Unge med psykose oplever bedring i hverdagslivets fællesskaber
Ny ph.d.-afhandling fra SDU viser, at unge finder mere håb og handlekraft i venskaber og kreative miljøer end i psykiatrien.
Unge med psykose oplever, at bedringen sjældent tager fart i psykiatrien. I stedet begynder de at finde fodfæste i hverdagsfællesskaber, venskaber og kreative miljøer. Her kan de være mere end deres diagnose og opdage nye måder at høre til på. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Syddansk Universitet.
Ida Storm, ph.d. i psykiatrisk sygepleje og forsker i Region Sjællands Psykiatriske Forskningsenhed og ved Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU, har undersøgt, hvordan unge selv beskriver deres vej mod bedring – og deres fortællinger peger tydeligt på, at fællesskab og identitet betyder mindst lige så meget som behandling og symptomlindring.
Et jordskælv i ungdomslivet
Når psykisk lidelse rammer i ungdomsårene, forstyrres en skrøbelig fase i livet, hvor identitet og tilhørsforhold er under opbygning. -For unge handler recovery også om at finde ud af, hvem man er, hvor man kan høre til, og hvad man tør forvente af fremtiden. Som en deltager i afhandlingen siger: Hvis voksne rammes af psykisk lidelse, har de brug for et skub videre, mens unge og teenagere falder, mens de stadig er ved at finde deres egne ben – og det kan gøre det svært for nogle at forstå, hvorfor de overhovedet skal leve, siger Ida Storm og fortsætter:
- Derfor kan psykiske lidelser føles som et jordskælv i livet, når de rammer i ungdommen. Det kan medføre grundlæggende tvivl om, hvem man er, hvem man kan blive og om livet nogensinde kan blive godt – ikke mindst fordi unge har relativt kort livserfaring at trække på.
Isolation forværrer – fællesskaber heler
Psykisk lidelse kan føre til social isolation, både fordi energien mangler, og fordi unge frygter stigmatisering. Ensomheden forstærker ofte mistrivslen.
- De unge bliver socialt isolerede, fordi psykisk lidelse rammer dem på deres sociale overskud, og fordi mange samtidig selv trækker sig af frygt for at blive stigmatiseret. Problemet er, at den ensomhed, som isolationen ofte medfører, forværrer lidelsen og kan føre til selvmordstanker, fortæller Ida Storm.
Mød forskeren
Ida Storm har lavet sin ph.d.-afhandling ved Institut for Regional Sundhedsforskning, hvor hun fortsat er gæsteforsker. Hun arbejder i Psykiatrien Region Sjælland.
Tre anbefalinger for at styrke unges mulighed for bedring ved psykisk lidelse
- Tænk vennerne med – både i behandlingsforløb og som en selvstændig ressource
- Understøt unges adgang til meningsfulde hverdagskontekster, hvor de kan deltage i eget tempo og på egne præmisser
- Samarbejd med de unge – både i behandling og i udviklingen af fremtidens psykiatri
Bedring spirer i unges meningsfulde hverdagsliv
Unge beskriver recovery som noget, der ofte tager fart uden for behandlingssystemet – i relationer og fritidsfællesskaber.
- Ifølge de unges fortællinger er det sjældent i psykiatrien, at de gør sig deres mest betydningsfulde recovery-erfaringer. Det sker langt oftere i venskaber eller interessebaserede fællesskaber, hvor de finder tryghed og anerkendelse. Her kan de prøve nye roller af og opleve, at dét, de bidrager med, er vigtigt. Og det tror jeg, at alle mennesker har brug for, siger Ida Storm.
- Positive erfaringer som disse giver fornyet håb for fremtiden, og det er helt afgørende for unges recovery. I psykiatrien kan vi arbejde med at støtte, at unge finder sådanne veje til gode hverdagsliv.
Venskaber som nøgle til unges recovery
De unges fortællinger peger på, at deres venskaber har afgørende betydning for bedring:
- Venskaber kan være vigtige for unges recovery på forskellige måder. Nogle finder tryghed og forståelse i nære, langvarige relationer til venner, der er livsvidner. Andre finder et tilhørssted og udvikler identitet i vennegrupper, hvor de kan dyrke en hobby i fællesskab.
- Nogle gange overlapper de to former for venskaber, og de har begge stor betydning for unges recovery – fordi unge netop udvikler sig i samspil med andre, fortæller Ida Storm.
Samtidig kan ulige forventninger til venskaber eller tidligere erfaringer med afvisning forstærke følelser af isolation og værdiløshed hos unge med psykiske lidelser.
For nogle unge kan det være lettere at skabe og opretholde venskaber online, hvor det føles mindre sårbart at blive afvist. Trods venskabernes store betydning bliver venner sjældent inddraget i psykiatrien:
- At inddrage venner og understøtte venskaber er et uopdyrket og oplagt indsatsområde i psykiatrien. Men det er fortsat en udfordring at inddrage vennerne på en måde, der reelt støtter de unge. Det kan vi kun udvikle ved at samarbejde med de unge om hvordan det gøres bedst, siger Ida Storm.
Fantasiens rum skaber virkelige fremskridt
De fleste unge i projektet fandt støtte og styrke i kreative miljøer og fællesskaber – særligt dér, hvor ungdomslivets præstationspres blev sat på pause, og hvor der var plads til at eksperimentere med nye identiteter.
- De unge fremhævede erfaringer med recovery i det, man kan kalde ‘imaginære virkeligheder’, som for eksempel rollespil, teater eller online gaming. Man kan måske sammenligne det med glatbanekørsel, når man skal lære at køre bil: muligheden for at agere i en anden slags virkelighed. I de imaginære virkeligheder kan man prøve sig selv af, skabe relationer, opbygge evner og gøre sig erfaringer – uden at fælden klapper, som hvis man dumper en eksamen, dropper ud af en uddannelse eller bliver afvist af vennerne.
- I sådanne imaginære virkeligheder kan unge opbygge positive erfaringer, som ruster dem til voksenlivets krav. Det kan gøre det lettere at finde veje til et meningsfuldt liv som ung voksen, på trods af psykisk lidelse, afslutter Ida Storm.
Metoden: De unges fortællinger i centrum
Afhandlingen bygger på tre kvalitative studier: et internationalt litteraturstudie (en metaetnografi) og to interviewundersøgelser med seks unge mellem 23 og 32 år, der tidligere har været i behandling hos OPUS – et landsdækkende psykiatritilbud til unge med psykose.
Forskningen har taget afsæt i de unges egne erfaringer og livsfortællinger. Det har åbnet for nye forståelser af, hvad recovery betyder – som noget, der ikke kun sker i individet, men især i relationer, fællesskaber og hverdagsliv.
Afhandlingen kombinerer sundhedsvidenskab og ungdomssociologi – en sjælden, men frugtbar tilgang, fordi den tager højde for de særlige vilkår og udfordringer, unge står i. Særligt begrebet belonging – følelsen af at høre til – står centralt i analysen.