Vores forskning skaber værdi for og med samfundet

Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab er et af to institutter på Det Humanistiske Fakultet og dækker forskning inden for biblioteksvidenskab, design, filosofi, informationsvidenskab, medievidenskab, organisatorisk kommunikation, sprogtilegnelse, uddannelsesvidenskab og webkommunikation. Instituttet er præget af en faglig mangfoldighed og huser stærke forskningsmiljøer med både monofaglige og tværdisciplinære profiler.

Instituttets forskning skaber værdi for og med samfundet ved på mange forskellige felter at bidrage til forståelsen af mennesket og dets rolle i verden; i relation til viden, erkendelse, værdier, dannelse, uddannelse, de genstande, vi omgiver os med, den teknologi og de medier, vi interagerer med. 

Instituttets forskere identificerer og adresserer proaktivt fremtidens samfundsudfordringer og sætter mennesker, sociale relationer og værdier i fokus. Herigennem bidrager instituttets forskning til løsninger på store samfundsmæssige udfordringer: i forhold til klima, miljø, sundhed, uddannelse, IT, social ulighed, mental mistrivsel osv.  

Instituttets forskere arbejder ambitiøst og stræber efter forskningsmæssig excellence i form af originalitet, høj kvalitet og uomgængelighed i det internationale fagfællesskab. De indgår i og bidrager til forskningsfællesskaber, nationalt og internationalt, på højeste niveau inden for deres faglige områder gennem publikationer, konferencedeltagelse, netværksdeltagelse og forskningsprojekter. De indgår i tværdisciplinære samarbejder med andre forskere, både i humanistisk funderede projekter og i projekter defineret med udgangspunkt i andre hovedområder.  De samarbejder med aktører fra det omgivende samfund både i arbejdet med at undersøge, forklare og løse udfordringer. Og de formidler deres forskning til en bredere offentlighed gennem ordinær uddannelse, efter- og videreuddannelse, myndighedsbetjening, foredrag og medieoptræden. 

På flere områder udmærker instituttets forskning sig ved sin unikke karakter, enten ved at være eneste af sin slags i en national kontekst eller ved at have en særlig profil i forhold til beslægtede fagområder andre steder. Og på alle områder udmærker instituttets forskere sig ved at bringe deres forskning i spil ved at opsøge og opdyrke samarbejdet med andre forskere og eksterne aktører.

Det overordnede mål i strategiperioden er at styrke instituttets forskningsposition i forhold til kvalitet, unikhed, samarbejde og relevans gennem en fastholdelse af den faglige mangfoldighed og det stærke omverdenssamarbejde, en styrkelse af individuelle og kollektive forskningsaktiviteter og en identificering og særlig understøttelse af excellente miljøer, således at vi kan fastholde, udvikle og øge den værdi, vi skaber for og med samfundet. 

Instituttets forskningsgrupper/-programmer
Instituttets forskere samles med deres arbejde inden for de ovennævnte områder i forskningsgrupper og forskningsprogrammer, inden for rammerne af hvilke forskningen udføres og kvalificeres, individuelt og kollektivt. Forskningsgrupper-/-programmerne er etableret med udgangspunkt i fælles erkendelsesinteresser og kan ligge inden for enkelte fagområder eller gå på tværs af fagområder. Det er dog ikke alene den fælles erkendelsesinteresse, der motiverer samarbejdet, men også det faktum, at opgaverne for den videnskabelige medarbejder er så alsidige, at de ikke kan løses individuelt på én gang. 

Instituttets forskere definerer og engagerer sig løbende i forskningsprojektsamarbejder såvel internt på instituttet som med samarbejdspartnere uden for dette. Forskere fra Instutut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab indgår således i grupper, etableret med henblik på specifikke projekter. Projekterne kan have en afgrænset levetid, fx defineret af en bevilling, men kan også udvikle sig til nye projekter.

