Længe Leve - et familiestudie

4. besøgsrunde 2026-2030

Vi er nu i gang med den fjerde runde af vores dataindsamling. Vi regner med at besøge cirka 900 familiemedlemmer fra tre generationer. Vi fortsætter den årlige opfølgning med spørgeskemaer før og efter vores besøg.

Hvorfor lever nogle mennesker længere og med bedre helbred end andre?

Det er netop det, vi undersøger i Længe Leve – et familiestudie (The Long Life Family Study, LLFS), som er et dansk-amerikansk familiestudie om sund aldring. Studiet tager udgangspunkt i familier, hvor mindst to søskende er blevet mindst 90 år. Disse søskende kalder vi ”længelevere”. I det samlede dansk-amerikanske LLFS-studie deltager omkring 5500 personer fordelt på 539 familier. Ved at se på gener, kroppens biologi, livsvilkår og livsstil hos længeleverne og deres familier og sammenligne dem med andre familier, forsøger vi at finde svar på, hvad der giver et langt liv med godt helbred. Overordnet set prøver vi at forstå, hvorfor nogle familier klarer sig bedre end andre, for hvis vi kan få indsigt i det, kan denne viden komme fremtidige generationer til gavn og hjælpe flere med at få et langt liv med godt helbred.

Baggrunden for studiet

Længe Leve - familiestudiet begyndte i 2004 som et samarbejde mellem flere amerikanske universiteter og Syddansk Universitet i Odense. I Danmark har vi fulgt familierne gennem flere besøgsrunder. Først deltog de længelevende søskende, nogle af deres børn og ægtefæller; fra tredje runde også nogle af børnebørnene. Siden første besøg har vi fulgt knap 1500 danske deltagere. Aktuelt følger vi ca. 760 personer fra 76 familier. Studiet har siden begyndelsen været støttet af den amerikanske forskningsstyrelse, The US National Institutes of Health (NIH), og vi har nu modtaget en ny bevilling fra dem, som gør det muligt at fortsætte og udvide studiet. Vi kan både invitere tidligere deltagere igen og inkludere nye familier fra Danmark. Samtidig udvides studiet i USA med inddragelse af afroamerikanske familier.

Hvorfor følger vi familierne over tid?

Familierne i studiet er kendetegnet ved at have mange medlemmer, der lever længe og har et godt helbred. Vi ønsker at undersøge, om der er særlige genetiske eller miljømæssige forhold i familierne, som kan være med til at forklare den sunde aldring. Det er vigtigt at studere mennesker, der bliver meget gamle, men vejen til et langt liv er mindst lige så interessant. Derfor følger vi også børn og børnebørn, uanset hvor i livet de er. Den sunde aldring formes gennem hele livet. Ved at studere familier på tværs af generationer kan vi blive klogere på, hvordan gener, livsstil og miljø tilsammen påvirker vores helbred og levealder. For at forstå den gradvise udvikling i disse processer følger vi deltagerne år efter år gennem spørgeskemaer og opfølgning. Vi undersøger blandt andet, hvordan funktionsevne, helbred og trivsel udvikler sig, og om familiemedlemmer adskiller sig fra ægtefæller og den øvrige befolkning. Familierne er meget forskellige i størrelse – fra ganske få til over 100 familiemedlemmer, som bor over hele landet. Vi er meget taknemmelige for den store opbakning og det engagement, familierne viser ved at blive i studiet i mange år.

Hvorfor undersøger vi også ægtefæller i studiet?

I begyndelsen inddrog vi ægtefæller som en sammenligningsgruppe. Lidt overraskende viste det sig, at også studiets ægtefæller klarede sig bedre end jævnaldrende ægtefæller i baggrundsbefolkningen. Ved at undersøge både familier og ægtefæller kan vi blive klogere på, hvordan en fælles livsstil og et fælles miljø har betydning for den sunde aldring. Derfor er ægtefællers deltagelse i studiet også vigtig. Vi har undersøgt ægtefæller i de to ældste generationer.

Undersøgelsen 2006 til 2019:

Første besøgsrunde (2006-09) med ca. 1250 deltager blev udført i deltagernes eget hjem af vores sygeplejersker.

Undersøgelsen indeholdt:

• Spørgsmål om helbred, dagligdagens aktiviteter (ADL), uddannelse, arbejde, levevaner, personlighed (NEO-FFI), depressionssymptomatologi (CES-D), sygdomme, indlæggelser, medicinforbrug og selvvurderet helbred.
• Test af deltagerens fysiske formåen foregik ved: balanceøvelse, en øvelse hvor deltageren blev bedt om at gå en kort afstand og at rejse sig fra en stol, gribestyrke, måling af blodtryk og puls, lungefunktionsundersøgelse, måling af højde, siddehøjde, knæhøjde, armspændvidde, livvidde og vægt.
• Desuden indgik en række hukommelsesprøver: Mini Mental State Examination (MMSE), logisk hukommelse – umiddelbar og forsinket, talspændvidde – forlæns og baglæns, ordmobilisering samt tal-symbolerstatning.
• Fastende blodprøve med henblik på at måle blodsukker, kolesteroltal og en række andre biomarkører samt til at gennemføre studier af kendte arveanlæg samt af arveanlæg, der i fremtiden måtte vise sig at være af betydning for menneskets helbred og livslængde.

Anden besøgsrunde (2014-17) med 868 deltagere blev udført i deltagernes eget hjem af vores sygeplejersker.

Undersøgelsen indeholdt:

• Gentagelse af de spørgsmål, der kan forventes at ændre sig over tid, dvs. spørgsmål om helbred, sygdomme, medicinforbrug og funktionsevne.
• Gentagelse af de fysiske test fra 1. besøgsrunde.
• Gentagelse af hukommelsesprøverne fra 1. besøgsrunde med tilføjelse af Clock Drawing Test, Trail Making Test og Hopkins Verbal Learning Test.
• Desuden blev der tilføjet en ultralydsscanning af pulsårerne på halsen.
• Gentagelse af fasteblodprøverne fra 1. besøgsrunde.

Tredje besøgsrunde (2020-23) med 836 deltagere blev udført i deltagernes eget hjem af vores sygeplejersker.

Undersøgelsen indeholdt:

• Gentagelse af de spørgsmål, der kan forventes at ændre sig over tid, dvs. spørgsmål om helbred, sygdomme, medicinforbrug og funktionsevne.
• Gentagelse af de fysiske test fra 1. og 2. besøgsrunde.
• Gentagelse af hukommelsesprøverne fra 1. og 2. besøgsrunde.
• Ultralydsscanning af pulsårerne på halsen.
• Gentagelse af fasteblodprøverne fra 1. og 2. besøgsrunde.
• Omfattende spørgeskema om kostvaner.

Årlig opfølgning 2006-2030

Aldringsprocesserne er langsomme, og ændringer spores bedst over en periode på mange år. Vi følger derfor deltagerne via telefon eller brev én gang om året for at få belyst følgende spørgsmål: Bevarer man sine færdigheder? Hvor mange sygdomme og skavanker får deltagerne?

Godkendelser

Undersøgelsen er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité (S-VF 20030227) og Syddansk Universitet, Research & Innovation Organisation (SDU RIO), fortegnelses-nr.: 10 931.

Finansiering

Studiet finansieres af det amerikanske forskningsagentur National Institutes of Health, National Institute on Aging (NIH/NIA).

Kontaktpersoner: 

• Professor Kaare Christensen
• Projektkoordinator Anita Hagelskær
• Projektsygeplejerske Kirsten M. Rasmussen
• Projektsygeplejerske Gitte Bay Christensen