Fire NAT-forskere får støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 558 mio. kr. til 182 forskningsprojekter gennem virkemidlet ’DFF-Forskningsprojekt1’, som støtter den frie, nybrudsskabende forskning. Bevillingerne går til dygtige forskere, som hver har fået op til 2,5 mio. kr. til at forfølge deres forskningsidéer.

På SDU har syv forskere fået bevillinger, heraf fire på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Følgende naturvidenskabelige forskere har fået støtte: 

Melih Kandemir, datalog og lektor

på Institut for Matematik og Datalogi har modtaget 3.162.240 kr. til et projekt om kunstig intelligens: Trustworthy Generalist Agents via Latent Reinforcement Learning. 
Moderne generative AI (GenAI) systemer som Sora og Gemini er i stand til at udføre en bred vifte af kognitivt krævende opgaver med præstationer på næsten menneskeligt niveau. Disse opgaver omfatter blandt andet rejseplanlægning, tekstresumé og generering af visuel scene. Vi hævder, at kunstig generel intelligens (AGI) allerede er opnået inden for sådanne informationsbehandlings- og skabelsesdomæner. Den næste store udfordring for AI bliver udviklingen af generalistagenter – GenAI, der kan agere, såsom humanoide personlige assistenter – som løbende forbedrer deres evner gennem hele deres levetid. Vi hævder, at sådanne generalistiske agenter ikke vil opstå blot ved at fodre GenAI-systemer med forbedret regnekraft og endda store data aggregeret fra eksisterende databaser. I stedet kræver det indsamling af enorme mængder data fra robotter, mens de er i virkelig handling og i tæt kontakt med deres brugere. Dette kræver, at de læringsalgoritmer, der bruges af disse agenter, er både kraftfulde og troværdige. Dette projekt vil undersøge, hvordan disse konkurrerende mål systematisk kan kompromitteres ved at kombinere teoretiske og anvendte maskinlæringsværktøjer. Det vil også levere en prototypisk implementering af generalistagenter for at evaluere resultaterne og inspirere fremtidig forskning om sådanne grundlæggende spørgsmål om AI. Potentielle applikationer er ældrepleje af personlige assistenter, bærbar robotteknologi til rehabilitering og medicinudlevering med mikrorobotter.

Manuel Meyer, fysiker og lektor

på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci har modtaget 3.168.000 kr. til et projekt om mørkt stof: Realizing Ultra-low Backgrounds for Cryogenic Single Photon Detectors for Axion Dark Matter Searches.
At detektere mørkt stof (MS) partikler, som menes at udgøre mere end 80 % af al stof i universet, forbliver et af de mest fundamentale problemer i fysikken. En af de mest lovende MS partikelkandidater er axionen, som kan påvises i højpræcisionseksperimenter, der er langt mindre end partikelacceleratorer, gennem en sjælden proces hvor axioner omdannes til elektromagnetisk stråling i et stærkt magnetfelt. Et eksempel er såkaldte “lys-gennem-en-væg”-eksperimenter, hvor kraftige lasere sendes gennem et magnetfelt. Nogle af laserens fotoner omdannes til axioner, som krydser en lys-tæt barriere og omdannes tilbage til fotoner i et magnetfelt på den anden side. Vi forventer, at denne konvertering kan producere omkring én foton om dagen, hvilket kræver detektorer med høj effektivitet og meget lav baggrundsstøj. Dette krav kan potentielt opfyldes af enkeltfoton-detektorer, der opererer ved temperaturer under -271 ºC. Mit mål er at reducere baggrunden i sådanne detektorer til rekordlave niveauer, så de kan anvendes i eksperimenter, der skal søge efter axioner. For at nå dette mål vil vi udvikle et optisk filter, der kan filtrere fotoner med den forkerte bølgelængde fra, og som kan fungere ved meget lave temperaturer. Et sådant filter vil have anvendelser i andre axion eksperimenter som axion interferometere og ud over MS-forskning, for eksempel inden for kvanteinformationsteknologi.