Ikke mindst som følge af institutsammenlægningen i 2023 er forskningsgrupper-/-programmerne præget af en høj grad af heterogenitet, hvad angår størrelse, sammensætning og etableringsstatus. Målsætningerne for de enkelte miljøer i strategiperioden er derfor naturligt nok forskellige, men vil i alle tilfælde skulle forholde sig til målsætningen om en styrkelse af forskningskvaliteten, miljøets unikke bidrag til forskningsfeltet, dets muligheder for omverdenssamarbejde og dets bidrag til at realisere SDU’s overordnede strategi for øgning i hjemtag af eksterne midler. Alle forskningsgrupper/-programmer skal have en strategi, der inden for rammerne af SDU’s,

Det Humanistiske Fakultets og Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskabs strategi viser gruppens/programmets faglige identitet, faglige ambition, faglige samarbejde og opgavefordeling i forhold til forskningsaktiviteter som publicering, konferencedeltagelse, projektansøgninger, omverdenssamarbejde og akademisk medborgerskab. Forskningsgrupper-/-programmerne formulerer og genformulerer årligt deres målsætninger i et dokument, der danner udgangspunkt for en GRUS med institutledelsen og for opfølgende dialog mellem forskningsgruppe-/-programleder og institutleder.

Instituttets centre
IDMU huser en række centre, hvis opgave er at bringe instituttets forskning i spil i forhold til instituteksterne samarbejdspartnere; disse kan enten være andre forskere og forskningsenheder fra SDU eller andre forskningsinstitutioner eller praktikere og offentlige eller private institutioner. Centrene har en særligt udadvendt forpligtelse, bl.a. i forhold til formidling, og spiller dermed en særlig rolle i forhold til at skabe øget opmærksomhed og synlighed om forskningen inden for en række strategisk udpegede områder.

Centrene på IDMU har forskellig karakter, hvad angår organisering og finansiering og er derfor også underlagt forskellige forpligtelser og økonomiske betingelser, ligesom instituttets rolle i forhold til centrene er af forskellig karakter. I lighed med forskningsgrupper- og programmer har centrene en strategi, der ekspliciterer faglige mål og aktiviteter.

Kvalitet i forskningen
Med SDU’s 2030-strategi er der et eksplicit fokus på at hæve forskningshøjden over alt på universitetet. Endnu bedre forskning vil skabe endnu større værdi for det omgivende samfund. På IDMU er ambitionen at hæve forskningshøjden på tværs af instituttets forskningsområder. Det vil vi gøre gennem de nedenfor oplistede indsatsområder, der udfoldes i det efterfølgende:  

• konsolidering og udvikling af fremragende forskningsmiljøer, der ikke kun er kendetegnet ved at rumme fremragende forskere, men lige så vigtigt at være udfoldelsessted for det fremragende forskningssamarbejde.
• kontinuerligt samarbejde med internationale peers og op- og udbygning af internationale netværk.
• rekruttering af de dygtigste forskere – fra ph.d.-studerende til professorer – og de dygtigste teknisk-administrative medarbejdere
• karriere- og kompetenceudvikling for både midlertidigt og varigt ansatte forskere og teknisk-administrative medarbejdere
• ekstern forskningsfinansiering, herunder afdækning og opbygning af nye muligheder
• konsolidering og udvikling af vores samarbejde med det omgivende samfund
• arbejde med sikring og forbedring af fysisk og psykisk arbejdsmiljø og et godt samarbejde på institutte

Konsolidering og udvikling af fremragende forskningsmiljøer
Organisering af forskningssamarbejdet på instituttet er beskrevet i Notat om forskningsorganiseringen på institutterne ved Det Humanistiske Fakultet, SDU (link: notatet om forskningsorganiseringen (dansk) dokument).

Forskningssamarbejdet i instituttets forskningsgrupper/-programmer er rammen om, at der kan bedrives forskning af høj og potentielt excellent kvalitet. Det forskningsarbejde, der udmønter sig i publikationer, konferencepapers, forskningsansøgninger og samarbejde og dialog med det omgivende samfund, kan både foregå som forskernes individuelle og kollektive aktiviteter, men vil uanset hvad blive af bedre kvalitet gennem den faglige sparring, kritik og feedback, som samarbejdet i forskningsgrupperne/-programmerne muliggør. 

Forskningsgrupperne/-programmerne er dermed også det naturlige forum for refleksion over og diskussionen af forskningsmæssig kvalitet og excellence inden for fagfeltet og deraf afledte ambitiøse og langsigtede planer for medlemmernes publikationer, projekter, formidling og samarbejde med det omgivende samfund.
Forskningsgrupperne/-programmerne skal arbejde på opbygning, vedligeholdelse og udvikling af deres nationale og ikke mindst internationale netværk. Dette skal sikre internationalt forskningssamarbejde om publikationer, konferencer, projekter, for den enkelte såvel som for gruppen/programmet, muligheder for miljøskifte for ph.d.-studerende og også gerne de mere etablerede forskere, relevante rekrutteringsfora, muligheder for udveksling og et udefrakommende blik på gruppen/programmets arbejde.Institutledelsen prioriterer at understøtte netværksopbygning og miljøskifte, dels økonomisk og dels ved at tilstræbe en fleksibilitet i forhold til andre arbejdsopgaver.

Instituttets forskningsgrupper/-programmer bærer en stor del af ansvaret for den faglige uddannelse af instituttets ph.d.-studerende. Som ph.d.-studerende tilknyttes man en forskningsgruppe/-program, der skal udgøre det nærmeste institutmæssige fagfællesskab i ph.d.-perioden. Det indebærer, at forskningsgruppen/-programmet er forum for uddannelsesaktiviteter, projektpræsentationer og faglige diskussioner med relevans for ph.d.-projekterne. Forskningsgruppe-/-programlederen bærer det overordnede ansvar for disse aktiviteter, men alle gruppens/programmets medlemmer forventes at engagere sig i den ph.d.-studerendes uddannelse. Forskningsgruppen/-programmet tilføres økonomiske og tidsmæssige ressourcer til at løfte denne opgave.

Forskningsgrupper-/-programmerne skal afsøge og udnytte mulighederne for at inddrage talentfulde studerende i deres aktiviteter. Afhængigt af karakteren af gruppens/programmets tilknytning til uddannelserne kan dette ske i forbindelse med eller forlængelse af undervisningen på en given uddannelse eller i form af aktiviteter, der tilbydes talentfulde studerende på tværs af uddannelser.

For at grupperne/programmerne skal kunne understøtte samarbejdet mellem medlemmerne og dermed mulighederne for at styrke forskningskvaliteten, er det vigtigt, at de fungerer bedst muligt såvel fagligt som kollegialt. De enkelte forskere skal forpligte sig på samarbejdet og bidrage til opbygningen af en kultur, hvor medlemmerne i et respekt- og tillidsfuldt fællesskab kan være ambitiøse og målrettede. Samhørighed, samarbejde og fælles forskningsambition i grupperne/programmerne kan understøttes af fælles aktiviteter som fx fælles publikationer, fælles konferencedeltagelse og skriveophold. Dette forudsætter også, at forskningsgruppe-/-programlederne besidder de rette kompetencer til at skabe rum for og udvikling af forskningssamarbejdet.

Uanset karrieretrin og stillingskategori skal forskningsgruppe-/-programlederne have de bedste muligheder for at udfylde deres rolle som faglige ledere bl.a. gennem adækvat kompetenceudvikling og sparringsmuligheder med interne og eksterne peers. For at forskningsledere på bedst mulig vis kan varetage opgaven som faglige ledere uden personaleansvar, skal koordineringen mellem forskningsledere og personaleledere sikres og udvikles.

Den indholdsmæssige specificering og den endelige realisering af instituttets strategi sker gennem forskernes arbejde og er forankret i forskningsgrupperne/-programmerne. Sikringen af alignment på tværs af instituttet og de bedst mulige forudsætninger for forskningsgruppernes/-programmernes virke foregår gennem en kontinuerlig dialog mellem forskningsgruppens/-programmets medlemmer, forskningsgruppe-/-programleder og institutledelse i form af bl.a. årlige evalueringssamtaler og GRUS.

