Ny rapport: Her er klimaudfordringerne i Region Syddanmark

Både godt og skidt.

Skal man sige det helt kort, er det sådan, det står til med klimaindsatserne i de 22 syddanske kommuner. Det kan man læse i en ny rapport, som forskere fra SDU.Resilience har udarbejdet sammen med forskere fra Aalborg Universitet og Roskilde Universitet for Region Syddanmark.

På mange områder er regionen rigtig fint med, konkluderer forskerne.

For eksempel vil Region Syddanmark i 2030 fortsat have reduceret regionens samlede udledninger af klimagasser med 71%, altså ét procentpoint mere end den nationale målsætning. I hvert fald hvis alle de grønne planer, som kommunerne har lagt, bliver til noget. 

Rapporten viser også, at næsten alle kommuner er begyndt at forberede sig på den stigende mængde vand, der kommer – både i form af ekstrem regn og i form af havvandsstigninger og stormfloder.

- Region Syddanmark har spillet en afgørende rolle i forhold til at styrke den lokale klimaindsats. Den har igangsat flere initiativer i regionen, som efterfølgende har fået betydning eller spredt sig på nationalt niveau. Og det er væsentligt, for mange af de klimaudfordringerne, vi står overfor, kan ikke løses på det enkelte rådhus, men kræver samarbejde på tværs af kommunegrænser, siger Clarissa Attombri fra SDU. Resilience.

- Nu er faklen givet videre til kommunerne og de andre aktører i Klimaalliancen, som skal sørge for at implementere de planer, der allerede er lagt, og adressere de problemer, som stadigvæk ikke er løst.

Intet fokus på tørke og hede

Der er dog også en del områder, hvor kommunerne i Region Syddanmark er meget langt fra at kunne sætte et flueben ved grøn omstilling og klimatilpasning.

Et af dem er modstandsdygtighed mod tørke og hedebølger. Det er der ingen af de 22 kommuner, som har sat klare og konkrete mål for at håndtere, selv om det vurderes til at blive et stigende problem.

- Tørke og hedebølger har traditionelt ikke været noget, vi forbandt med Nordeuropa, men det ændrer sig. Vi ser allerede nu længere tørkeperioder og flere ekstreme varmebegivenheder, siger Nicola Tollin, der er professor og leder af SDU.Resilience.

- Derfor er det vigtigt, at klimatilpasningsplaner ikke kun fokuserer på vand fra oven og fra kysterne, men også på manglen på vand og varmens påvirkning af sundhed, landbrug og bymiljøer.

Derudover er det ikke alle kommuner, som har beregnet omkostningerne ved klimaforandringer og de afledte ekstreme vejrhændelser, hvis man ikke handler i tide. Det er ellers, siger forskerne, et afgørende værktøj, hvis man vil motivere til klimahandling.

Landbrugets udledninger

En anden stor regional udfordring er landbruget. Eller det, der i forskerkredse kaldes for AFOLU (Agriculture, Forestry and Other Land Use), men som i Danmark og i denne sammenhæng primært dækker over dyrehold og dyrkede marker.

Det er for eksempel landbruget i kommunerne, som lige nu gør, at 2050-målet om klimaneutralitet ikke ser ud til at kunne nås. Fordi andre sektorer omstiller sig markant hurtigere, kommer andelen af regionens udledninger fra landbrug til at stige fra 41% i 2019 til 64% i 2050.

Forhåbningen er dog, at de igangværende grønne trepartsforhandlinger om omlægning af landbrugsjord til skov og vild natur vil ændre dette billede.

- Landbrugets udledninger er den største og mest stigende udfordring i Region Syddanmark, så det bliver afgørende, at den grønne trepart leverer reelle løsninger, siger Clarissa Attombri.Også i forhold til den grønne trepart er der dog masser af udfordringer, fastslår rapporten.

Forskerne mener blandt andet, at man er nødt til at lave et fælles regionalt kort over, hvor der er ledige jorder, og hvor der er behov for jorder, så man lettere kan planlægge for eksempel skovrejsning. Der er også behov for økonomiske instrumenter, der gør det muligt for kommunerne at regne ud, hvor meget det reelt koster at købe eller leje jord til klimaindsatser.

Forskerne anbefaler også, at man vejleder og hjælper landmændene, så de kan omstille deres bedrifter til at blive mere bæredygtige, og at man burde lave et nationalt certifikat for fødevarer fra regenerative og klimavenlige landbrug.

Du kan læse hele rapporten her.