor Johs. Nørregaard Frandsen

Politisk interesse

Allerede forud for høringen er der landspolitisk interesse for at sikre en stærk formidling af H.C. Andersen både i Danmark og internationalt:

- H.C. Andersen er Danmarks største litterære ikon, og hans eventyr spiller stadig en fundamental rolle i dannelsen af både børn og voksne i Danmark i dag. Samtidig er H.C. Andersen også Danmarks måske største internationale kendemærke, der over hele verden præger mange børns forståelse af grundlæggende forhold som ret og uret, hovmod, respekt for det enkelte menneske mm.

- Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at H.C. Andersens forfatterskab til stadighed formidles stærkt såvel i Danmark som internationalt, siger Mogens Jensen, Socialdemokratiets kulturordfører.

Det er vigtigt, at vi sikrer, at H.C. Andersens forfatterskab til stadighed formidles stærkt såvel i Danmark som internationalt

Mogens Jensen, Socialdemokratiets kulturordfører

Det synspunkt deler Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, der har inviteret inden for på Christiansborg til høringen ”Hvad Danmark vil med H.C. Andersen”.

- H.C. Andersens betydning for Danmark kan ikke overvurderes. Han er vores mest kendte dansker, og hans digtning hører til verdenslitteraturen. Derfor bør det være en national opgave at forvalte hans arv og ikke en enkelt kommunes opgave. Byen Weimar i Tyskland er jo heller ikke alene om det med hensyn til Goethe, siger han.

Fakta

Områder inden for H.C. Andersen-forskning, der har brug for investeringer:

  • Digitalisering af de store skatte af manuskripter og udkast fra H. C. Andersens hånd, som i dag ikke er tilgængelige.
  • Sikre tidssvarende og forskningsbaserede oversættelser af H.C. Andersen på de store internationale sprog.
  • Fortsætte det omfattende arbejde i projektet ’mapping Andersen’ med at analysere H. C. Andersens vidt forskellige betydning i forskellige lande. 
  • Udvikling og udbredelse af undervisningsformer og -forløb, som sikrer udbredelse af H. C. Andersens værker og værdier til de næste generationer.

     

Læs mere

 

Mød forskeren

Johs. Nørregaard Frandsen er professor og leder af SDU’s H.C. Andersen Centret. Han forsker i bl.a. H.C. Andersen i interkulturelt perspektiv og litteraturhistorie.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies