Skip to main content

Stop-Arvæv-Studiet

Rifaximin studiet undersøger om det tarmvenlige antibiotikum Rifaximin ved at påvirke bakterierne i tarmen kan bedre tarmfloraen, og dermed stoppe dannelsen af arvæv i leveren hos folk med leversygdom relateret til overforbrug af alkohol.

Af Nikolaj Torp, , 14-12-2020

EFFEKT AF ALKOHOL PÅ LEVER OG TARM
Det er alment kendt, at alkohol kan skade leveren og langvarigt overforbrug kan føre til dannelse af store mængder arvæv i leveren (skrumpelever). Ny forskning viser at indtagelse af alkohol, især over længere perioder og i større mængder, ændrer sammensætningen af bakterier i tarmen og nedsætter tarmens evne til at være en effektiv barrier mellem leveren og tarmens bakterier. En ændret tarmflora og nedsat barrierefunktion er medvirkende til at folk over tid ophober arvæv i leveren og i sidste ende får skrumpelever.
 
HYPOTESE OM RIFAXIMIN
Rifaximin er et tarmvenligt antibiotikum, der har været kendt igennem mange år, og som benyttes mod rejsediarré og leverkoma. Vores hypotese er, at Rifaximin over tid vil kunne genskabe en normal tarmflora og genopbygge tarmen, som effektiv barrier mellem leveren og tarmens bakterier. På denne måde håber vi, at man kan stoppe dannelsen af arvæv i leveren, og på den måde hindre udviklingen af skrumpelever.

STUDIEDESIGN
Studiet er et lodtrækningsstudie, hvor halvdelen af deltagerne får aktiv medicin, mens den anden halvdel får placebo (kalkpiller). Hver deltager gennemgår behandlingen over 1 1/2 år, hvor der skal tages en pille hver morgen og aften. Der vil ved start og slut i studiet blive taget en vævsprøve af leveren for at se effekten af projektmedicinen. Undervejs vil der løbende blive taget blodprøver, og der vil være samtaler med projektsygeplejersker hver anden måned igennem hele studiets løbetid.

“Anti-fibrotic and molecular aspects of rifaximin in alcoholic liver disease: A random-ized placebo controlled clinical trial” (engelsk, VEK)
”Effekten af antibiotika på arvæv i leveren” (dansk)

Videnskabsetisk ID-nummer: S-20140078
Datatilsynets ID-nummer: 18/52857
EudraCT-nummer: 2014-001856-51
Startdato for studiet: 1/9-2014
 
  • Innovationsfonden (tidl. Højteknologifonden)
  • EU Horizon 2020 (GALAXY projektet bevillingsnr. 668031)
  • OUHs Frie Forskningsmidler
  • A.P. Møller Fonden
  • Toyota Fonden
  • Knud og Edith Eriksens Mindefond
  • Novo Nordisk Fonden (MicrobLiver Challenge Grant, NNF15OC0016692)
 
Studiet er stadig i gang. Vi vil dele resultaterne så snart de er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.

Studiet er støttet af følgende:

  • Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi ,Odense Universitetshospital, Odense, Danmark. Udfører løbende analyser af blodprøver taget i forbindelse med deltagers kontrolbesøg.
  • Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital,  Odense, Danmark. Vurderer vævsprøver fra leveren taget før opstart i studiet og efter endt behandling med projektmedicinen.
  • Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CMBR),  Københavns Universitet, Danmark. Undersøger genetik, betændelsesprodukter i blodet, og stofskiftehormoner. Desuden koordinerer CBMR hvordan samtlige prøver og data fordeles mellem de forskellige partnere. CBMR arbejder også på matematiske metoder til at samle store mængder data fra mange forskellige målinger, for at forstå det fulde sygdomsbillede.
  • Biomedical Research Foundation Academy of Athens, Athen, Grækenland. Undersøger hvordan gener bliver reguleret af microRNA.
  • Steno Diabetes Center Copenhagen,  Danmark. Undersøger stofskifteprodukter og fedtstoffer i blod, lever, urin og afføring.
  • Nordic Bioscience A/S,  Danmark. Måler såkaldt ”protein fingerprinting”, en metode til at undersøge nydannelse og fjernelse af arvæv i leveren.
  • Laboratorium for leverfibrose og portal hypertension, Goethe Universitet, Frankfurt, Tyskland; og European Foundation for the Study of Liver Failure (EFCLIF), Barcelona Universitet, Spanien.  Foretager dyrestudier for at be- eller afkræfte sygdomsmekanismer i mennesker. Desuden koordinerer EFCLIF EU projektet Microb-Predict.
  • Novo Nordisk Center for Proteine Research, Københavns Universitet, Danmark og Max Planck Institute of Biochemistry, Department of Proteomics and Signal Transduction, München, Tysk-land. Måler æggehvidestoffer (proteiner) i blodet og leveren. 
  • Norgine Denmark,  Danmark. Producerer og leverer projektmedicinen der indgår i studiet. 
  • Sygehusapotek Fyn, Odense, Danmark. Pakker og modtager projektmedicinen fra Norgine Denmark. 
  • GCP-enheden ved OUH, Odense, Danmark. Monitorer samt får sikkerheds- og hændelsesrapporter fra studiet.
  • European Molecular Biology Laboratory, EMBL, Heidelberg Universitet, Tyskland. Måler mikrobiomets (tarmfloraens) sammensætning og aktivitet i afføringsprøver; samt genaktiviteten i blod (RNA). Desuden samler og opbevarer EMBL data fra analyser af biobankprøver hos partnere i forskningssamarbejderne GALAXY og MicrobLiver i et fælles ’datahub’. EMBL arbejder også på matematiske metoder til at samle store mængder data fra mange forskellige målinger, for at forstå det fulde sygdomsbillede.
  • Afdeling for Sundhedsøkonomi, Oslo Universitet, Norge.  Undersøger sundhedsøkonomien ved nye diagnostiske tests og nye behandlinger ved alkohol-relateret leversygdom.
  • Laboratory of Viral Metagenomics, University of Leuven. Undersøger sammensætning og funktion af virus i tarmen.
Studieansvarlig læge

Mads Bastrup Israelsen

Mail

Redaktionen afsluttet: 14.12.2020