Rekruttering og onboarding
Forudsætningen for at skabe fremragende forskning er fremragende forskere. Ved nyansættelser skal vi have fokus på at tiltrække ambitiøse og internationalt førende forskere, der vil kunne indgå på og skabe værdi for instituttet. I vores rekruttering skal vi have fokus på at være – og fremstå som – en attraktiv arbejdsplads for potentielle ansøgere, at sikre ansættelsesprocesser, hvor de bedste kandidater får kendskab til vores ledige stillinger, og hvor vi i videst muligt omfang sikrer os, at kandidaten vil være et godt match for os. 

I denne sammenhæng skal vi bl.a. have fokus på:

• brugen af stillingskategorier, herunder også tenure-track-adjunktur og ansættelse som lektor i forfremmelsesprogram.
• at stillingsopslagene har en klar profil, der passer til vores strategiske sigte og de arbejdsopgaver, der skal løses, men modvirke at opslagene bliver unødigt snævre, så vi går glip af gode kandidater. 
• at vi i stillingsopslag og andre præsentationer af IDMU har fokus på, at vi er en international arbejdsplads med erfaring med, fokus på og tradition for inklusion af internationale medarbejdere, således at opslåede stillinger også bliver interessante for internationale kandidater.
• at vores stillingsopslag når bredt ud (gennem vores egne og vores nationale og internationale samarbejdspartneres netværk og fora og ved at henvende os til potentielle ansøger og gode kandidater).
• at vores bedømmelses- og ansættelsesudvalg er sammensat på en måde, så de kan anlægge en nuanceret vurdering af ansøgerne.
• at vi bruger de enkelte skridt i rekrutteringsfasen, så disse er mest muligt værdiskabende og sikrer et blik for ansøgers kvaliteter og optimale muligheder for samarbejde.

Rekruttering og tilknytning af fremragende forskere sker også i regi af programmer som fx Marie Skłodowska-Curie Actions (MSCA) og Carlsberg reintegration. Forskningsgrupper/-programmer skal arbejde strategisk og målrettet med deres internationale netværk for at udnytte disse og lignende virkemidler.

Instituttets onboardingprocesser skal foregå i et tæt samarbejde mellem de forskellige relevante aktører (institutledelse, forskningsgruppe-/-programleder, ph.d.-vejleder og studieleder) for at sikre, at den nyansatte får tilstrækkelig og rettidig information og muligheder for hurtigst og bedst muligt at indgå i faglige og kollegiale samarbejder. Instituttet tilbyder desuden nye medarbejdere en buddy/mentor, der kan hjælpe med store og små spørgsmål.

Onboardingprocesserne skal tage højde for de særlige udfordringer og behov, internationale medarbejdere kan have i forhold til at lære ikke blot SDU og instituttet, men også Danmark at kende. Instituttet skal have et tæt samarbejde med International Staff Office, og nyansatte internationale medarbejdere får tilbud om en international buddy/mentor. 

Særligt for nyansatte i kvalifikationsstillinger (adjunkter, tenure-track-adjunkter, lektor i forfremmelsesprogram) udgør onboardingen et vigtigt rum for forventningsafstemning. Det er centralt, at der her kan lægges planer for kvalifikationsforløbet, der efterfølgende kan indgå som pejlemærker i MUS og anden dialog.
Instituttets onboardingprocesser skal desuden tage højde for IDMU-ansatte, der overgår fra en stillingskategori til en anden. Der skal skabes rum for, at forventninger og planer afstemmes med de relevante parter.

Karriere- og kompetenceudvikling
Det er et grundvilkår, at der blandt instituttets forskere findes både varigt og midlertidigt ansatte. Det stiller krav til instituttet om at tage højde for og hensyn til begge grupper i ambitionen om at sikre karriere- og kompetenceudvikling af høj kvalitet.

I dialog og samarbejde med personalelederen – frem for alt til MUS – skal den enkelte medarbejder opstille en ambitiøs og realistisk karriereudviklingsplan. For den varigt ansatte kan denne plan fx omhandle udvikling af opgaveportefølje, kompetenceudvikling og avancementsmuligheder, kompetenceudvikling og. For den midlertidigt ansatte skal dialogen bl.a. handle om karrieremuligheder inden for eller uden for universitetsverdenen og om den nødvendige kompetenceudvikling til at understøtte planerne. Såvel institut som forskningsgruppe/-program skal ligeledes overveje, hvordan nationale og internationale netværk kan understøtte midlertidigt ansattes videre karrieremuligheder.