James McPherson, kemiker og adjunkt

på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci har modtaget 3.162.240 kr. til et projekt om bæredygtig teknologi: Metal–organic hydride frameworks for multi-electron reductions.
Reduktionsreaktioner baseret på overførsel af mere end en elektron til et molekyle vil spille en vigtig rolle i den grønne omstilling til bæredygtige teknologier. Ofte er disse reduktionsreaktioner afhængige af hydrogengas, der kan fremstilles direkte, og uden udledning af carbondioxid, gennem elektrolyse af vand. Dog er høje temperaturer og tryk nødvendige for effektivt at applicere denne teknologi på en industriel skala og desuden er effektiv transport af brændstof på gasform stadig en stor udfordring. Dette projekt er inspireret af naturens strategi, hvor organiske molekyler (redox co-faktorer) bliver brugt i stedet for hydrogengas, til at opbevare, transportere og implementere reducerende ækvivalenter i multi-elektron redoxreaktioner. Syntetiske modeller af naturens redoxaktive co-faktorer (organiske hydriddonorer) vil blive immobiliseret i porøse 3D-materialer, baserede på organiske ligander og metalioner. Forankringen af de organiske hydriddonorer i de porøse 3D-materialer vil skabe veldefinerede redox-aktive mikromiljøer, hvor det vil være muligt at opnå reaktivitet og selektivitet der er uopnåelig i homogene opløsningsreaktioner, hvor den 3D-supramolekylære orden er fraværende. Disse mikromiljøer vil blive designet til facilitering af hydridoverførsler til små molekyler, for eksempel carbondioxid eller dioxygen, der enten er skadelige eller har lav-værdi. Via disse reaktioner kan værdifulde kemikalier så som methanol eller hydrogenperoxid selektivt fremstilles.

Nils Færgeman, molekylærbiolog og professor

 på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi har modtaget 3.168.000 kr. til et projekt om type 2-diabetes: From exercise to molecule: deciphering the actions of exercise-induced metabolites in metabolic health.
Motion er en af de mest effektive måder at forebygge og behandle type 2-diabetes på. Alligevel ved vi stadig forbløffende lidt om, hvad der sker på det molekylære plan, når vi træner. I dette projekt vil vi undersøge metabolitten hydroxyphenyllaktat (HPLA), som vi har opdaget stiger, når mennesker træner hårdt, og som hænger sammen med bedre insulinfølsomhed. Vi har også set, at HPLA kan forbedre blodsukkerkontrollen hos mus, selv uden motion. Projektet vil afdække, hvordan HPLA virker i kroppen: Hvilke signalveje det aktiverer, hvilket væv det dannes i, og hvilken præcis kemisk form der er den aktive. Vi vil også forsøge at finde den receptor i kroppens celler som binder og medierer HPLA til at påvirke stofskiftet. På sigt kan vores resultater åbne for nye behandlingsmuligheder, især for mennesker der har svært ved at være fysisk aktive. Med andre ord: Vi vil forsøge at udnytte kroppens egne signalstoffer til at fremme sundhed på nye måder.

Ca. 10 pct. af ansøgerne har fået støtte 

- Fri forskning er en investering i fremtidens erkendelser. Det er her, de overraskende gennembrud begynder i forskernes egne spørgsmål. Det er virkelig en stor dag, når så mange nye, stærke forskningsidéer får mulighed for at prøve, om vingerne kan bære, og vi er stolte over at kunne give den mulighed,” siger Søren Serritzlew, bestyrelsesforperson for Danmarks Frie Forskningsfond.

’DFF-Forskningsprojekt1’ er det virkemiddel med det højeste antal årlige bevillinger til fri og forskerinitieret forskning, og det er etableret for at give forskere mulighed for at prøve eller udvikle deres bedste forskningsidéer.

Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget i alt 1.801 ansøgninger til DFF-Forskningsprojekt1. Der er uddelt 558,3 mio. kr. til 182 projekter. Succesraten er 10% målt på antal ansøgninger. 'DFF-Forskningsprojekt1' løber typisk over tre år, og skal gennemføres inden for en økonomisk ramme på op til 2.500.000 kr. ekskl. overhead.