Skip to main content
DA / EN

Hvordan er Medicinal Chemistry opbygget?

Kandidat i Medicinal Chemistry varer 2 år, og hvert studieår er opdelt i 2 semestre. Der er mulighed for udlandsophold og virksomhedssamarbejder i løbet af uddannelsen.

Herunder kan du se, hvordan studieforløbet ser ud. Ved studiestart i februar følger kandidatuddannelsen et lidt anderledes forløb, hvor 1. og 2. semester er byttet rundt.

Valg og muligheder

Allerede på 1. år af kandidatuddannelsen i Medicinal Chemistry har du mulighed for at forme din faglige retning gennem valgfag og konstituerende valgmoduler. Det giver bl.a. mulighed for at tage indgå i et tæt samarbejde med en virksomhed eller organisation i et virksomhedsprojekt.

På 2. år af uddannelsen udarbejder du dit specialeprojekt. Her kan du fordybe dig i et emne du er særligt interesseret i – hvad enten det er gennem tværfagligt arbejde, dybdegående forskning eller samarbejde med en virksomhed, hvor du bidrager til at løse konkrete udfordringer.

Der er flere muligheder for dig hvis du overvejer et udlandsophold som en del af din kandidatuddannelse, og vi hjælper dig med at finde det helt rigtige sted.

Du lærer rigtig meget af at være på udlandsophold. Det kan give dig et indgående kendskab til andre lande og kulturer, og det kan være med til at udvikle din personlighed. Det bliver en oplevelse for livet, hvis du vælger et udlandsophold.

På kandidatuddannelsen i Medicinal Chemistry anbefaler vi, at du tilrettelægger dit udlandsophold i dialog med en studievejleder eller den internationale koordinator. De kan hjælpe dig med at vurdere det rette tidspunkt for opholdet og give dig råd om valg af kurser i udlandet.

Hvis du ønsker at kombinere kandidatuddannelsen i Medicinal Chemistry med erhvervserfaring, kan du vælge et virksomhedsprojekt som valgfag på uddannelsens 2. semester.

Et virksomhedsprojekt er et velafgrænset projekt, som du gennemfører i samarbejde med en virksomhed eller organisation, hvor du indgår i arbejdspladsens dagligdag på lige fod med de ansatte medarbejdere. Her arbejder du med konkrete, praksisnære problemstillinger og anvender dine faglige kompetencer i en professionel kontekst.

På kandidatuddannelsen i Medicinal Chemistry vægter et virksomhedsprojektet 10 ECTS. Typisk er du i virksomheden på halv tid i 3 måneder, sideløbende med at du følger undervisningen i dine obligatoriske kurser på universitetet.

På kandidatuddannelsen i Medicinal Chemistry udarbejder du dit speciale på uddannelsens andet år. Specialet vægter 60 ECTS og udgør den afsluttende del af uddannelsen.

I specialet arbejder du selvstændigt med et emne, som du er med til at formulere. Her demonstrerer du din evne til at identificere, analysere og kritisk vurdere faglige problemstillinger på et solidt videnskabeligt grundlag.

Eksempel på skema

Herunder ser du et eksempel på hvordan et ugeskema kan se ud for en studerende på 1. semester af kandidatuddannelsen i Medicinal Chemistry. Undervisningstidspunkterne og arbejdsbelastningen kan variere fra uge til uge, og der kan som udgangspunkt være skemalagt undervisning på hverdage i tidsrummet 8.15-18.00.

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Kl. 8-10
Forelæsning
[konstituerende kursus i biologisk kemi]
Kl. 8-10
Holdundervisning
[Valgfag]
Kl. 8-11
Diskussion i studiegruppen om ugens undervisning
Kl. 8-9.30
Læse litteratur og tage noter
Kl. 10-12
Holdundervisning
[konstituerende kursus i biologisk kemi]
Kl. 10-13
Skrive på opgave med studiegruppen
Kl. 10-12
Læse litteratur på campus
Kl. 10-12
Forelæsning
[conversion class]
 
Kl. 12-14
Forelæsning
[Molecular Modelling]
Kl. 12-14
Læse litteratur på campus
 
Kl. 14-16
Holdundervisning
[valgfag]
Kl. 14-16
Holdundervisning
[Molecular Modelling]
Kl. 14-16
Forberede mundtligt oplæg
Kl. 10-12
Holdundervisning
[Spektroskopi]
Kl. 17-20
Arbejde på skriftlig aflevering
Kl. 16-19
Finde litteratur til opgave