Instituttet skal gøre brug af og bidrage til videreudviklingen af SDU-kompetenceudviklingstilbud (fx Research Academy, SDU’s medarbejderkurser, forskerstøtte og RIO’s kompetenceafklaringstilbud) og understøtte medarbejdernes adgang til kompetenceudviklingstilbud uden for SDU, når dette er mest hensigtsmæssigt. Herudover skal instituttet gøre strategisk brug af professorforfremmelsesprogrammet til at understøtte forskningsmæssige fokusområder og styrkepositioner samt fastholdelse.  

Mere om arbejdet med ekstern forskningsfinansiering

Finansieringen af IDMU’s forskning fra eksterne parter er central for at vi kan opretholde og udvikle den forskning, der udføres på instituttet, og ikke mindst for at vi kan tilknytte nye medarbejdere til instituttet.

Realiseringen af SDU’s ambitiøse fundingstrategi giver forskellige udfordringer på tværs af IDMU; i nogle miljøer ligger udfordringen i at opbygge ansøgnings- og projekterfaring, i andre er udfordringen at få tid til forskningsopgaven i mange forskellige projekter. De konkrete udfordringer i instituttets forskningsgrupper/-programmer skal adresseres i disses strategier og håndteres i samarbejdet mellem forskningsgruppe/-program og institutledelse.

Centralt for realiseringen af målet om øget ekstern forskningsfinansiering er, at forskningsgrupperne/-programmerne arbejder ambitiøst og sammenhængende med fundingdagsordenen, og at institutledelse, forskningsgruppe-/programledelse og forskningsgruppe-/-programmedlemmer har en åben dialog om muligheder, målsætninger og behov for kompetenceudvikling og understøttelse. Herudover er et forskningsprojekternes forankring i forskningsgrupperne/-programmerne et særligt fokuspunkt, således at en bevilling fører til en styrkelse og ikke en affolkning af disse.

Centralt er også erkendelsen af, at høj kvalitet i projektansøgningen er en forudsætning, men desværre ikke en garanti for at lande en bevilling. Vi skal have fokus på anerkendelse, også når ansøgninger ikke er succesfulde, og på at understøtte og motivere forskerne til ikke at opgive den gode projektidé, men arbejde videre med denne og bruge den i nye ansøgninger.

Succes i ansøgningsfasen kræver, at vejen fra den fremragende forskningsidé over konciperingen af det fremragende forskningsprojekt til den fremragende forskningsansøgning understøttes bedst muligt. Dette kræver ikke mindst, at forskerne har tilstrækkelig (sammenhængende) tid til opgaven, og det er institutledelsens opgave i videst muligt omfang at sikre dette, dels gennem timekompensation, dels gennem hensigtsmæssig planlægning af de øvrige arbejdsopgaver.

Projekters og ansøgningers kvalitet sikres også gennem relevant støtte fra fx instituttets og fakultetets økonomi- og forskerstøttemederabejdere og SDU-RIO og gennem intern peer feedback. Forudsætningen for det optimale udbytte af disse processer er, at de forskellige parter har tid til og mulighed for at løse opgaven. Vi skal derfor have et kontinuerligt fokus på, hvordan vi sikrer gode og fleksible processer i ansøgningsarbejdet.

I strategiperioden skal instituttet i samarbejde med fakultetet desuden arbejde på en forbedring af post-award-støtten, således at forskerne i højere grad end nu kan koncentrere sig om at løse forskningsopgaven.

IDMU’s faglige diversitet afspejler sig i en mangfoldighed af fundingmuligheder, både nationalt og internationalt, i offentligt og privat regi. Vi skal fastholde vores styrkepositioner i forhold til de nationale og internationale fundingmuligheder, vi udnytter i skrivende stund, og samtidig arbejde på at afsøge nye muligheder. Det sidste gælder bl.a. i forhold til et samarbejde med fondene, der kan udmønte sig i skræddersyede bevillinger.

