Hvad har vores studie vist indtil videre?
Familiestudiet har nu kørt i mere end 25 år. Resultaterne fra mere end 150 videnskabelige studier baseret på familiestudiet er publiceret i internationale tidsskrifter, og de mange års forskning tegner et tydeligt billede.
En oplagt forklaring kunne være, at familierne lever længere, fordi de kommer fra mere velstillede kår. Men analyser af blandt andet folketællingen fra 1916 viser, at de længelevede familier ikke adskiller sig fra andre familier i forhold til indkomst og socialklasse.
Når vi sammenligner længeleverne i studiet med jævnaldrende i befolkningen, ser vi, at de ikke blot lever længe; de har også færre sygdomme og bevarer deres funktionsevne længere, selv efter at være fyldt 100 år. Særligt bemærkelsesværdigt er en lavere risiko for demens sammenlignet med andre på samme alder.
De gode mønstre ses i de næste generationer. Børn og børnebørn af længeleverne har i gennemsnit færre kroniske sygdomme og lavere dødelighed end jævnaldrende fra andre familier. Det gælder på tværs af sygdomsgrupper. Samtidig tyder resultaterne på, at familiemedlemmerne ikke kun har lavere risiko for sygdom, men også klarer sig bedre, hvis sygdomme opstår. En del af forklaringen er, at f.eks. kræft opdages tidligere i forløbet.
Vi finder også en lavere forekomst af især tobaksrelaterede kræftformer. Det stemmer overens med, at deltagerne generelt har rapporteret mindre rygning end befolkningen som helhed. Det tyder på, at en sund livsstil spiller en rolle.
Ægtefæller bidrager også til billedet. De er sundere end andre sammenlignelige ægtefæller, hvilket understreger betydningen af en fælles livsstil og et fælles miljø i familier. Det kan være en af grundene til, at vi også ser, at børnebørnene klarer sig bedre allerede fra fødslen.
Mange deltagere har spurgt, om kost kan være en del af forklaringen. I den seneste besøgsrunde udfyldte deltagerne et omfattende kostspørgeskema. Når vi sammenligner direkte med andre danskere, finder vi ikke markante forskelle i den samlede kostkvalitet. Men når vi tager højde for blandt andet uddannelse, tyder resultaterne på, at familierne spiser sundere, end man ellers kunne forvente.
Analyser af blodprøver har identificeret genetiske markører, der blandt andet er forbundet med bedre kognitiv funktion og højere niveaueraf det gode kolesterol (HDL), som er kendt for at være forbundet med lavere risiko for hjertekarsygdom.
Samlet set peger resultaterne på, at både arv og miljø spiller en rolle. Det ser ud til, at man har gode kort på hånden, hvis man har en (bedste)forælder, der lever længe, og som har søskende, der også gør.
