Skip to main content
DA / EN

Adgangskrav

Du er kvalificeret til optagelse, hvis du har en relevant bacheloruddannelse.

Du opfylder adgangskravet, hvis du har en af følgende bacheloruddannelser:

  • Kemi
  • Medicinalkemi
  • Farmaci
  • Biokemi og molekylær biologi med særligt tilvalg i kemi (udbydes ikke længere)
  • Biologi med sidefag i kemi
  • Civilingeniør i Kemi og Bioteknologi (SDU), Kemi og teknologi (DTU) eller Kemiteknologi (AU, AAU)
  • Diplomingeniør i Kemi- og Bioteknologi (AAU, SDU), Kemi- og Bioteknik (DTU) eller Kemi (AU)

Du kan også søge om optagelse, hvis du har en tilsvarende bacheloruddannelse, der indeholder mindst 60 ECTS inden for kemi og mindst 25 ECTS inden for biokemi, molekylærbiologi, fysiologi, farmakologi eller lægemiddelformulering. Når du har søgt, vil studienævnet vurdere, om din uddannelse er adgangsgivende.

Bemærk, at ingen bacheloruddannelser giver retskrav til kandidatuddannelsen i Medicinalkemi.

Sprogkrav

Uddannelsen bliver undervist på engelsk. Hvis din bacheloruddannelse ikke er fra SDU, skal du dokumentere dine engelskkundskaber. Se krav til sprogkundskaber.

Udvælgelseskriterier

Der er et begrænset antal pladser på uddannelsen. 

Er der flere kvalificerede ansøgere, end der er pladser, udvælges ansøgere uden retskrav med udgangspunkt i et interview.

Interviewet vil tage udgangspunkt i ansøgers faglighed og relevant erfaring.

Som bachelorstuderende på SDU kan du søge om at følge op til 30 ECTS kandidatfag, selv om du ikke er helt færdig med din bacheloruddannelse - du kan dog kun få SU til bacheloruddannelsen. 

Du får tilladelsen, hvis du har de nødvendige faglige forudsætninger. Det er især afgørende, hvor langt du er i din uddannelse.  

Tjek om du opfylder betingelserne

Se hvilke betingelser du som udgangspunkt skal opfylde for at følge kandidatfag. Sæt dig ind i reglerne, inden du søger. Du skal nemlig angive i ansøgningen, om du lever op til betingelserne. Læs reglerne her. 

Hvis du tidligere har været optaget på uddannelsen, eller allerede er det, så kan der gælde særlige regler, når du søger om optagelse.

Find det scenarie, som passer til dig, og læs mere: Genindskrivning, overflytning og studieskift

Har du tidligere afsluttet en kandidatuddannelse?

Hvis du har afsluttet en kandidatuddannelse, kan du kun blive optaget på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledig plads på uddannelsen.

Læs mere om 'kandidatreglen' og muligheden for dispensation.

Har du afsluttet en anden videregående uddannelse?

Så længe du ikke har afsluttet en kandidatuddannelse, kan du frit søge ind på en ny uddannelse.