I skrivende stund koncentrerer SDU’s fundingstrategi sig i særdeleshed om EU-midler og centre finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. Ansøgningsarbejde rettet mod disse understøttes gennem økonomiske og tidsmæssige incitamenter på SDU-, fakultets- og institutniveau og af strategiske tiltag på fakultetsniveau.

Mere om arbejdet med det omgivende samfund

Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab har en solid tradition for og en særlig styrke i at bringe forskningen i spil i samarbejdet med det omgivende samfund, og instituttets forskere beviser fortfarende, at humanistisk forskning er vigtig og uomgængelig, hvis vi skal løse nutidens udfordringer og sikre en bæredygtig fremtid. Gennem samarbejder med fx kommuner, ministerier, uddannelses-, kultur- og sundhedssektoren og private virksomheder bidrager vores forskning med perspektiver og løsninger på udfordringer i forhold til bl.a. klima, psykisk trivsel blandt unge og ældre, digitalisering og AI, ulighed, dannelse og uddannelse.

Vi skal fortfarende påtage os et socialt ansvar og bidrage til en bæredygtig verden gennem vores forskning og samarbejder, og vi skal arbejde med at sikre strukturer og arbejdsbetingelser på instituttet, der underbygger dette.

Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskabs forskning kommer også det omgivende samfund til gavn gennem forskernes deltagelse i ekspertudvalg, deres ekspertoptræden i medier og deres deltagelse i folkeoplysningen gennem foredrag, debatter o.lign. Det er centralt, at Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskabs forskere har lyst, tid og motivation til fortsat at bringe deres forskning i spil på disse måder, samtidig med at vi skal sikre at de øvrige opgaver også får den fornødne opmærksomhed. Det er institutledelsens opgave at sikre anerkendelse af og incitamenter til at løfte disse opgaver og tydelighed i forhold til, hvordan de bør prioriteres.

Ikke mindst instituttets centre spiller her en central rolle både som knudepunkt for tværdisicplinær forskning og som central aktør i omverdenssamarbejdet. Centrene har typisk et anderledes organisatorisk ophæng end forskningsgrupper og -programmer, hvorfor institut og institutledelses rolle i forhold til styrkelse og understøttelse af aktiviteterne vil have en mindre direkte karakter. Et særligt fokus i strategiperioden vil dog ligge på i samarbejde med styregrupper (og i nogle tilfælde bestyrelser) at sikre understøttelse af centrenes udviklingsmuligheder og centerledernes rolle.

Mere om arbejdet med institutsamarbejde og arbejdsmiljø

Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab favner ansatte i en mængde forskellige stillingskategorier i både VIP- og TAP-spor. Alle spiller en rolle i forhold til realiseringen af instituttets strategiske mål, og disse kan kun nås gennem et tillidsfuldt, respektfuldt og smidigt samarbejde. 

Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab er en international arbejdsplads i den forstand, at en del medarbejdere har ikke-dansk baggrund og statsborgerskab og som udgangspunkt ikke er dansktalende. Det kræver en fælles indsats, præget af respekt for kulturelle og sproglige forskelle, at alle kan føle sig inkluderet på instituttet. Forskningsgrupper/-programmer, uddannelsesgrupper og institut skal løbende diskutere, hvordan denne indsats løftes, og det opfordres til, at man på gruppeniveau diskuterer den mest hensigtsmæssige praksis i forhold til arbejdssprog. 

På institutniveau er forvaltningssproget dansk, men den daglige praksis er baseret på et ideal om parallelsproglighed (dansk og engelsk), således at det sikres, at alle medarbejdere har adgang til informationer og kan deltage i instituttets arbejde. 

Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab har en iboende udfordring i forhold til sammenhængskraften ved at være et institut med medarbejdere på tre campusser. Det gør det fysiske møde sværere, dyrere og mere tidskrævende. Ledelse og medarbejdere skal i fællesskab anvende, udvikle og afprøve formater til at sikre eksisterende samarbejde på tværs af campusser og muliggøre de samtaler, der gør, at nye samarbejder kan opstå. Et særligt fokus skal her lægges på mulighederne for instituttets ph.d.-studerende for at mødes på tværs af de tre campusser.